Poesi tilfører gudstjenesten skønhed

"Ved at inddrage litteratur og musikgenrer fra jazz til rock får prædikenen tilført udtryk, der ikke bare kommer fra præstens erfaringsverden," siger Mia Rahr Jacobsen, som her ses i Trinitatis Natkirke den 7. februar 2012. Foto: Foto: Anna Møller

Hvorfor bruger præster poesi i gudstjenesten? For Mia Rahr Jacobsen, gade- og natkirkepræst ved Trinitatis Kirke, er skønlitteratur i gudstjeneste og prædiken med til at understøtte gudstjenesten, men det er ikke en erstatning

Poesien taler med en særlig intensitet, som jeg ikke synes, man finder så mange andre steder, siger Mia Rahr Jacobsen, natkirkepræst ved Trinitatis Kirke i København. Derfor inviterer hun gerne poeter indenfor i kirkerummet.

Jeg lægger vægt på at få mange stemmer ind i gudstjenesten, fordi mennesker er forskellige, nogle er meget visuelle, andre auditive, det skal afspejle sig i formen. Og poesien gør noget særligt, oplever jeg. På en eller anden måde kræver digte at blive lyttet til. Hvert ord bliver vigtigt, det billedskabende bliver meget insisterende.

For nogle år siden var Mia Rahr Jacobsen med til at indføre poesioplæsninger som en fast del af en anderledes gudstjeneste i et næsten mørklagt kirkerum, hvor deltagerne sidder i stilhed på stengulvet og lytter til tekstoplæsning og musik.

"Ved at inddrage litteraturen og musikgenrer fra jazz til rock får prædikenen tilført udtryk, der ikke bare kommer fra præstens erfaringsverden, men også fra kunstnere og poeter, der beskæftiger sig særligt formbevidst med at formulere eksistensen," siger Mia Rahr Jacobsen.

Selv læser hun gerne lyrik op i sine prædikener. Det kan for eksempel være et digt af Ursula Andkjær Olsen, der inddrages i forbindelse med læsning af Jesus ord om vintræet og grenene:

Jeg er skyldig, sagde jeg.
Og disse ord
modnede
og faldt af. Ikke fordi
det gør en forskel: Jeg er
stadig skyldig, siger jeg
og falder af, mens træet står
og falder med betydningen.

('Ægteskabet mellem vejen og udvejen', 2005)

Der er på den måde fællestræk med billedrige og lyriske tekster i Bibelen som for eksempel Højsangen, Salmernes Bog, Prædikerens Bog og Jesus lignelser," siger Mia Rahr Jacobsen.

"Jeg opfatter Bibelen som litteratur, som tekst der skal udlægges. Som præst forholder jeg mig til teksten i lyset af traditionen. Udgangspunktet er, at jeg i bibelteksterne kan finde sandheder om Gud og mennesker, og så er det min opgave at tydeliggøre disse sandheder. Det gør jeg for eksempel ved at inddrage poesi. Jeg synes også, at meget poesi er skrevet ud fra et kristent betydningsunivers, uden at digterne måske har tænkt bevidst i det.

LÆS OGSÅ:Kan vi bare tolke Bibelen, som vi vil?

Det skønne er ikke nok
Rigtig mange præster bruger på den måde det litterære, dog nok på lidt forskellig måde. Nogle kan godt lide at genfortælle anekdoter. Inddragelsen af litteratur er ikke noget, vi præster undervises i på pastoralseminaret, men alligevel noget, man gør, fordi det retorisk skaber variation. Og så har jeg som præst rigtig meget brug for, når jeg skal fortolke bibelteksterne, at kunne henvise til noget uden for mig selv, skrevet i et sprog der er æstetisk: Nogen har sagt noget, som jeg ikke selv kunne formulere lige så smukt.

LÆS OGSÅ: Bibelen er litteraturens hovedstol

Så det er skønheden, du søger i poesien?

Ja, når jeg vælger at læse et digt op, er det fordi, det er smukt. Det er dog ikke nok, at gudstjenesten er smuk. Folk kan gå alle mulige steder hen for at høre poesi for eksempel, og de poeter, der har indvilliget i at deltage her, er da også helt med på, at kirken tilbyder et andet rum, ja, min oplevelse er, at de forventer det. Gudstjenesteformen som sådan kræver jo en vis tålmodighed. At der er noget at reflektere over, et særligt indhold," siger Mia Rahr Jakobsen, som også har det i baghovedet, når hun inviterer forfatterne. 

En prædiken skal gerne føre til en refleksion over, hvad Gud har at sige mig, hvad han kan gøre i mit liv. Hvis formen for deltagerne bliver en umiddelbar religiøs oplevelse af noget, er det fint, men for mig som præst er det vigtigt at reflektere over hvorfor og sætte ord på det.