Debat

Debattører: Vildledende artikel om Grundtvig og Tidehverv

"Det er almindeligt kendt, at det grundtvigske landskab i almindelighed og Grundtvigsk Forum i særdeleshed er delt og spænder over mange forskellige holdninger," skriver bl.a. Nana Hauge, præst og samfundsdebattør Foto: Leif Tuxen

Tre debattører er utilfredse med bekrivelsen af sondringen mellem Tidehverv og grundtviganisme. De har skrevet dette debatindlæg som reaktion på artiklen

Der kan ikke sættes lighedstegn mellem Grundtvigsk Forum(s styrelse) og det grundtvigske.

Henning Nørhøj fremstiller i artiklen "Hvad er forskellen på at være grundtvigianer og tidehvervsk" "grundtvigianisme" og "det grundtvigske", som om det repræsenteres af flertallet i Grundtvigsk Forums styrelse. Vi er mange i det grundtvigske landskab, der ikke føler os repræsenteret af denne linje, og det er almindeligt kendt, at det grundtvigske landskab i almindelighed og Grundtvigsk Forum i særdeleshed er delt og spænder over mange forskellige holdninger.

Nørhøj fortæller, at der ligger en venstreorienteret ideologi i det grundtvigske, og dette er ikke rigtigt. Som grundtvigsk kan man have mange forskellige politiske standpunkter. Skal man endelig forbinde grundtvigianisme og politik, så kunne man nævne, at partiet Venstre har været præget af "højskole-venstre". Det er urigtigt at påstå, at grundtvigianere generelt er venstreorienterede, eller at der skulle ligge bestemte holdninger til klima eller indvandring i grundtvigianismen.

Nørhøj skriver, at Tidehverv blev til i et opgør med grundtvigianismen. Dette er heller ikke rigtigt. Tidehverv blev til i et opgør med den KFUMske inderlighed og fromhed, som blev repræsenteret særlig af Olfert Ricard. KFUM havde ikke noget med grundtvigianismen at gøre, men derimod med Indre Mission. Folk fra tidehvervske og de grundtvigske cirkler har både konfronteret hinanden og suppleret hinanden. Her burde nævnes tidehvervs-grundtvigianismen, som faktisk var den fremherskende teologiske strømning blandt præster i folkekirken indtil for få årtier siden.

Henning Nørhøj skriver videre, at det "er den gennemgående tolkning i grundtvigianismen, at indvandrere og flygtninge ikke er en trussel, men en berigelse af den danske kultur". Grundtvig var stærkt national, og man bør ikke (som Nørhøj) citere linjen "Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil” uden at anføre konteksten, som lyder: "Til et Folk de alle høre,/ Som sig regne selv dertil,/ Har for Modersmaalet Øre,/ Har for Fædrelandet Ild;/ Resten selv som Dragedukker,/ Sig fra Folket udelukker,/ Lyse selv sig ud af Æt,/ Nægte selv sig Indfødsret." Dvs at Grundtvig netop mente, at indfødsret ikke er noget, man har, blot ved at bo i Danmark. Der skal kærlighed til fædrelandet og modersmålet til. Denne holdning er den modsatte af, hvad Nørhøj tager grundtvigianismen til indtægt for.

Nørhøj skriver desuden: "Grundtvig så også statens opgave som at være ramme for og garanti for kirkens indre frihed. Det står ifølge Grundtvigsk Forum, som er rum for den grundtvigske debat, ikke i modsætning til en positiv holdning til folkekirkens mulighed for selvstyre." Her synes vi, det bør siges klarere, at der inden for GF står en stærk strid netop om folkekirkens "selvstyre". Har man været til stede på nogle af GFs årsmøder for nylig, så ved man, at der bestemt ikke er nogen entydig holdning til dette spørgsmål.

Nørhøj skriver: "I forhold til samarbejdet med andre kirkesamfund har Grundtvigsk Forum ændret signaler i forhold til tidligere. Man var således en drivende kraft i etableringen af ”De himmelske dage”, kirkedagene i København i maj 2016." Igen synes vi, der bliver sat lighedstegn mellem GF(s styrelse) og den generelle holdning i hele det grundtvigske landskab. GFs styrelse har ikke blot "ændret signaler" i forhold til hvad der ellers plejer at blive betragtet som en grundtvigsk holdning, den er efter fleres mening direkte i modstrid med sit bagland og har udvandet det grundtvigske i så høj grad, at det er uigenkendeligt for flere af os, der ellers kalder os grundtvigske.

Alt i alt en problematisk artikel, som vi mener bør skrives om.

Johan Chr. Nord, valgmenighedspræst i Kjellerup, Nana Hauge, cand.theol. fra Aarhus Universitet og Valgmenighedspræst i Høve og Havrebjerg og Merete Bøye cand. theol. og sognepræst i Viborg domkirke samt Tjele og Nr. Vinge