Serie: Refleksioner over De 10 Bud

Giver det stadig mening at blive gift?

Sognepræst Vibeke Bidstrup talte med sexolog Jakob Olrik om ægteskabets rolle i nutidens samfund til Grundtvigs Kirkes sjette Gin&Tonic-natkirkearrangement. Foto: Pernille Vinge Karlsson

Hører ægteskabet fortiden til? Og jagter de fleste af os en forældet forståelse af kærlighed? På baggrund af Grundtvigs Kirkes sjette Gin&Tonic-natkirkearrangement reflekterer sognepræst Vibeke Bidstup over ægteskabets rolle i nutidens samfund

Arrangementets udgangspunkt var Moselovens sjette bud: ”Du må ikke bryde dit ægteskab” – med sexolog Jakob Olrik

Det sjette arrangement i serien af Grundtvigs Kirkes Gin&Tonic-natkirker handlede om ægteskabet. Aftenens samtalepartner var sexolog Jakob Olrik. Han mener, at vores dyrkelse af ægteskabet tilhører en forældet måde at indrette parforholdets kærlighed på.

I parforholdet skal der være en balance mellem lidenskab og forpligtelse, og Jakob Olrik mener, at lidenskaben alt for hurtigt ophører i ægteskabet og i langvarige forhold. Han er fortaler for kortvarige eller langvarige monogame forhold, hvor man fastsætter en deadline for forholdet, med mulighed for forlængelse. På denne måde forpligter man sig stadig til hinanden, men som udgangspunkt kun i en begrænset periode.

Et centralt tema for aftenen var forholdet mellem lidenskab og forpligtelse. Ægteskabet har historisk set fungeret som en købmandsaftale mellem to familier, der økonomisk forpligtede sig til hinanden. Dette mærker man også stadig i ægteskabsritualet i dag, hvor brudeparret skal ”give hinanden hånd derpå”, når de har sagt ja til hinanden. Dermed træder ægteskabet juridisk i kraft.

Med ægteskabet har man lavet alliancer mellem forskellige familier og lande. Ægteskabet var en forpligtelse, og man var ikke sikker på, at lidenskab ville blive en del af forholdet.

Ægteskabet har samfundsmæssigt været en konstellation, som skulle afhjælpe spredningen af kønssygdomme, og sikre at de børn, som blev født, kunne blive forsørget. Ægteskabet var det sociale sikkerhedsnet.

Men i Danmark er livet ikke sådan mere: I dag har både kvinder og mænd adgang til arbejdsmarkedet. Kvinder er heldigvis ikke længere økonomisk afhængige af mænd, og kan godt økonomisk klare at få børn alene. Vi har et økonomisk sikkerhedsnet i form af velfærdsstaten. Vi har adgang til prævention, så vi kan beskytte os mod kønssygdomme og graviditet. Så giver ægteskabet stadig mening i dag?

Når ægteskab bliver venskab
For tiden kan man i fjernsynet se masser af datingprogrammer, såsom ”Gift ved første blik”, ”Koden til kærlighed”, ”Billet til kærligheden” og mange andre. I alle disse programmer søger deltagerne den eneste ene. Man leder efter en at dele livet med, men modsat den tidligere forståelse af ægteskabet, er forpligtelsen ikke nok. Der skal også være lidenskab i ægteskabet. I programmerne bliver parrene sat sammen af eksperter eller algoritmer, men mange af parrene vælger ikke at blive sammen. Ofte på grund af, at den fysiske tiltrækning mangler. Lidenskaben mangler.

Sådan går det også i mange parforhold, ifølge Jakob Olrik. Den fysiske tiltrækning forsvinder. Forholdet bliver et forpligtende venskab i stedet for et lidenskabeligt forhold. Det betyder ikke, at kærligheden forsvinder fra forholdet, men den bliver anderledes. Man kan stadig godt have livslange kærlighedsforhold, hvor man går fra parforhold til venskab, men så er det ikke længere et parforhold, ifølge Jakob Olrik.

Derfor mener han ikke, at det giver mening at blive gift for livet. At love hinanden, at man skal være sammen i et parforhold for altid, når parforholdet ofte ændrer karakter og bliver et venskab.

Forpligtelsen står højere end lidenskaben
Jeg er helt enig med Jakob Olrik i, at parforholdet indeholder en balance mellem forpligtelse og lidenskab. Begge dele skal være til stede. Men jeg tror dog stadig på ægteskabet – i hvert fald for de fleste mennesker. Der er noget utrolig befriende ved forpligtelsen og det, at man ikke behøver at vågne hver morgen og spørge sig selv: ”Elsker jeg nu ham eller hende, som jeg ligger ved siden af? Hvordan føler jeg for vedkommende i dag?”.

I stedet for at stille spørgsmål, har man besluttet sig for at være sammen. Man har besluttet at følges ad igennem livet, i medgang og i modgang. Det er et valg, som man har truffet, selvom man selvfølgelig har dage, hvor lidenskaben mangler, og andre dage, hvor man skal huske sig selv på forpligtelsen.

Forpligtelsen betyder, at man ikke hele tiden skal forholde sig til, hvorvidt og hvordan man føler kærligheden. Derfor skal man selvfølgelig stadig arbejde for at have et lidenskabeligt forhold. Ægteskabet er hårdt arbejde. Nogen gange lykkes det ikke, og der kan ske ting i livet, som gør, at man ikke skal blive sammen. Det er okay at blive skilt.

Men alligevel tror jeg på, at vi mennesker vokser og gror, når vi er en i forpligtende relation med andre mennesker. Forpligtende relationer, hvor der bliver forventet noget af os. Derfor tror jeg stadig på ægteskabet, som en forpligtende relation, som vi vokser i.

Men jeg tror også, at spørgsmålet om, hvorvidt ægteskab er det rigtige valg, kommer an på, hvilket menneske, man er.

Det er en stor kvalitet ved samfundet i dag, at vi er blevet åbne og har muligheden for at leve vores liv på mange forskellige måder: Man kan have mange kortvarige forhold. Man kan have mange langvarige forhold. Man kan leve sit liv uden kæreste eller ægtefælle. Man kan blive gift. Man kan blive gift, men ikke bo sammen. Man kan have åbne forhold.

Der findes mange forskellige måder at indrette sit liv på. Intet er rigtig eller forkert, så længe man behandler de mennesker, som er en del af ens liv ordentligt. Vi har altid en forpligtelse over for hinanden. Og den forpligtelse står altid højere end lidenskaben.