Den første historie om kristendom

Forfatteren til Lukasevangeliet satte sig som den første for at skrive historien om, hvordan kristendommen opstod, fra den ene ende til den anden

I modsætning til de andre tre evangelier i Det Nye Testamente ved vi præcis, hvem Lukas-evangeliet blev skrevet til. Det er tilegnet den velstående mand, Theofilus, der vil vide noget mere om kristendommen.

Forfatteren til Lukasevangeliet lover ham, at han nøje vil gennemgå alt det stof, der foreligger, og skrive en sand fremstilling af tingene. Der er blevet gættet på, om Theofilus var kristen, men vi ved ikke mere om ham, end at Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger var tilegnet ham.

Til gengæld er den kendsgerning, at Lukasevangeliet er skrevet til en af romerrigets støtter, kendetegnende for hele evangeliet.

Forfatteren til Lukasevangeliet levede i en verden, der var rystet over romernes ødelæggelse af Jerusalem i år 70. Ødelæggelsen af byen og dets tempel var romernes straf for det første jødiske oprør, der var startet i år 67.

Romerne betragtede jøderne som religiøse fanatikere, der havde gjort oprør mod kejseren. Det var derfor vigtigt for forfatteren til Lukasevangeliet at understrege, at de kristne, på trods af deres baggrund i jødedommen, ikke var oprørere, men gode samfundsborgere.

- I den romerske verden har jøderne ikke noget godt image, og det er nærliggende for hedninger at opfatte de kristne som en af flere jødiske oprørsgrupper, forklarer studielektor Ole Davidsen fra Afdeling for Gammel og Ny Testamente på Aarhus Universitet.

- Men ifølge Lukasevangeliet møder man den sande jødedom i kristendommen, en jødedom, der ikke er fanatisk og genstridig. Det var en forvirret og vildledt gruppe af jøder, som slog Jesus ihjel og gjorde oprør mod romerne.

De fromme jøder anerkendte derimod Jesus som Guds søn og frelser, og kristendommen repræsenterer nu den sande, pacifistiske jødedom, som ikke udgør nogen trussel mod romerne, siger han.

Lukasevangeliets apologetiske stil og dets overbærende holdning over for de oprørske jøder afspejles i dets skildring af Jesus. Han er fremstillet som langt mindre fordømmende end i Markusevangeliet og Matthæusevangeliet.

- Lukas ser Jesus som den barmhjertige samaritaner, siger Ole Davidsen og fortsætter:

- Barmhjertighed og tilgivelse er nøgleord i Lukasevangeliet både i dets etik og i dets lære om Jesus. De udtrykker Guds kærlighed til de fortabte mennesker gennem Jesu ord og handlinger. Forfatteren til Lukasevangeliet fremhæver Gud som den tilgivende far.

Kapitel 15, der rummer lignelsen om den fortabte søn, er blevet kaldt "evangeliets hjerte".

- Jesus er en favnende figur i Lukasevangeliet, fordømmelsen er nedtonet, der er altid tid til omvendelse og mulighed for at finde tilbage til Gud, forklarer Ole Davidsen.

Forfatteren til Lukasevangeliet indrømmer, at folk begår forbrydelser, men ondskaben og synden er mere et udtryk for uvidenhed og manglende vejledning end for en ond natur.

Der er en overbærenhed i hele Lukasevangeliet, selv over for de værste bødler: "Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør", står der for eksempel i Lukasevangeliet, kapitel 23 vers 24.

Både lignelsen om den barmhjertige samaritaner og lignelsen om den fortabte søn er såkaldt særstof i Lukasevangeliet. Det betyder, at disse fortællinger ikke findes i de andre evangelier.

- Netop dette særstof har imidlertid haft en utrolig stor betydning for eftertidens opfattelse af Guds væsen og den kristne etik, siger Ole Davidsen.

Nogle forskere mener, at Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger, som er skrevet af den samme person, udgør det første forsøg på at skrive en egentlig historie om kristendommens opståen.

Det er Ole Davidsen for så vidt enig i, men han påpeger, at forfatteren til Lukasevangeliet hverken lever op til datidens eller nutidens krav til historieskrivning.

- Forfatteren til Lukasevangeliet vil fortælle frelseshistorie, skildre historiske begivenheder ud fra en særlig religiøs tydning af dem. Fremstillingen af begivenhederne, som for eksempel Jesu død, er en sammenblanding af historie og myte.

Lukasevangeliet er en litterært sammenhængende fortælling præget af en teologisk helhedsforståelse, selvom forfatteren til Lukasevangeliet lægger sig op ad genrer, der kendetegnede datidens historieskrivning, siger Ole Davidsen.

Der er to beretninger om Jesu fødsel i Det Nye Testamente, men Lukasevangeliets beretning er absolut den mest populære. Fortællingen om det lille barn, der bliver født i Betlehem på grund af kejserens folketælling, er fyldt med symbolik.

At Jesus bliver født i Betlehem, er ingen tilfældighed, for Betlehem er kendt som kong Davids by. Med sin beretning drager forfatteren til Lukasevangeliet en parallel mellem David og Jesus som Guds salvede, Messias.

- Lukasevangeliets beretning om folketællingen er dog ikke historisk korrekt, gør Ole Davidsen opmærksom på og uddyber:

- Forfatteren til Lukasevangeliet bruger den til at godtgøre, hvorfor Jesus fra Nazaret blev født i Betlehem, sådan som messiasprofetien kræver det. Omtalen af kejser Augustus sætter samtidig Jesu fødsel ind i den historiske sammenhæng.

 Fortællingen viser, at kejserens magt når ud i selv den mindste flække i Romerriget. Forfatteren til Lukasevangeliet spiller på den modsætning, at det lille barn i krybben vil blive en alternativ verdenshersker, hvis magt en dag vil nå helt til Rom.

- Kejser Augustus havde tilnavnet "frelseren", fordi han skabte fred i store dele af Romerriget, fortæller Ole Davidsen videre.

- Det kristne svar ville være, at kejser Augustus skabte fred med magt, hvorimod Jesus skaber fred mellem mennesker ved sit ord. Nøgleordet i julevangeliet er fred. Jesus beskrives som den sande, universelle fredsfyrste i modsætning til den militante kejser Augustus.

Forfatteren til Markusevangeliet kender ikke til nogen historie om Jesu fødsel, så denne tradition må være opstået ret sent, mener Ole Davidsen.

- Men alle samtidens biografiske værker, både romerske og græske fortæller om de store mænds barndom. For eksempel er der mange fortællinger om kejser Augustus' underfulde fødsel og barndom.

Derfor skulle der også være en sådan beretning om Jesu fødsel i evangeliefortællingen om hans liv og virke.

**Hvornår: Lukasevangeliet er baseret på Markusevangeliet fra ca. år 70 og må derfor være affattet senere. Forskerne gætter på, at evangeliet er skrevet i slutningen af det første århundrede, selv om nogle, blandt andet danskerne Lone Fatum og Mogens Müller, gætter på en dato først i det andet århundrede.

**Hvem: Forfatteren til Lukasevangeliet er ukendt, men vi ved, at han også var forfatter til Apostlenes Gerninger. Ifølge den kirkelige tradition kan han have været lægen Lukas, der var Paulus' medarbejder. Der er bred enighed blandt forskerne om, at forfatteren til Lukasevangeliet har været en såkaldt hedningekristen, der ikke har haft sin opvækst i et jødisk miljø.

**Hvor: Der gættes på, at forfatteren til Lukasevangeliet hørte til i Antiokia eller et sted i Lilleasien.