Hvor stammer traditionen med aprilsnar egentlig fra?
Pas på med at tro på alt, hvad du hører - for 1. april gælder det om at binde hinanden løgnehistorier på ærmet. Men hvorfor er det egentlig ok at lyve andre op i deres åbne ansigter netop i dag?
Den første dag i april er kendt som den store drille- og narredag. En dag, hvor det drejer sig om at få andre til at hoppe på limpinden, så man kan sige aprilsnar til dem. Skikken er kendt over hele verden, hvor også medierne har travlt med at finde på den bedste historie, de kan binde andre på ærmet.
Skikken med at binde hinanden noget på ærmet er yndet i mange lande, og i England og USA kaldes dagen "All Fools Day"
Hvor skikken med aprilsnar oprindeligt stammer fra, vides ikke. Der er dem, der mener, at den kommer fra romernes narrefester, som fandt sted ved forårstide - omtrent samtidigt med, at vi fejrer påske idag.
Andre siger, at aprilsnar-traditionen hidrører fra de år i 1600-tallet, hvor man fejrede nytår ved påsketid. Nytåret har altid været forbundet med en tid, hvor man vendte op og ned på tingene og kunne drille hinanden.
Traditionelt var aprilsnarren forbundet med handlinger, og især gjaldt det om at få sit offer til at løbe efter noget ikke-eksisterende.
En særlig teori sætter aprilsnarren i forbindelse med skiftet fra den julianske til den gregorianske kalender i Frankrig i 1500-tallet. Nytår blev nogle år inden ændringen i kalenderen flyttet fra slutningen af marts til 1. januar, og de stædige, der fastholdt den gamle fejringstid for det nye år, blev kaldt "aprilfisk", på fransk "poisson davril".
Begrebet aprilsnar er gået ind i sproget som en udtryk for noget, man ikke tror på - og er dermed en integreret del af det danske sprog og samfund.
En medie-aprilsnar, der virkelig satte fut i danskerne, stod Danmarks Radio for. Et år, hvor påsken faldt sammen med 1. april, fortalte DR om nogle nye chokoladeæg, som var lavet af flødechokolade, men når man brød skallen, sprang levende kyllinger ud. Dén historie udløste en seerstorm af vrede danskere, der ikke gennemskuede aprilspøgen.
Aprilsnarrens tvilling majkatten er til gengæld gledet helt ud af vores sprog og bevidsthed. Kun de færreste ved i dag, hvad en majkat er. Men indtil for 75-100 år siden var det også en snyde- og narredag, som lå enten den 30. april eller den 1. maj.
Dele af teksten blev første gang bragt i 2007