Med troen i kufferten

Daniel Nørgaard: Find 10 minutter hver dag i ferien til personlig bøn

Hvis man sørger for at hvile sig, omgive sig med folk man holder af samt opleve spændende steder, så vil man opleve en glæde, som i sidste ende kommer fra Gud, fortæller præst og katolik Daniel Nørgaard, der her studerer mulighederne på ferie i Venedig sammen med sin svoger. Foto: Privatfoto.

Ofte finder jeg større glæde i tidebønnen på ferier, fordi jeg har bedre tid til det, fortæller katolsk præst Daniel Nørgaard. I april holdt han sin bedste sommerferie, som bød på gensyn med katolske studiekammerater, niecens drømmeslot og et besøg ved Italiens mest populære helgens grav

Hvem er du?
Jeg er snart 39 år og har i 12 år virket som katolsk præst. De fleste af årene har jeg virket ved den katolske domkirke Sankt Ansgars Kirke i København. Men jeg har mit andet hjem i Italien, hvor jeg har boet i otte år i alt, og hvor jeg stadig har mange gode venner fra min studietid.

Hvad skal du lave i din sommerferie? Hvor meget fylder din kristne tro i kufferten, når du rejser på sommerferie?
Jeg har snydt! Min sommerferie afholdt jeg allerede tilbage i april måned. Hvis jeg kan undgå det, forlader jeg ikke Danmark om sommeren, hvor vejret viser sig fra sin gode side, og hvor tempoet på arbejdet ofte skrues ned, fordi alle andre er på ferie.

Som katolsk præst er jeg ikke afhængig af at holde fri i skoleferien, fordi jeg ikke har børn. Så jeg kommer ganske enkelt ikke på ferie denne sommer. Dog er jeg med på to forskellige sommerlejre for katolske børn og deltager også som leder på to retræter i sommerens løb, så jeg får en del afveksling fra min almindelige hverdag.

Når jeg er på ferie, er det næsten vigtigst at beslutte, hvad jeg ikke skal lave. Især er det vigtigt for mig at afskære mig fra muligheden for at læse e-mails, da det mentalt binder mig til mit arbejde. Men udover det føler jeg mig ikke mindre som præst på mine ferier.

Katolske præster er forpligtede til at bede tidebønner i løbet af dagen, og disse bønner forbliver et slags skelet, der indrammer dagen for mig.

Ofte finder jeg større glæde i tidebønnen på ferier, fordi jeg har bedre tid til det, når det ikke er klemt ind i en travl hverdag. Jeg forsøger også at gå til messer og eventuelt selv fejre messe i fællesskab med andre præster.

Min ferie i april var den bedste ferie, jeg kan huske. Jeg fik det hele på to uger. Den første uge var jeg sammen med min søster, hendes mand og deres to børn. Det betyder ikke noget, hvor vi tager hen, når jeg bare kan være sammen med dem, for det er mennesker, jeg holder uendeligt meget af, og hvis selskab er rigtig godt.

Vi mødtes i München og fik blandt andet set min nieces drømmeslot Neuschwanstein, som den gale bayerske konge Ludwig II fik bygget i 1800-tallet. Vi kørte i tog gennem Alperne til Venedig og boede der flere dage. Heldigvis deler familien min interesse for kirker eller tolererer i hvert fald mit behov for at besøge dem.

Den anden uge besøgte jeg venner fra min studietid i Rom. Jeg boede på det præsteseminarium, hvorfra jeg blev uddannet i årene 2000-2007. Det var rart at være tilbage der og kunne deltage i nogle af gudstjenesterne. Meget har forandret sig, men nogle af de overordnede var der stadig, og det var virkelig rart at tale med dem.

Ellers brugte jeg meget tid på at mødes med gamle studiekammerater. Efter nogle dage i Rom tog jeg videre til Puglia i det sydøstlige Italien. Det er en ret fantastisk region, som er lidt overset.

Jeg besøgte byen San Giovanni Rotondo, hvor Italiens mest populære helgen, Pater Pio, boede og ligger begravet. Især var jeg glad for at se den moderne kirke, der er bygget for at huse hans grav og udsmykket med fantastiske mosaikker af jesuitten Marko Rupnik.

Efter et døgn i Pater Pios by fik jeg mødt fem andre seminariekammerater i Bari, Taranto og Lecce. Det var slående, hvor let det var at tale med disse venner, selvom jeg ikke havde set dem i over ti år. Det var i høj grad emner som tro, kirke og det at være præst, der fyldte i vore samtaler. Men vi fik også drøftet fodboldholdet U.S. Lecces muligheder for endelig at rykke op i den bedste italienske række igen – hvilket skete en måned senere!

Hvad er dine tre bedste ideer til, hvordan andre kan tage Gud med på deres ferie?
Hvis jeg skal give tre råd til, hvordan man får Gud med på ferie, så vil de lyde således:

Tag en bog med åndeligt indhold med, og læs lidt i den hver dag, uden at du skal læse den færdig på ferien.

Find 10 minutter i stilhed hver dag til personlig bøn, gerne i en kirke, du besøger.

Hold ferie på din ferie. Hvis du sørger for at hvile dig, omgive dig med folk du holder af og opleve spændende steder, så vil du opleve en glæde, som i sidste ende kommer fra Gud. Han ønsker at overøse dig med gaver, og på ferien skulle det gerne være lettere at finde tid til at åbne hans gaver.

Jeg glæder mig allerede til min næste ferie til september.

På togturen fra Alperne til Venedig blev der også tid til, at Daniel Nørgaard kunne snuppe sin nevø og nieces Nintendo Switch. Foto: Privatfoto.
Daniel Nørgaard tilbragte flere dage i Venedig i april på ferie med sin søster, svoger, nevø og niece. Foto: Privatfoto.