Ny spil-sektion på kristendom.dk

Du kan blandt andet downloade bibelkort, der fungerer ligesom de gamle bilkort. Med bibelkortene konkurrerer man på sønner, alder og embede i stedet for cylindre og kubik. Foto: - Screenshot fra www.blaahval-bassinet.dk

Klik dig ind på kristendom.dks nye spil-sektion og få et overblik over internettets muligheder for underholdning med et kristent twist

Kristendom.dk har samlet en række links til hjemmesider med kristne spil. Prøv blandt andet at spille Bibel-jeopardy eller læs en tegneserie. 

Du kan også downloade bibelkort, der fungerer ligesom de gamle bilkort. Med bibelkortene konkurrerer man på sønner, alder og embede i stedet for cylindre og kubik.

Siden vil løbende blive udbygget og kender du en hjemmeside med spil eller underholdning med et kristent twist, er du velkommen til at indsende et link til kristendom@kristendom.dk