"Påske på Nudansk": Påsken skal gribes og føles

Ingolf Georg August Gabold, Drama Chef DR. Foto: Erik Refner/ Denmark

Davids Kirke i København vil med et påskeprojekt i tre dele få påsken ud til nutidsdanskerne

Påsken skal gribes og føles - med en middag på pladsen foran domhuset i København, en kæmpe dieselmotor og drama i byens gader.

Det er hensigten med påskeprojektet "Påske på nudansk" i tre dele, arrangeret af præst ved Davids Kirke Anne-Mette Gravgaard og tidligere dramachef ved DR Ingolf Gabold i samarbejde med en instruktør, diverse skuespillere, en kok, et dansekompagni og en astrofysiker. Påske på nudansk hedder det.

Påsken og troen er ikke noget, som vi kan eller skal begribe, det er noget, som vi skal gribe og gribes af. Påsken er nemlig ligesom livet selv et stort transformations-eventyr, som fylder os med stor undren og stor glæde," siger konceptmager på påskeprojektet Ingolf Gabold, som fra starten har været dybt involveret i projektet.

For Ingolf Gabold betød det derfor også meget, at påskens dramatik kom til udtryk som en lang bevægelse gennem hele påskeprojektet, der bærer undertitlen "Livet er dyrebart, og døden nær!"

Det starter skærtorsdag med mad og skuespil på Nytorv, hvor Jesus gør oprør på den eneste måde, som virkelig vil ryste samfundet i dag, nemlig ved at tale den økonomiske nødvendighed og overvågningen imod, ved at sparke Excel-arkene langt væk, og selvfølgelig vil området vrimle med PET-folk, der til sidst anholder denne it-specialist, der ikke accepterer magthavernes dagsorden, men som med få klik kan ødelægge samfundsordenen og skabe kaos, siger han og fortsætter:

Derfra bevæger vi os hen til langfredag, hvor fokus er på foråret og menneskeofringen. En ofring, der er ældre end kristendommen, en ofring som mennesker til alle tider har lavet for at få livet og sommeren tilbage. Døden og livet er to sider af samme sag, og vi er helt nede i psykologien og i myterne. Men vi møder også Judas, ikke blot som forræderen, men som den nødvendige gennemfører af Jesus plan. Det formidles med dans og musikken fra Stravinskijs musikværk, Le Sacre du Printemps.

Endelig kommer påskedag og vi er tilbage i vor egen tid og i videnskaben, hvor gnisten skal tændes på H.C. Ørsted Værket og lyset, både forstandens og kærlighedens lys, skal skinne. Der skal derfor fortælles om atomer og om energien i universet, der ikke kan skabes eller tilintetgøres, men blot omformes, transformeres. Og hermed er cirklen sluttet, siger Ingolf Gabold.

Påsken skal føles
Men hvorfor lige denne model for påskefejringen?

At vi valgte at prøve at formidle påsken for københavnerne på denne måde var en længere proces. I begyndelsen var det planen at lave noget folkeoplysende, men da præst ved Christians Kirke Flemming Pless blev inviteret til at kommentere på planerne, blev de skudt helt i sænk. 'Man skal ikke høre det man skal føle det,' var hans budskab, siger præst ved Davids Kirke Anne-Mette Gravgaard og fortsætter:

Men hvordan får man mennesker i det 21. århundrede til at føle påsken uanset hvilken baggrund de kommer med? Det er så det, vi forsøger gennem en række arrangementer, der appellerer til sanserne, og som fortæller historien uden at belære folk. Mennesker ved nemlig godt, hvad de selv står inde for, og hvis de har brug for en prædiken, skal de nok komme hen i kirken. Men påskens budskab er så alment menneskeligt, at det sagtens kan fortælles uden for kirken. For folk er jo i virkeligheden interesserede i at søge de dybere sandheder.

Baggrund og formål
Vores påskeprojekt udspringer af en samtale mellem journalist Annette Kruhøffer og mig om, hvordan man kunne popularisere/verdsliggøre påsken. Den umiddelbare baggrund var, at den daværende kirkeminister Manu Sareen havde udnævnt påsken til satsningsområde for folkekirkens udviklingsfond 2013. Jeg syntes dengang også da jeg blev spurgt af Kristeligt Dagblad - at det var fint, at religion eksisterer i det offentlige rum, hvis det netop er i en verdslig og ikke-missionerende sammenhæng, og at det fokus, der var kommet på ramadanen via P4 og folketing, givetvis også ville give mulighed for et tilsvarende fokus på påsken, siger Anne-Mette Gravgaard og forsætter:

Lige siden jeg for flere år siden lavede tre plancheudstillinger hver med 10 billeder fra verdenskunsten med titlen 'Hvorfor holder vi fri?' har jeg syntes, at det er væsentligt at popularisere kirkens fester og på den ene eller anden måde føre dem ud i det offentlige rum bort fra kirkerummet. Formålet med projektet er også at prøve at tilføje et verdsligt aspekt til påsken og gøre påske i byens gader til en tilbagevendende kulturel begivenhed i stil med julen.

For det er jo underligt, at vi er den eneste nation, der holder fri skærtorsdag og har over en uges påskeferie, uden at de fleste danskere helt ved hvorfor. Jeg tror også, at alle moderne mennesker kan bruge påsken som et spejl for deres følelser. Alt det der med manglende anerkendelse og idoldyrkelse, nedværdigelse og skuffelse, fællesskab og mobning, svigt, forladthed og angst er i virkeligheden langt mere genkendeligt og jeg tror - forløsende for mennesker end julens virkelighedsfjerne eventyr. Derfor tror jeg, at påsken som kulturel begivenhed har fremtiden for sig, slår hun fast.

Program for "Påske på nudansk":

Torsdag 17. april kl. 17-18:

Middag på Nytorv foran domhuset. Nick Kotsis fra Haché står for maden

Fredag 18. april kl. 15-16:

Ballet Rite of Spring Extended på Teater Edison på Frederiksberg.

Dansekompagniet Granhøj danser til musikken fra Stravinskijs musikværk "Le Sacre du Printemps"

Lørdag 19. april kl. 23 - søndag 20. april kl. 01 på DieselHouse:

Astrofysiker Anja C. Andersen taler om grænsefladerne mellem rationalitet og følelse. Ved midnatstid tænder en gnist den store Dieselmotor, og når den stilner af, tager musikken over i en time.

Sideløbende med de tre events opfører Henrik Ulldal, Peter Flyvholm og Susanne Storm under instruktion af dramatiker Troels C. Jakobsen et gadedrama i tre uafhængige akter om anfægtelse, beslutning og flugt.
Alle arrangementer er gratis og åbne, så længe plads haves.