Religion på internettet trumfer kirken

11,5 % af danskerne har i løbet af de seneste måneder haft med religion at gøre på internettet. Først på en delt femteplads kommer kirken (10,5 %) og på en tiendeplads Bibelen eller andre helligskrifter (5,2 %), skriver Peter Fischer-Nielsen. Foto: - Foto: .

Danskeres tro formes i stadigt mindre grad  af kirkegang og af kirkens dogmer og i højere grad af de religiøse input, som kommer til dem fra de nye medier, skriver Peter Fischer-Nielsen i sin blog

I hvilke sammenhænge har du i løbet af de seneste par måneder beskæftiget dig med åndelige spørgsmål? Spørger man almindelige danskere, er internettet det fjerde mest populære sted. Det viser tal fra medieforsker Stig Hjarvards nye bog "En verden af medier."

De tre mest populære sammenhænge at beskæftige sig med religion er i diskussioner med familie og venner (30,7 %), tv-programmer (25,7 %) og faglitteratur (14,9 %). 11,5 % af danskerne har i løbet af de seneste måneder haft med religion at gøre på internettet. Først på en delt femteplads kommer kirken (10,5 %) og på en tiendeplads Bibelen eller andre helligskrifter (5,2 %).

Det er interessant, at det er i familiens skød og i venners lag, at folk primært beskæftiger sig med religion. Det fortæller dels, at religion i dag i høj grad er en privat sag, og dels at de nære relationer fortsat spiller en afgørende rolle i folks religiøse identitetsprojekter. Vi er ikke havnet i ren individualisme, hvor hver enkelt sidder for sig selv og plukker fra det religiøse blomsterbed. Og medierne har heller ikke fortrængt de nære relationers rolle. Folk har stadigvæk brug for at være i dialog med andre for at få tilværelsen til at gå op.

Det er også interessant, at de traditionelle og institutionaliserede former for religiøs aktivitet ikke er at finde i toppen af listen. Folk beskæftiger sig lige så meget med religion i kirken, som de gør i romaner. Tv, fagbøger og internetsider er endnu flittigere brugt. Og det er slet ikke igennem bibellæsning, at folk får deres religiøse dannelse.

Konsekvensen må uundgåeligt være, at danskeres tro i stadigt mindre grad formes af kirkegang og af kirkens dogmer og i højere grad af de religiøse input, som kommer til dem fra de nye medier, og som de bearbejder derhjemme. Kirken kan enten acceptere den udvikling, holde fast i de traditionelle former og dermed bliver stadig fjernere for befolkningen. Eller den kan blive bedre til at gøre opmærksom på sit budskab og sine gode tilbud - og her må de nye mediers betydning som formidlingskanal ikke undervurderes.

Læs også min kronik i Kristeligt Dagblad 9. oktober: Internettet udfordrer kirkernes selvforståelse