Konvertit: Den katolske kirkes faste retningslinjer giver tryghed

Frem til påske holder den katolske kirke i København konvertitkursus hver torsdag. Kirken har mærket en stigning af konvertitter de seneste år, hvilket både en katolsk præst og flere kursusdeltagere mener, er forårsaget af sløseri med folkekirkens religiøse linje

Blandt de prominente herskabsejendomme i Bredgade i indre København ligger den katolske Sankt Ansgar Kirke. Kirkens menighedslokale ligger dog i mere beskedne omgivelser i en baggård uden krummelurer og guldbelægning.
Menighedslokalet huser denne torsdag aften sjette kursusgang af i alt 32, der kvalificerer interesserede til at blive fuldbyrdige medlemmer af den katolske kirke.

Lokalet fyldes langsomt med en broget forsamling, og da dørene lukker til det gavmildt oplyste lokale tæller den omkring 20 personer. De fremmødte spænder fra en jakkesætsklædt forretningsmand midt i 30erne til en velklædt ældre dame med kortklippet hår.

LÆS OGSÅ: Unge konvertitter vil have faste rammer

Denne aften skal vi have gennemgået den katolske messes første del, hvilket vil sige, hvordan og hvorfor man modtager nadver i form af vin og brød, såkaldt Kristi blod og legeme, ved kirkealteret.

Mange folk står ofte famlende over for forskellige ritualer, blandt andet det at knæle ved alteret eller lave korsets tegn, og er bange for at gøre noget forkert. Da jeg engang besøgte et katolsk kvindekloster, følte jeg mig også som en hund i et spil kegler, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre, fortæller aftenens underviser pastor Niels Engelbrecht indledningsvis.
Hans forsøg på at løsne stemningen blandt de fremmødte lykkes, og der bliver grinet og småsnakket i krogene.

LÆS OGSÅ: De katolske klostre i Danmark

Undervisningsforløbet har netop til formål at give interesserede svar på spørgsmål om den katolske tro og praksis. Påskenat vil kursusforløbet blive afsluttet med et optagelsesritual, hvor de interesserede kan bekende deres tro og blive optaget i Den katolske Kirkes fællesskab.

Folkekirken mangler faste regler
Kirken har i de seneste år oplevet en stigning af folk, der konverterer til katolicismen. Fra år 2000-2009, har der årligt været cirka 60 personer, der konverterede på landsplan. Det steg til 73 i 2010 og yderligere til 82 i 2011.

Årsagen til denne stigning kan måske ses ud fra den stigende omtale kirken har fået i forbindelse med sagerne om seksuelt misbrug. Dårlig omtale er jo bedre end ingen omtale. Der har også det seneste år været endnu flere personer, der henvender sig, fordi de er utilfredse med folkekirken. Blandt andet i forbindelse med det nye ritual for homovielser, fortæller den katolske præst Daniel Nørgaard.

En af de mandlige kursusdeltagere kan bekræfte Daniel Nørgaards hypotese. Han har før været engageret i folkekirken, men syntes, de er blevet en anelse for laissez fair:

Så er der nogle præster, der går ind for homovielser, og så er der nogen, der mener, at det ikke er ok. Der er ikke nogen faste regler, det hele handler bare om næstekærlighed, og så er resten lidt tilfældigt, siger han og mener, der er mere struktur i den katolske kirke.

Han har allerede prøvet flere grene inden for kristendommen, blandt andet Jehovas vidner, baptistkirken, pinsekirken, og den russisk ortodokse kirke, men det var først i den katolske kirke han fandt det, han ledte efter.

Der er mere klare retningslinjer for, hvad man må og ikke må, hvilket giver mere tryghed. Det kan jeg godt lide. I folkekirken er der en lidt mere lallet holdning, der kan man bare komme, og så er det godt. Jeg kan godt lide at komme ind i en hierarkisk orden, hvor der er et fast system og forskellig rang, fortæller han og tilføjer, at han næsten er sikker på at ville konvertere til påske.

Da konvertitkurset både henvender sig til ikke-døbte og til kristne af andre konfessioner, er det ikke alle på kurset, der har besluttet, om de ønsker at konvertere. En anden kursusdeltager, der er uddannet teolog, mener, at det er den katolske kirkes trofasthed overfor traditionerne, der vil være med til at afgøre, om han endelig vil konvertere.

LÆS OGSÅ: Katolske karismatikere skaber ny reformation

Jeg syntes, ritualerne er blevet mere udflydende hos folkekirken. Folkekirken har ikke været den samme, siden jeg begyndte at læse teologi. Der er ikke længere de samme faste linjer som tidligere. Man har sat spørgsmålstegn ved det grundlæggende i kristendommen, hvor den katolske kirke mere står fast ved det, den hele tiden har repræsenteret. Det er en absolut fordel, fortæller han.

Det hele handler ikke om vores synder
Aftenens undervisning bærer også præg af den katolske kirkes mange faste ritualer og regelsæt. Den tidligere skolelærer, Pastor Niels Engelbrecht, begynder pædagogisk at forklare, hvad den katolske messe symboliserer. Han er klædt helt i sort med undtagelse af den hvide krave, der sidder lysende under skjorteflapperne og matcher hans hvide hår og skæg.
Han er en garvet taler, da det er 11. år i træk, at kurset bliver afholdt i København og formår at gøre flere af den katolske kirkes særpræg forståelige og mindre formaliserede. Syndsforladelsen er blandt andet et centralt emne, og pastoren pointerer i den forbindelse, at man ikke må have begået alvorlige synder, før man modtager nadver.

Der kan det anbefales at gå til skrifte, inden man modtager kommunion og skal møde Gud, da man skal vide, at Kristus er til stede under messen i skikkelse af præsten og vin og brød forklarer pastoren, hvortil en af deltagerne spørger:

Kan man få en oversigt over de alvorlige synder, så man ved, hvad man må og ikke må?

Niels Engelbrecht svarer:

Det hele handler ikke om vores synder i den katolske kirke, men om at erkende og komme af med vores synder. Man kan altid blive tilgivet for ens synder. Men en synd er ikke blot overtrædelse af et regelkatalog, det kan også være at undlade at gøre det gode, siger Niels Engelbrecht.

Det er dog ikke alle, der kan modtage nadver i den katolske kirke, kun hvis man er døbt eller medlem af det katolske fællesskab. I tilfælde af, at man er fraskilt og lever i et nyt forhold, kan man ikke modtage nadver, selv ikke hvis man er døbt.
I det tilfælde er det dog et spørgsmål om ærlighed og velvilje blandt kirkegængerne, da der ikke bliver ført kontrol med medlemmerne og hvem der betaler til det katolske fællesskab.

LÆS OGSÅ: Medlemmer af katolsk kirke skal betale skat

Det er frivilligt, om man vil betale kirkeskat til den katolske kirke, for det er ikke noget, der kan trækkes over skattebilletten ligesom i folkekirken. Det er faktisk et ret stort problem, da det kun er 25 procent af medlemmerne, der betaler kirkeskat. Langt de fleste konvertitter betaler dog kirkeskat, siger den katolske præst Daniel Nørgaard.

Aftenens kursus slutter på vanlig vis af med et fælles Fader Vor, hvor pastor Niels Engelbrecht beder alle folde hænderne og sænke hovedet i bøn. Han ønsker alle at gå i fred indtil næste torsdag aften, hvor de vil blive oplyst om, hvorfor Gud blev menneske.