Kongeligt bryllup bryder som altid traditionen

Det er mere reglen end undtagelsen, at danske kongelige finder en ny kirke, når der er bryllup i kongefamilien, og det gælder også brylluppet den 24. maj mellem prins Joachim og Marie Cavallier

Kongelige bryllupper har altid været omgærdet af lige dele pomp, pragt, romantik og drømme, og det kommende bryllup mellem prins Joachim og Marie Cavallier er ingen undtagelse.

Heller ikke selvom det bliver et bryllup i mindre målestok, end da prins Joachim giftede sig med den nuværende grevinde Alexandra. For også hos kongefamilien er bryllup nummer to mindre end bryllup nummer et.

Det så man også hos Grundlovens giver, Frederik d. 7., da han blev gift anden og sågar også tredje gang. Hans første bryllup med Frederik d. 6.s datter i Christiansborg Slotskirke i 1828 var et enormt bryllup med over 700 gæster. Også det andet bryllup med en tysk prinsesse var af et vist format. Mens det tredje og sidste bryllup i 1850 med Louise Rasmussen, den senere grevinde Danner, var en mere privat ceremoni, også selvom brylluppet fandt sted i Frederiksborg Slotskirke.

Da hun var borgerlig, blev de desuden også kun gift til venstre hånd. Det vil sige, at eventuelle børn ikke var arveberettigede. Men Frederik d. 7 fik ingen børn.

Med Frederik d. 7 uddøde den oldenburgske gren af kongefamilien derfor, og den nuværende glücksborgske tog over. Dens første repræsentant var Christian d. 9, der allerede i 1842 blev gift med Christian d. 8.s niece Louise. Allerede under bryllupsmiddagen var der snak om, at de to måske en dag skulle arve tronen. Christian d. 9 er desuden ham, der kaldes Europas svigerfar, fordi så mange af hans børn blev regenter eller gift med regenter.

For eksempel blev to af døtrene gift med henholdsvis den russiske zar og den engelske konge ved storslåede bryllupper. Men også tre af sønnerne blev kronede hoveder. Den ene i Danmark selvfølgelig, og de to andre i Norge og Grækenland.

Som traditionen bød, var det den ældste søn, der blev konge i Danmark under navnet Frederik d. 8. Han blev i 1869 gift i Stockholms Slotskirke med den svensk-norske prinsesse Lovisa.

For at blive gift i Danmark har aldrig været et must for en dansk kongelig. Den næste konge i rækken - Margrethes d. 2.s farfar - Christian d. 10 giftede sig således i 1898 med den tyske prinsesse og hertuginde Alexandrine i Cannes i Sydfrankrig ved en mindre ceremoni. Han var på det tidspunkt heller ikke tronfølger, da hans farfar endnu levede.

Hans søn Margrethe d. 2.s far kong Frederik d. 9 blev også gift i udlandet, men under noget større bevågenhed. Medierne var i mellemtiden blevet flere og mere omfattende i deres dækning. Og det gjaldt også Frederik d. 9.s bryllup i 1935 med den svenske prinsesse Ingrid, som stod i Storkyrkan i Stockholm, hvor stort set alle svenske kongelige bliver gift.

Således er også den nuværende kong Carl Gustaf blevet gift i Storkyrkan med dronning Sylvia, og der er ingen svenskere, der kan forestille sig, at den svenske kronprinsesse Victoria vil vælge noget andet sted at sige ja end den gamle kirke vis-à-vis kongeslottet midt inde i Gamla Stan i Stockholm.

Danmarks nuværende monark Margrethe d. 2 blev gift i Holmens Kirke i København, da hun i 1967 sagde ja til den franske grev Henri. Holmens Kirke er kendt som sømændenes kirke, og der var derfor mange, der regnede med, at i hvert fald kronprins Frederik, der er en militærets mand og som har gennemført den vanskelige uddannelse til frømand, ville vælge den gamle renæssancekirke til bryllupskirke. Men nej.

Margrethe d. 2.s sønner har nemlig begge valgt andre kirker. Prins Joachim og grevinde Alexandra blev gift i Frederiksborg Slotskirke ved et romantisk vinterbryllup i 1995, mens kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ret overraskende valgte Københavns Domkirke, da de blev gift i 2004. Kirken var i sin gamle version en af de danske kongers foretrukne kroningskirker, der kun sjældent er blevet anvendt til royale bryllupper.

Og det kommende bryllup mellem prins Joachim og Marie Cavallier skal altså stå i Jylland, i brudeparrets hjemby Møgeltønder.

Den efterfølgende bryllupsmiddag vil også finde sted på Schackenborg Slot og ikke i Fredensborgs Kuppelsal, hvad der ellers har været tradition for i de seneste to generationer, hvis man ser bort fra kronprinsparrets bryllupsmiddag, som blev indtaget i et telt bag slottet. Brudevalsen blev dog danset på selve slottet.

Men kongefamilien har aldrig været bange for at bryde traditionen, når det drejer sig om de spektakulære kongelige bryllupper. Det er faktisk snarere sædvane og almindelig praksis, at man tilføjer noget nyt.

Således bar kronprinsesse Mary også det samme slør som Margrethe d. 2, prinsesse Benedikte, eks-dronning Anne-Marie og før dem dronning Ingrid har båret til deres bryllupper. Sløret stammer fra dronning Ingrids mor, der tog det med til Sverige, da hun som engelsk prinsesse skulle giftes med den svenske kronprins.

Dronning Ingrid tog det efterfølgende med til Danmark, og siden er det kniplingsbesatte slør brugt af mange af de kongelige brude. Men traditionelt kun dem, der er født kongelige.

For eksempel fik Benediktes datter prinsesse Alexandra lov, da hun blev gift med grev Jefferson i Gråsten Slotskirke i 1998, mens prins Joachims Alexandra ikke bar sløret. Men den bryllupsskik blev altså brudt, da kronprins Frederik giftede sig med Mary Donaldson. Sandsynligvis fordi hun er Danmarks kommende dronning og mor til Danmarks kommende konge.

Det må derfor anses for tvivlsomt, om den kommende prinsesse Marie vil bære det historiske slør. For nok bliver hun prinsesse af Danmark, og de børn, hun eventuelt får sammen med prins Joachim vil også få arveret til den danske trone. Men foran de børn står selvsagt kronprins Frederiks og kronprinsesse Marys børn, men også både Nicolai og Felix er længere fremme i arvefølgen.

Slør eller ej. Alle vil for syn for sagen den 24. maj, når tv transmitterer det, man må formode, bliver det sidste danske kongelige bryllup i et par årtier.

For medmindre der sker flere skilsmisser blandt dronningens sønner, vil det være prinserne Nicolai og Felix som sammen med prins Christian, prinsesse Isabella og eventuelle kommende børn bliver de næste danske kongelige, der skal gå turen op til alteret for at sige ja.