Inspiration

Sådan kan kyndelmisse fejres i kirken

I denne tid er det oplagt at invitere til Kyndelmisse-gudstjeneste. Pilgrimspræst Elisabeth Lidell skriver her om, hvordan hun vil gøre det i år. Foto: Arne Bendorff.

Kyndelmisse fejres efterhånden i flere af landets kirker. Her får du pilgrimspræst Elisabeth Lidells ideer til, hvordan I kan gøre det

”Dagene længes, vinteren strenges” (DS 557,2) - det sander vi om vinteren, hvor landskabet kan være dækket af et fint lag puddersne, samtidig med, at dagen er tiltaget med to og en halv time!

Dagene længes… Også vi kan længes, om end i en anden forstand. For det er længslen, der trækker os nærmere. Den slås an hvert år ved denne tid, denne længslens lange streng, hvis ene ende er fastgjort i mennesket, og hvis anden ende er fastgjort i det, vi længes imod. Det drejer sig om en urgammel længsel. En længsel, som ethvert menneske fødes med og drives af.

I denne tid er det oplagt at invitere til Kyndelmisse-gudstjeneste ved konfirmander eller spejdere.Det kræver lidt forberedelse, blandt andet indkøb af fyrfadslys og staniol og indkøb og tilberedelse til et måltid.

Selve fejringen foregår på to forskellige lokaliteter - i kirken og i sognegården:

I kirken
Under præludiet bærer konfirmanderne / spejderne lys ind, som sættes i koret på stanniolpapir. Herefter kan præsten komme med en velkomst:

"2. februar er vinterens midte og vinterens vendepunkt.”Kyndelmisse slår sin knude…. Og nu kom Kjørmes Knud”. Sådan synger vi i vintervisen: ”Det er koldt derude”. Kyndelmisse betyder ”lysenes messe”, på latin: ”missa candelarum”.

Ved kyndelmisse indviede man i den gamle katolske kirke de vokslys, der skulle bruges i kirken i det kommende år. I aften fejrer vi Kyndelmisse for at takke Gud for lyset og for at glæde os, ikke bare over det sollys, som nu dag for dag markant vender tilbage, men for det lys, som blev tændt i Jesus Kristus."

Indgangsbøn og salmen ”Du, som har tændt millioner af stjerner” (DDS 787) Jesu ord fra Joh 12,46 læses op:

”Som lys er jeg kommet til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket”.

Herefter inviteres menigheden på pilgrimsvandring i og udenfor kirken. Under lysvandringentænder alle deltagere lys ved lysgloben eller et bord med fyrfadslys og placerer lyset i ”korset” på gulvet i koret.

Herefter samles man i koret og beder "Fadervor" og præsten velsigner menigheden. Så synger alle sammen salmen: ”Lovet være du, Jesus Krist” (DDS 108).

Uden for kirken
Næste strækning tager lysvandringen med ud fra kirken og ind i sognegården (eller forsamlingshuset).

Her samles alle til fælles vintermiddag, f.eks. gule ærter, flæsk, medister og rugbrød med fedt - bordene må gerne være pyntet med erantis og vintergækker. Efter middagen synges danske vintersange fra Højskolesangbogen ”Det er hvidt herude”, ”Spurven sidder stum bag kvist”, ”Sneflokke kommer vrimlende”.

En af de smukkeste salmer at synge til kyndelmisse er Brorsons store salme "Her vil ties, her vil bies". Det er en dejlig vintersalme, hvor vi længes efter forårets komme.

Samtidig digter Brorson om en anden længsel: længslen efter Gudsrigets komme, Paradisets Have, som han netop skrev kort før sin død i 1765.

Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!
Vist skal du hente, kun ved at vente,
kun ved at vente, vor sommer ind.
Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!

Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider. Det har den art.
Dagene længes, vinteren strenges,
vinteren strenges. Og det er svart.
Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider. Det har den art.

Turteldue, kom at skue,
kom at skue! Bag gærdet hist
dér skal du finde forsommers minde,
forsommers minde, alt grøn på kvist.
Turteldue, kom at skue,
kom at skue bag gærdet hist!

Eja, søde førstegrøde,
førstegrøde af bliden vår!
Lad det nu fryse, lad mig nu gyse,
lad mig nu gyse. Det snart forgår.
Eja, søde førstegrøde,
førstegrøde af bliden vår!

Due, kunne du begrunde,
du begrunde, hvad der nu sker!
Kulden den svækkes, blomsterne dækkes,
blomsterne dækkes, jo mer det sner.
Due, kunne du begrunde,
du begrunde, hvad der nu sker!

Kom, min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!
Se! nu er stunden næsten oprunden,
næsten oprunden, som gør dig glad.
Kom, min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!

Forslaget til kyndelmissefejringen er hentet fra bogen ’Pilgrimsvandring med børn og unge’, Elisabeth Lidell og Anette Foged Schultz, Religionspædagogisk Forlag, 2006.