Debat

Menighedsfakultetet 50 år: Mere samarbejde, mindre krig - men stadig forskellig teologi

I de sidste mange år har vi slet ikke brugt vores krudt på at bekrige de teologiske fakulteter. Vi har en mere konstruktiv agenda, nemlig at være et ressourcested for den danske kirke, skriver teologiprofessor Kurt Christensen. Foto: Privatfoto/Ritzau

Menighedsfakultetet må nødvendigvis hen ad vejen ændre sig for at være relevant for samtidens kirke og samfund . men bevare Bibelens centrale budskab uindskrænket, skriver teologiprofessor Kurt Christensen i anledningen af uddannelsens 50 års jubilæum

Et ønske om bibeltro teologi fra de studerendes sideblev startskuddet til oprettelsen af Menighedsfakultetet i Aarhus for 50 år siden. I dag har stedet sin egen bacheloruddannelse.

Kristendom.dk har stillet professor og dr.theol. Kurt Christensen tre spørgsmål i anledning af Menighedsfakultetets 50 års jubilæum lørdag den 23. september 2017.

Hvad er Menighedsfakultetets aktuelle berettigelse?

Menighedsfakultetet blev oprindelig etableret for blandt andet at give et alternativ til den dengang herskende ”liberalteologi”. Siden da er der løbet meget vand i åen, og de teologiske fronter er til dels andre end dengang. Men jeg vil ikke desto mindre mene, at der stadig er en markant forskel på den tilgang til teologien, som gælderpå Menighedsfakultetet, og den, som er herskende på de teologiske afdelinger på Århus og Københavns Universitet. Selvom der givetvis er undervisere dér, som i det store og hele deler Menighedsfakultetets teologiske grundsyn. I al ubeskedenhed mener jeg, at vi på Menighedsfakultetet af mange grunde kan give en mindst lige så god teologisk uddannelse, som man gør på de to universiteter.

Men i de sidste mange år har vi slet ikke brugt vores krudt på at bekrige de teologiske fakulteter. Vi har en mere konstruktiv agenda, nemlig at være et ressourcested for den danske kirke. Dette varetages primært gennem vores bacheloruddannelse i tilknytning til Sydafrikas Universitet, men ikke blot der.

Menighedsfakultetet har blandt andet via husfællesskabet på "Torvet" (samarbejde mellem Promissio, Israelsmissionen og Menighedsfakultetet, red.)allieret osmed forskellige missionsselskaber. Vi har en bred berøring ikke blot med folkekirken, men også lutherske fri- og valgmenigheder, inklusiv forskellige former for OASE-menigheder, de frivillige kirkelige organisationer og andre kirkesamfund.

På det seneste har vi udbudt efteruddannelseskurser på masterniveau, som både henvender sig til præster og til andre med en forudgående højere uddannelse. Og Menighedsfakultetets Center for Kristen Apologetik søger at tage de mangeartede udfordringer op, som nutidens religions- og kristendomskritik præsenterer os alle for.

Er der ikke en fare for, at I lukker jer for meget om jer selv og jeres egen teologi?

Det er en kendsgerning, at etableringen af Menighedsfakultetets bacheloruddannelse betød en øget isolering af vore studenter i forhold til de teologistuderende på Århus Universitet, selvom man ikke skal overdrive den kontakt, som tidligere fandt sted.

Men denne fysiske isolering betyder så selvfølgelig, at vi i undervisningen på Menighedsfakultetet nødvendigvis må præsentere andre positioner end vore egne. Og det sker i udstrakt grad. Selv har jeg i årevis benyttet eksempelvis teologiprofessor Svend Andersens ”Som dig selv” som lærebog i min gennemgang af etik. Og jeg tror da, at vi på Menighedsfakultetet er mindst lige så flittige til at invitere repræsentanter fra Århus Universitet til at komme med indlæg på eksempelvis konferencer og temadage som modsat.

Skribenterne i det Menighedsfakultetets-baserede tidsskrift "Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke," som er et af Skandinaviens største teologiske tidsskrifter, repræsenterer ikke blot en snæver kreds, men rækker både holdningsmæssigt, geografisk og konfessionelt bredt ud.

Hvad ønsker du for fremtidens Menighedsfakultetet?

En af K.E. Løgstrups metafysikbøger har titlen ”Vidde og prægnans”. Noget tilsvarende vil jeg ønske for fremtidens Menighedsfakultetet. At Menighedsfakultetet må være kendetegnet af en sund balance mellem på den ene side åbenhed, vidde og vovemod, og på den anden side ikke miste evnen til at udtrykke sig klart og prægnant.

Ønsket om åbenhed, vidde og vovemod betyder, at jeg gerne ser, at Menighedsfakultetet vokser sig større. Men ønsket om prægnans indebærer, at denne vækst ikke bør ske hurtigere eller længere, endat den teologiske profil fastholdes.

Dette kan også formuleres med et udtryk, som jeg er stødt på i forskellige sammenhænge, nemlig ”changing continuity” (skiftende kontinuitet, red.). Menighedsfakultetet må, det må vi se i øjnene, nødvendigvis hen ad vejen ændre sig for at være relevant for samtidens kirke og samfund. Og det må der være mod til at gøre. Men samtidig er det altafgørende, at kontinuiteten med Bibelens centrale budskab bevares uindskrænket.

Kurt Christensen er professor, dr.theol. og ansat ved Menighedsfakultetet