Taknemmeligheden skinner igennem i to store høst-salmer

Når bladene begynder at blive gule, og markerne bliver sorte, så ringer kirkeklokkerne ind til høstgudstjenester, hvor især to salmer næsten altid bliver sunget

Der er to salmer, som i særdeleshed skiller sig ud, når vi taler om høstsalmer.

Nu falmer skoven
Den ene er N.F.S. Grundtvigs ”Nu falmer skoven”, som han skrev i august 1844 som 60-årig. Grundtvig var altså selv på vej ind i livets efterår, da han fik bestillingen på den nye høstsalme fra præst Rørdam i Mern, som gerne ville have en ny efterårssalme.

Oprindelig hed salmen ”Høst-sang”, og den blev skrevet til en tysk folkemelodi, som stadig bruges til salmen ”Jeg ved et evigt Himmerig”, men i 1889 skrev Johan Henrik Nebelong den melodi, som vi bruger i dag – og som Grundtvig altså slet ikke nåede at høre. Den meget populære melodi blev i øvrigt først optaget i salmebogens tillæg i 1994 – og først som hovedmelodi i salmebogen i 2002, selvom melodien lige siden den blev komponeret har været den foretrukne.

Men ordene i salmen er de samme, og de har siden Grundtvig skrev dem i 1844 været en poetisk beskrivelse af efteråret, forfaldet og døden, men også af håbet og forvisningen om, at det igen bliver forår og sommer – og en dag i Himlen endda en evig sommer sammen med Gud.

For nok handler ”Nu falmer skoven” om taknemmeligheden over Guds gaver, der ligger i lade og på lo – og indeni os - men salmens gyldne aks er ikke kun den fysiske føde. Det er også billedet på den åndelige føde, på Guds ord som leder os gennem livets vinter og til våren og sommeren – og genopstandelsen. For det er dén høst, som vi fik den første påskemorgen, og som vi stadig siger tak for.

Vi pløjed og vi så´de
Og det gælder måske allermest til høst, når vi takker for både ordet og det daglige brød, hvad man også ser i den anden store høstsalme ”Vi pløjed og vi så'de”, som er skrevet – eller måske rettere gendigtet af Jakob Knudsen fra Matthias Claudius' tyske originalversion fra 1783, hvor der dog er fire vers og ikke tre som i den danske udgave. Alligevel er de anslåede temaer og billeder fra den tyske version et meget langt stykke hen af vejen overført til den danske høst-salme.

Salmens gentagne omkvæd, som også ligger meget tæt op af den tyske tekst, har i øvrigt lige siden Jakob Knudsen skrev den danske version i 1891 været meget brugt som bordbøn over hele landet. Det lyder: "Alle gode gaver, de kommer oven ned, så tak da Gud, ja, pris dog Gud,for al hans kærlighed!"

Melodien, der er skrevet omkring 1800 af J.A.P. Schulz, er også den samme i både den tyske og den danske version.

Der går en historie om, at Jakob Knudsen første gang hørte salmen i en engelsk landsbykirke og blev meget betaget af den og dens budskab om, at alt beror på Gud, både i livet, i naturen og i evigheden.

Kilder: Det Kgl. Bibliotek, Bibelselskabet, Den Store Danske, Kristendom.dk m.fl.