LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Serie: Refleksioner over De 10 Bud

Digitale krænkelser er også tyveri

Debattør og foredragsholder Emma Holten blev i 2011 udsat for digitale krænkelser. Det var omdrejningspunktet for Grundtvigs Kirkes syvende Gin&Tonic-natkirkearrangement, der tog udgangspunkt i Moselovens syvende bud: Du må ikke stjæle. Foto: Kenneth Nguyen

På baggrund af Grundtvigs Kirkes syvende Gin&Tonic-natkirkearrangement reflekterer sognepræst Vibeke Bidstup over, hvordan digitale krænkelser hænger sammen med buddet om, at man ikke må stjæle

Arrangementets udgangspunkt var Moselovens syvende bud: "Du må ikke stjæle" - med feminist og debattør Emma Holten.

Engang var det at stjæle meget håndgribeligt. Man stjal en genstand. Brød ind i et hus og stjal computere, smykker eller andet af værdi. Det har ændret sig. I dag bliver mange bestjålet over internettet, hvilket måske føles mere abstrakt, fordi man ikke nødvendigvis mister noget. I stedet bliver der stjålet personlige informationer eller billeder af en, som man ikke har givet tilladelse til. Man bliver udsat for digitale krænkelser.

Feminist og debattør Emma Holten var gæst til den syvende Gin&Tonic-natkirke. Emma Holten er selv blevet udsat for en digital krænkelse. I 2011 blev hendes e-mail hacket, og der blev stjålet nøgenbilleder af hende, som hun havde sendt til hendes tidligere kæreste, da de stadig var sammen. Efterfølgende oplevede Emma Holten, at billederne blev delt på forskellige steder på internettet med opfordring til at kontakte hende og hendes familie.

I 2014 lavede Emma Holten sammen med en fotograf projektet ”Samtykke”, hvor hun fik taget nøgenbilleder af sig selv, som hun delte. Pointen med projektet var, at disse billeder blev delt med hendes samtykke. For der er ikke noget forkert i at sende nøgenbilleder, det forkerte er at stjæle og dele nøgenbilleder af andre uden deres samtykke.

Fordomme og manglende anerkendelse
Natkirken kom til at handle om meget forskelligt. Vi kom til at tale om digitale krænkelser, feminisme, religion, og hvor det ”onde” egentlig kommer fra. Hvor det kommer fra, det som gør, at vi mennesker bevist eller ubevidst gør skade på hinanden. Opstår det i samfundet og den kultur, vi er en del af? Eller stammer det inde fra individet selv?

Emma Holten mener – og det er jeg helt enig med hende i – at den krænkelse, som hun har været udsat for, og ikke mindst reaktionerne på den, skyldes strukturer i vores samfund og kultur. Hun oplevede, at folks reaktion ofte var ”hvorfor sendte du nøgenbilleder?”, i stedet for at anerkende, at hun var blevet udsat for en forbrydelse. Nogen havde stjålet hendes nøgenbilleder og delt dem uden hendes samtykke.

Reaktionerne på den digitale krænkelse, som Emma blev udsat for, peger hen på en grundlæggende samfundsstruktur. Grundlæggende handler det om vores forståelse af kvinders og mænds seksualitet. Det er en dybtliggende tanke i samfundet, at kvinder ikke må være lige så seksuelt aktive, og åbne omkring det, som mænd.

Det er virkelig en skam for begge køn. Kvinder, som har mange sexpartnere, bliver hurtigt omtalt som ”billige”, mens det omvendte ofte gør sig gældende for mænd. De skal helst have mange sexpartnere, hvilket kan føles som et stort pres – og en stor skam, hvis man ikke har det. Det ville være skønt, hvis vi kunne få en kultur, hvor man uanset køn kunne være sammen med så mange – eller så få – som man havde lyst til.

Vi skaber kulturen, og den skaber os
Jeg mener, at vi mennesker som individer altid er en del af kulturen, men kulturen er også altid en del af os. Vi er med til at skabe kulturen, og kulturen er med til at skabe os. Kulturen er rammen for de fællesskaber, som vi er en del af. Det er i fællesskabet med hinanden, at vi skaber de kulturelle normer for, hvad vi bør glæde og skamme os over.

Derfor er det problematisk, at der har været og stadig er en kultur, hvor kvinder eller mænd skammer sig over, at de har sendt nøgenbilleder, som bliver stålet fra dem, og efterfølgende delt uden deres samtykke. Det skamfulde er at stjæle og dele nøgenbilleder uden samtykke, ikke at sende dem.

Det kan være svært at finde sit moralske kompas på internettet, fordi det hele virker mere abstrakt. Det er ikke en rigtig genstand, som man sidder med. Alt er ligesom længere væk. Men man stjæler stadig, hvis man tilraner sig informationer, billeder eller andet, som man ikke har fået samtykke til på internettet. Det er stadig etisk forkert.

Det var en natkirke, der gav mig meget at tænke over. Både hvordan vi som samfund og fællesskab må ændre på normerne for alt det, som vi skammer os over, men som vi ikke burde skamme os over. Alt det, som vi har et fælles ansvar for. Men også hvor vigtigt og flot det er, at enkeltpersoner som Emma Holten har modet til at fortælle deres historie.

Jeg tror kun, at vi kan ændre på vores kultur og samfund, når mennesker tør fortælle deres historie. For det er, når vi lytter til andre mennesker, at vi får indsigt og empati for, hvordan andre føler, og dermed i fællesskab kan ændre på vores kultur. Derfor er det et strukturelt problem, som vi må ændre. Men det er selvfølgelig stadig også os mennesker som enkeltpersoner, der har et personligt ansvar for ikke at begå digitale krænkelser, og dermed stjæle fra andre.

Sognepræst Vibeke Bidstup (tv.) og foredragsholder og debattør Emma Holten. Foto: Pernille Vinge Karlsson