Højmesse søndag? Eller - deltag mandag?
Ja, der er brug for mange gudstjenester spredt ud over ugen, mener teologilektor Hans Raun Iversen. Nej, søndagens højmesse er menighedens fælles dag, mener teologiprofessor Kurt E. Larsen
Kristendommen "må tage et opgør med den romantiserende søndagskultur og højmessens nostalgiske og sentimentale salmesang og flytte en større del af sin funktion ud i det sekulære samfund," argumenterer teolog Tommy Kjær Lassen i et indlæg i Kristeligt Dagblad.
For at kristendommen kan imødekomme det senmoderne og sekulære samfund, forslår han videre:
”Måske skulle præsten aflægge sig renæssancekjolen og besøge en af sognets arbejdspladser mandag morgen med en eksistentiel fortælling om moderne arbejdsetik og sund egenomsorg i videnssamfundet”.
Kristendom.dk har spurgt teologilektor Hans Raun Iversen og teologiprofessor Kurt E. Larsen, hvad de tænker om Tommy Kjær Lassens forslag. Bør folkekirken flytte højmessen eller andre af kirkens forkyndende aktiviteter til andre dage i ugen?
Enig: Der er brug for mange gudstjenester i ugen
Af Hans Raun Iversen, lektor ved Det Teologisk Fakultet, Københavns Universitet
”Hvis den (kristendommen, red.) aflægger sig noget af sit dogmatiske og mytologiske drivtømmer, vil den igen kunne bidrage med noget stort og smukt til denne verden”. Sådan slutter Tommy Kjær Lassen sit indlæg i Kristeligt Dagblad den 4. september. Jeg er enig i, at der er meget vanetænkning i folkekirken – men kan ikke så let se, hvad det er for noget teologisk ”drivtømmer”, der skal kastes overbord.
Hvis der er en bærende idé iindlægget, går den vel ud på, at mere af præstens energi skal bruges på (gode) virksomhedsbesøg om mandagen og mindre på (dårlige) gudstjenester om søndagen. Jeg er enig ibegge ting, men især det førsteer lettere sagt end gjort. Ordninger med virksomhedspræster er afprøvet i folkekirken adflere omgange, men desværre uden større gennemslag. Det ville kræve mange ressourcer, hvis den arbejdsform skal batte noget.
Deltagelsen går nedad ved søndagshøjmesser og opad ved andre former for gudstjeneste. Det er der grund til at tage bestik af. Gudstjenesten er kirkens rygrad og centrale inspirationskilde. Derfor er der brug for mange slags gode gudstjenester spredt ud over ugen og gerne i andre former og på andre steder end i kirkerummet. Der gøres i øjeblikket vigtige erfaringer med bryllupper uden for kirkerummet, som kan gå godt, men sandelig også skidt.
Uenig: Søndagen er en særlig helligdag
Af Kurt E. Larsen, professor ved Menighedsfakultetet
Kristendom bygger på åbenbaring, ikke på menneskers idéer. Fra Bibelen har vi en syvdagsuge og søndagen som en særlig helligdag. Det gør ikke de andre dage uhellige. I ugens løb kan man samles til mange aktiviteter (babysalmesang, spejderog lignende), og det er glimrende. Men søndagens højmesse er menighedens fælles dag. På tværs af alder og interesser synger man de samme sange og knæler ved samme nadverbord. Højmessen er det centrum, som andre aktiviteter peger ind mod. Kirken skal gå op mod tidens tendens til opsplitning.
Jo, kirken skal ud med sit gode budskab. Til arbejdspladser. Hele ugen. Men sejrene på ”udebane” kan kun vindes, når holdet er i form. Det kræver sund kost, og menigheden lever af sin kost fra Bibelen. Ikke alle prædikener brænder igennem. Nej, men det er heller ikke ethvert morgenmåltid, der går over i historien som en kulinarisk oplevelse. Derfor er det alligevel vigtigt, at dagen starter med et sundt måltid. Det er også godt, når ugen begynder med et sundt åndeligt måltid i kirken. Snarere end at afskaffe højmessen, skulle man nok se på indholdet: Giver prædikenerne en sund kost at leve på?
Jeg ved ganske udmærket, at højmessen ikke samler alle i dag. Jeg er fra det ukirkelige Østjylland, hvor højmessen aldrig har gjort det. Men klokkerne kalder, og en dag bliver de måske hørt.