Evangelium med stærkt fokus på kvinder og fattige

Budskabet i Lukasevangeliet er, at man skal lære at tage sig af de små i samfundet, hvis man har muligheden

Svage og undertrykte grupper har en fremtrædende plads i Lukasevangeliet

I modsætning til de øvrige evangelier er der i Lukasevangeliet et stærkt fokus på kvinderne og de fattige, de marginaliserede grupper i datidens samfund.

Lukasevangeliets vægtlæggen på misforholdet mellem fattig og rig skyldes, at der var velhavende mennesker i den menighed, Lukasevangeliet blev til i, mener lektor Lone Fatum fra Afdeling for Bibelsk Eksegese på Københavns Universitet.

- Lukasevangeliet er skrevet for de rige for at vise, at kristendommen også er for det bedre borgerskab, siger hun.

- Menigheden bag evangeliet har rummet sociale forskelle, og derfor skal den påtænkte læser, Theofilus, lære at blive en god patron, der tager sig af de små i samfundet. Budskabet er, at penge er roden til alt ondt, men man har muligheden for at bruge dem rigtigt.

Det giver en spænding i Lukasevangeliet: På den ene side fastholder forfatteren det traditionelle kristne syn, at Gudsriget er for de små i samfundet, som jomfru Maria synger om det i sin lovsang i kapitel 1. På den anden side åbner forfatteren til Lukasevangeliet en bagdør for de rige, mener Lone Fatum.

- Den fromme rådsherre i kapitel 18, der har holdt alle budene, opfordres af Jesus til at sælge alt, hvad han har, og give det til de fattige. Han sendes bort med disse ord i Matthæusevangeliet, men i Lukasevangeliet bliver han stående og hører Jesu ord om, at alt er muligt for Gud.

Interessen for de rige spreder sig også til rige kvinder, siger Lone Fatum.

- Forfatteren til Lukasevangeliet er en forfatter med blik for velhavende enker, og det har kirken jo haft lige siden.

Datidens enker var måske kun 20-25 år gamle og havde råderet over deres formuer. Derfor kan de have følt sig tiltrukket af menigheder, der tilbød kvinder social mobilitet.

I Lukasevangeliet optræder der hyppigt parallelle lignelser, der taler til henholdvis mændenes og kvindernes livsverden, for eksempel lignelserne om det mistede får og om den tabte mønt.

- Men Lukasevangeliet er ikke specielt frigørende, siger Lone Fatum.

- Kvinderne bekræftes i deres fromhed; de har lov til at være der, som for eksempel Maria, der sidder ved Jesu fødder, men de bliver ikke sat i aktivitet og får ikke tilskrevet interessante replikker som for eksempel i Johannesevangeliet. De er kønsligt defineret og skal holde sig inde for den patrialkalske norm, siger hun og henviser til historien om skøgen, der salver Jesus i farisæeren Simons hus.

- Feministisk forskning har alt for hurtigt været alt for glad over, at skøgen fik Jesu opmærksomhed, men pointen er rettet mod farisæeren, der skal ydmyge sig ligesom skøgen. Skøgen forbliver i sin rolle som skøge, lyder hendes vurdering.