Evangeliet med et alternativt sprog

Johannes-evangeliet er for den almindelige kirkegænger det mest vanskelige af alle fire evangelier, og en teolog kalder det oven i købet for ensidigt og besynderligt i sin tankeverden

Johannesevangeliet, det fjerde evangelium i Det Nye Testamente, er væsensforskelligt fra Markusevangeliet, Matthæusevangeliet og Lukasevangeliet.

- Det er et utroligt sekterisk og ensidigt skrift og besynderligt i sin tankeverden, konstaterer professor Troels Engberg-Pedersen fra Afdeling for Bibelsk Eksegese på Københavns Universitet.

- Evangeliet skaber et alternativt sprog til at fastholde sin særlige forståelse af Jesus Kristus. Man kan kalde sproget for et "antisprog", hvor de positive begreber er ånd, lys, at høre til oventil, sandhed, liv og kærlighed. Mange af disse begreber bliver næsten synonymer: De hober sig op og skaber deres egen tankeverden.

Troels Engberg-Pedersen tilføjer, at forfatteren til Johannesevangeliet har overtaget nogle af disse begreber fra den samtidige jødedom og har givet dem en ny betydning.

For mange kirkegængere er forårets Johannestekster vanskelige at forstå og forholde sig til.

- Forkyndelsen af Kristus og hans forhold til Gud udtrykkes i abstrakte begreber, for eksempel at Faderen "kender" Sønnen, og at de "er i" hinanden," forklarer adjunkt Jesper Tang Nielsen, ligeledes fra Afdeling for Bibelsk Eksegese.

- "Herliggørelse" er et typisk ord i Johannesevangeliet. Det er et vanskeligt udtryk, men det betyder at skaffe anerkendelse. Jesus skaffer Gud anerkendelse i kraft af sin forkyndelse. Forfatteren til Johannesevangeliet samler også Jesu korsfæstelse, opstandelse og himmelfart i ét og kalder dem "ophøjelsen".

Johannesevangeliets fremstilling af Jesu liv, død og opstandelse skiller sig meget ud fra de øvrige tre evangelier i Det Nye Testamente. For eksempel rejser Jesus flere gange til Jerusalem i Johannesevangeliet, men kun en gang i de tre andre evangelier. Der lægges mindre vægt på Jesu dæmonuddrivelser og lignelser, og de undere, Jesus foretager, markerer forfatteren til Johannesevangeliet som tegn på Jesu særlige status og karakter.

- I Johannesevangeliet taler Jesus rigtig meget. Traditionelt har man sagt, at i de øvrige evangelier forkynder Jesus gudsriget, her taler han om sig selv. I Johannesevangeliet lægger Jesus ikke skjul på, at han er udgået direkte fra Gud Fader. Hvor de andre tre evangelier fortæller om mennesket Jesus, der vandrer i Galilæa og Judæa og ender sit liv i Jerusalem, er der i Johannesevangeliet også en linje fra Jesus direkte til Gud. Jesus er hele tiden i kontakt med Gud, siger Jesper Tang Nielsen.

I forhold til de tre andre evangelier, der starter med enten fødselshistorier (Matthæus og Lukas) eller med, at Jesus bliver døbt af Johannes Døberen (Markus), begynder Johannesevangeliet helt tilbage i evigheden.

- Johannesevangeliet begynder med, at den evige Guds søn bliver inkarneret. Derfor er der en forskel på, hvordan Jesus kan agere i Johannesevangeliet i forhold til i de andre tre evangelier. Det giver ikke megen mening, at den evige Guds søn kan blive fristet i ørkenen, som han bliver det i de andre tre evangelier. Det giver ikke mening, at den evige Guds søn bliver usikker i Getsemane. Han ved fra evighed af, hvad der skal ske, siger Jesper Tang Nielsen.

- Dette syn på Jesus får forfatteren til Johannesevangeliet til at fremstille lidelseshistorien under fortegn af Jesu suverænitet og autoritet. En række detaljer i lidelseshistorien er anderledes end i de tre andre evangelier, for eksempel siger Jesus på korset "Det er fuldbragt" og ikke "Min Gud min Gud! Hvorfor har du forladt mig?" som i Markusevangeliet. Fordi Jesus er udgået direkte fra Gud, giver det ikke mening i Johannesevangeliet, at Jesus bliver korsfæstet mod sin vilje. I Johannesevangeliet sætter Jesus selv passionshistorien i gang. Den bliver en del af den opgave, han skulle opfylde, og han gennemfører den suverænt. Det bliver helt grotesk og barokt i tilfangetagelsesscenen i kapitel 18, hvor Jesus selv må spørge soldaterne, hvem det er, de leder efter. Det er faktisk Jesus, der bliver ved med at være autoriteten og den suveræne i lidelseshistorien, siger Jesper Tang Nielsen.

Ifølge Jesper Tang Nielsen har forfatteren til Johannesevangeliet kendt Markusevangeliet.

- I Markusevangeliet møder vi Johannes Døberen i begyndelsen. Han indgår også i prologen i Johannesevangeliet. Forfatteren til Johannesevangeliet lader sig inspirere af den måde, Markusevangeliet begynder på, og føjer forståelsen af Jesus som Guds ord til.

Johannesevangeliet rummer noget, der er meget forskelligt fra de tre andre evangelier, men det bygger videre på Markusevangeliet.

Forfatteren til Johannesevangeliet har læst Markusevangeliet, har filosoferet over det og har villet udtrykke dets budskab på en anden måde. Man kan næsten ikke forstå Johannesevangeliet som andet end en metarefleksion over de tre andre evangelier.

Johannesevangeliet er opstået i forbindelse med forkyndelse. Det er i en vis forstand vidne om en prædikenvirksomhed, hvor man har udlagt Jesus i den tid og den situation, man forkynder i, siger Jesper Tang Nielsen.

I det 20. århundrede prøvede førende forskere, for eksempel tyskeren Rudolf Bultmann, at splitte Johannesevangeliet op og tilskrive teksten forskellige forfattere. Det er en tanke, man er gået bort fra i dag. Johannesevangeliet er et skrift, der er blevet skrevet af flere omgange.

- For eksempel tager afskedstalerne i evangeliet de samme temaer op flere gange og udvikler dem, og kapitel 21 er et appendiks, der er sat på evangeliet. Det bærer præg af en længere skriveproces. Jeg er overbevist om, at Johannesevangeliet ikke er skrevet af en, der har sat sig ned en formiddag for at skrive et evangelium, men sprogligt har evangeliet et enhedspræg. Man kan ikke sprogligt konstatere flere lag i det, siger Jesper Tang Nielsen.

** Hvornår: Johannesevangeliet regnes for det yngste evangelium i Det Ny Testamente og antages at være skrevet mellem år 90 og år 110.

** Hvem: Forfatteren til Johannesevangeliet er ukendt. Ifølge den kirkelige tradition kan han have været apostlen Johannes, men det betvivler moderne forskere. Nogle mener, at Johannesevangeliet blev skrevet af en isoleret gruppe kristne.

** Hvor: Johannesevangeliet er oprindeligt skrevet på græsk. Ifølge traditionen er det skrevet i Efesus i det vestlige Tyrkiet, og det støtter mange moderne forskere.

De fire evangelier
Denne artikel om Johannesevangeliet er den fjerde og dermed sidste i en serie om de fire evangelier i Bibelen.