De 10 bud - linje for linje

Bent Lexner: Det er ikke op til mennesket at vurdere, om andre har livsværdi

Tidligere overrabiner Bent Lexner forklarer her, hvordan han tolker betydningen af Moselovens ti bud. Foto: Leif Tuxen

Hvad har Moselovens ti bud at sige os i dag? Hvilken betydning kan vi læse ud af hvert enkelt bud? Læs tidligere overrabiner Bent Lexners udlægning her

 I den jødiske tradition starter de 10 bud med sætningen: Jeg er Herren din Gud som har ført dig ud af Ægyptens land, af trældommens hus. Der diskuteres, om man kan kalde dette et bud.

Nogen er af den opfattelse, at hvis det var et bud om at erkende, at der er en Gud, så ville Han have peget på, at Han var den der havde skabt himmel og jord.

Se flere bud på De ti bud her 

Imod dette argument står dem, der siger, at dette ville kræve et bevis, mens udsagnet om at: ”jeg har ført jer ud af Ægypten” ikke behøver noget bevis, da det jo siges overfor dem, der har været en del af befrielsen.

Det er værd at bemærke, at De ti Bud på hebraisk hedder De ti Ord, altså at problemet om, hvorvidt man kan betragte den her nævnte sætning som et bud, allerede besvares her. Der er nemlig ikke tale om et bud, men derimod om et ord.

1.  Du må ikke have andre guder end mig 

Dette bud er basis for monoteismen. Indtil lovgivningen på Sinai Bjerg var det almindeligt at dyrke forskellige former for guder. Nogen troede på solen og månen, andre fremstillede statuer af guder, som man dyrkede i den tro, at de kunne hjælpe en. 

Allerede den første af stamfædrene, Abraham, fandt ud af, at der måtte være en magt, der styrede det hele. Og ved Sinai Bjerg blev dette forkyndt til alverdens nationer.

I jødedommen, som er den første monoteistiske religion, er dette bud muligvis det nærmeste, man kan komme på et dogme. Enhver, der dyrker andet end den ene usynlige Gud, overtræder hele Torahen.

2.  Du må ikke misbruge Herren din Guds navn 

Man må ikke sværge, idet man på denne måde tager Gud til indtægt for det, man siger. Det er underforstået, at man naturligvis slet ikke må sværge falsk.

Man skal værne om Guds navn for det er ikke kun et ord, men det repræsenter Gud som den Almægtige. 

3.  Du skal holde hviledagen hellig 

Jødedommen benytter to udtryk til at forstå, hvad det vil sige at holde hviledag. Der er ting, du ikke må udføre på helligdagen på samme måde som Gud ophørte med at skabe på den syvende dag. Her er der en konkret henvisning til Gud som skaberen. 

Forståelsen af dette betyder, at man som jøde må afholde sig fra at skabe noget nyt på helligdagen. Den anden ide er at give mennesket en dag, hvor de kan beskæftige sig med andet end det fysiske arbejde.

4.  Du skal ære din far og din mor 

Man er forpligtet til at se på sine forældre som basis for sin egen eksistens og på den måde ære og respektere dem.

Da det er ens forældre, der er årsag til ens eksistens, indeholder budet ikke nogen særlig forpligtelse for forældre til at ære deres børn, da det er en menneskelig naturlighed, at det man selv har skabt, er noget man holder af.

5.  Du må ikke slå ihjel 

Alle mennesker er skabt i Guds billede og ethvert menneske har krav på et liv.

Her er der også tale om en accept på, at det levende skal respekteres. Derfor vil for eksempel aktiv dødshjælp absolut være forbudt, og det er ikke op til en menneskelig vurdering, om et andet menneske har livsværdi. 

6.  Du må ikke bryde ægteskabet 

Jødedommen forstår dette bud som et forbud mod at bryde ind i et ægteskab. Her er der en klar forskel mellem jødedommens forståelse og kristendommens, idet jødedommen tillader mennesker at lade sig skille.

Det er bedre, at mennesker, der ikke kan holde hinanden ud, kan gå fra hinanden og hver for sig skabe en ny tilværelse. 

7.  Du må ikke stjæle 

Naturligvis er den umiddelbare forståelse at stjæle fra nogen, men der henvises blandt andet til, at det at stjæle også drejer sig om at stjæle et andet menneske for eksempel ved kidnapning. 

Faktisk er det sådan, at man også kan stjæle andre menneskers tanker. Forestil dig, at du står på banegården og skal hente din kone. På perronen ser du en god ven ankomme og han kommer til dig og siger, nej hvor er det pænt af dig at hente mig! Hvis jeg lader som om jeg ville hente denne ven, som jeg mødte ved en tilfældighed, hvor jeg alligevel var på banegården, opnår jeg at han får et ufortjent godt indtryk af mig. Det er her, jeg taler om at stjæle tanker. 

8.  Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste 

At vidne om noget man faktisk ikke ved noget om, er en så alvorlig forbrydelse, at den der vidner falsk, vil blive straffet med den straf, som man ønskede, den anden skulle have.

 Et samfund kan ikke eksistere, hvis man ikke er meget nøjagtigt med at undersøge vidnesbyrd. 

9.  og 10. Du må ikke begære din næstes hus og hustru, folk eller fæ, eller noget der hører din næste til  

Misundelse er en alvorlig sag, da det ofte vil føre til, at man vil benytte ufine midler for at få det, som en anden ejer.

De to sidste bud i den kristne tradition er to bud, mens man i jødedommen har dem knyttet sammen til et bud.