Debat

Bør vi ikke stille ens dåbskrav til danskere og udlændinge?

Er det ikke problematisk, at man stiller forskellige dåbskrav til danske statsborgere og udlændinge? Apostelkirken på Vesterbro er et af de steder, hvor mange asylansøgere kommer for at blive døbt og konvertere til kristendommen. Arkivfoto. Foto: Martin Lehmann/ritzau

Det er svært at forsvare drop-in-dåb, hvis man samtidig stiller krav til udlændinge om at følge undervisning og gudstjenester igennem et halvt til et helt år, mener præst Erik Ladegaard

Nu skal man være varsom med at kritisere en praksis, som en kollega har været meget glad for. Præst Mette Gramstrup vovede at fjerne alle forhindringer for dåb (og det er jo noget, Jesus selv sanktionerer med ordene ”det må I ikke hindre dem i”), da hun i fredags døbte 34 mennesker ved drop-in-dåb i København.

Og Mette Gramstrup fortæller om et smukt arrangement i Kristkirken på Vesterbro. Nogle har gået længe og tænkt, at det skulle jeg nok se at få gjort noget ved. Jeg har selv i Holstebro døbt en 70-årig engang, som havde tænkt på det i mange år, og hvis han var dukket op hos Mette Gramstrup, ville det helt sikkert have været godt og værdigt.

Mette Gramstrup kan jo også finde belæg for sit tilbud i Det Nye Testamente. Jeg tænker på fortællingen om Filip og hofmanden. De sidder i vognen under en transport og taler om Gud og troen. Og pludselig siger hofmanden, at han er meget interesseret i at blive døbt. Er der nogen hindring for det, spørger han Filip. Og Filip svarer nej. Den eneste forhindring er, at vi mangler noget vand. Men så dukker der noget vand op langs vejen, de stopper op, og hofmanden bliver døbt.

Jeg har selv haft en enkelt hurtig dåb. Vi havde en mand med i vores studiekreds i gennem længere tid (han er der endnu). Pludselig ringede han aftenen før en studiekreds og spurgte, om der var noget til hinder for, at han kunne blive døbt. Øh, nej, øh, ja, svarede jeg og kom i tanke om Filip og hofmanden. Og så blev han døbt dagen efter under overværelse af studiekredsen. Han selv og flere andre i kredsen blev rørte over hændelsen. Det var en højtidsstund i kirken.

Så man skal passe meget på med at kritisere andres praksis. Mette Gramstrup har fjernet nogle hindringer. Det bakker Jesus op om. Det kan bestemt have sine gode grunde.

Når jeg så alligevel nok vil give lektor Anita Hansen Engdahl ret i, at drop-in-dåb sikkert ikke kommer til at ske i Holstebro, som hun hævder i en artikel i Kristeligt Dagblad, så er det, fordi de fleste allerede er døbt herovre.

Men det er også, fordi vi må have et dåbstilbud, som er sammenhængende. Det er svært at forsvare drop-in-dåb, hvis man samtidig stiller krav til udlændinge om at følge undervisning og gudstjenester igennem et halvt til et helt år. Hvis præst Niels Nymann i samme Vesterbro sogn tilbød drop-in-dåb af asylansøgere, så ville han formentlig blive mødt med kraftig kritik, for mange ville mistænke en del af hans dåbskandidater for at ville skyde genvej til en opholdstilladelse i Danmark.

Er der ikke et problem i at have forskellige standarder og krav til dåbskandidater? Og vil det ikke give god mening at lave drop-in-dåbsundervisning, inden man døber danskere eller udlændinge?

Det ville være interessant at lytte til det fælles menighedsråds overvejelser i Vesterbro Sogn

Erik Ladegaard er præst i Holstebro Kirke