Skriftemålet hitter blandt danskerne

Mange danske præster oplever et boom i henvendelser fra mennesker, som alle uanset tro og tilknytning til kirken søger tilgivelse. Vi vil ikke finde os i at være skyldige, mener præst

Skyld og skam. Fortidens synder. Skeletter i skabet. Livets kriser og stærke følelser. Alt er tilladt at fortælle en præst i forbindelse med skriftemål. 
 
Fader, jeg har syndet. Denne udtalelse forbindes ofte med en gammel tradition, som kun har haft relevans og brugsværdi for den troende katolik, som opsøger præsten i skriftestolen.

Men i dag er virkeligheden en anden. Skriftemålet har taget revanche, og den er blevet et hit ikke kun blandt troende katolikker og protestanter, men også blandt mennesker, som ikke normalt åbner døren til kirkerummet. 
 
Skriftemålets nye klæder
- Jeg tilstår, at jeg er skabsracist, og faktisk er meget fordomsfuld indeni. 
 
Sådan lyder én af mange daglige syndsbekendelser på hjemmesiden jegtilstaar.dk. Internettet åbner en ny verden af muligheder for den, der søger religiøse input i hverdagen.

Nu kan syndsbekendelsen nemlig opnås foran computerskærmen via hjemmesider som dailyconfession.com og de mere sekulært orienterede jegtilstaar.dk og hemmelighed.dk. Her kan enhver anonymt fortælle om de tanker og handlinger, som de fortryder og har brug for at komme af med. 
 
Denne vinter har DR2 bragt dokumentarprogrammet Skriftestolen, hvor præsten Preben Kok hver gang fik en ny anonym person, som var midt i en eksistentiel krise´, i skriftestolen, og som han skulle lytte til og vejlede.

Men ifølge sognepræst i Sct. Pauls Kirke i Århus Flemming Baatz Kristensen mangler disse nye tiltag afgørende dele af skriftemålets tiltænkte funktion:

- Skriftemålet forudsætter et møde mellem den skriftende og den, der tilsiger syndernes forladelse, og de nye tiltag på TV og internettet mangler enten dette møde eller selve syndsforladelsen, forklarer Flemming Baatz Kristensen og giver sit bud på skriftemålets nye popularitet:

- Vi lever i hjertets tid mere end i hjernens tid. Vi er postmoderne mennesker, og vi gider ikke finde os i at være skyldige. Vi vil af med skylden, og derfor ønsker vi at bekende vores skyggesider.

Skriftemålets to dele
I Bibelen fortælles det, at Jesus gav disciplene magt til at tilsige syndernes forladelse, og han sagde:
 
- Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.« (Johannesevangeliet 20,23, og Matthæusevangeliet 16,19 og 18,18).

Det er denne bibelske tradition, der ligger til grund for skriftemålet. Selve syndsbekendelsen er skriftemålets første hovedbestanddel. Tilgivelsen er den anden afgørende del. Eller absolutionen, som syndsforladelsen kaldes i den katolske kirke.

Fast inventar i den katolske kirke
Skriftemålet et af den katolske kirkes syv hellige sakramenter, som alle formidler Guds nærvær gennem en særlig handling. Katolikker opfordres til at skrifte mindst én gang om året, og skriftemålet spiller derfor en anden rolle i den katolske kirke i sammenligning med den protestantiske kirke.
 
- Vi trænger dog alle til at snakke om vores psykiske og åndelige problemer, forklarer den katolske Pater Jerzy Kruk, som er præst i Sct. Albani Kirke i Odense. Han mener desuden, at mennesker uden for kirken ofte opsøger en psykolog i stedet for en præst, men behovet for at blive hørt, forstået og tilgivet er det samme.
 
Ny trend i danske folkekirker
- Skikken forbindes oftest med den katolske kirke, men den er nu fælles for alle kristne, og der er altid mulighed for at tale med en præst i folkekirken også, fortæller Flemming Baatz Kristensen. 
 
I dag er der i stigende grad fokus på skriftemålets betydning i folkekirken. Nogle kirker tilbyder fælles skriftemål inden eller under gudstjenesten. Ifølge Flemming Baatz Kristensen praktiserer flere præster end længe det private skriftemål. Rammen omkring skriftemålet ligner den katolske kirkes, blot uden skriftestolen:
 
- Efter en samtale, der afklarer den bekendendes persons synd, knæler vi ved siden af hinanden i bøn. Personen bekender selv sin synd for Gud, og derefter tilsiger jeg ham syndernes forladelse, mens jeg lægger min hånd på hans hoved, forklarer Flemming Baatz Kristensen om gangen i skriftemålet.
 
- De fleste oplever det stærkt at bekende sin synd på denne måde. Hånden, der hviler på personens hoved og ordene, der taler direkte til personens liv bliver en befrielse til at leve uden tyngden af skylden, fortæller han og afslutter med to billeder, han ofte bruger på skriftemålets effekt i menneskers liv:
 
- Det er som at have været møgbeskidt og så endelig komme i bad. Der går hul på bylden, og betændelsen kan komme ud. Bagefter føler man sig renset og godt tilpas.