Julesynspunkt

Hellige og hyklere: Lad os feste alle sammen

Julegudstjeneste skaber fællesskab, og alle bør være velkomne, skriver Malene Fenger-Grøndahl. Arkivfoto. Foto: Vegard Grøtt

Man er ikke en hykler, hvis man kun går i kirke juleaften. Gud glæder sig over, at alle - både hellige og hyklere - fester sammen, skriver debattør

”JEG KAN IKKE holde de der hyklere ud, der sidder i kirken juleaften, selvom de ikke tror på noget. Resten af året er kirkerne tomme, for ingen af os tror jo på det pjat med jomfrufødsel og Jesus som Guds søn.”

Omtrent sådan lød argumentationen fra den kendte forsvarsadvokat Knud Foldschack i P1-programmet ”Søndagsfrokosten”, da han forklarede, hvorfor han ikke går i kirke - hverken til jul eller resten af året.

Jeg ved godt, at ”Søndagsfrokosten” vist ikke er tænkt som noget hårdtslående debatprogram, hvor deltagerne for alvor skal udfordres til at udfolde deres synspunkter og argumentere nærmere for dem. Alligevel blev jeg stødt over, at den dygtige, sympatiske advokat med den store retfærdighedssans (det er sådan, jeg ud fra hans offentlige optræden opfatter ham) fik lov at fremføre denne svada stort set uimodsagt.

En anden af frokostgæsterne forklarede ganske vist, at der var mange andre (også teologiske) begrundelser for at gå i kirke til jul end troen på Jomfru Marias undfangelse af Jesusbarnet ved Helligånden og på Jesus som Guds søn.

MEN DET, der stod tilbage, var Foldschacks påstand om, at de kristne dogmer var ”tåbelige og utroværdige” - og derfor i realiteten heller ikke havde tilslutning ud over blandt de ganske, ganske få meget religiøse mennesker, som han - i øvrigt - havde stor respekt for.

Den respekt kunne jeg faktisk ikke høre, og det var nok blandt andet det, der anfægtede mig, for jeg vil naturligvis gerne føle mig respekteret - med min tro på disse ”utroværdige” og ”tåbelige” dogmer. Men mest af alt blev jeg ked af, at Knud Foldschack anså de mennesker, som efter hans mening ikke er troende, for hyklere, fordi de går i kirke juleaften. Det minder mig om beretninger fra min mands barndom i det vestjyske, hvor den stedlige pastor var berygtet for sine lange og vrede juleprædikener, der desværre ikke formidlede glæden over Guds skaberværk og -kraft og hans kærlighed til os, men i stedet koncentrerede sig om at fordømme de ”hyklere”, der ikke i løbet af kirkeåret sad på bænkene, men altså kun kom i kirke til jul.

For mig er det vigtigt at gå til messe mindst en gang ugentligt, hvis det overhovedet kan lade sig gøre, og for mig er messen blandt andet en fejring af det fællesskab, vi har som kristne, men også som gudskabte væsener. Den kærlighed, der ifølge min overbevisning ligger i og bag skabelsesakten, kan nok bedst udtrykkes med sætningen ”hvert barn er en gudstanke”.

JEG TROR, AT VI ALLE - også Knud Foldschack og samtlige hellige og hyklere - er ønsket og villet af Gud, og jeg er ganske sikker på, at han glæder sig, hver gang vi fester sammen og formår at sætte pris på det skaberværk, vi er en del af. Det kan ske i kirken søndag efter søndag, hverdag efter hverdag, og det kan ske omkring julemiddagen, på gaden, i herbergerne og i radioen. Det sker hele tiden, når vi formår at se hinanden med Guds blik i blot et splitsekund.

Jeg håber og tror, at det er, hvad Knud Foldschack meget ofte før har formået at gøre, og at det blandt andet er derfor, han er så dygtig en advokat til at tale sagen for dem, der ikke tilhører ”det gode selskab”. At gøre det er for mig at se et eksempel på, at også han tror på noget, der på sin vis er utroligt og utroværdigt, nemlig kærlighedens kraft og mulighed.

Den får lov at udfolde sig, når vi tør tro på det gode i hinanden - i betydningen have tillid til, at det, den anden lover os, er sandt. Den form for tro er vi mange, der nærer - til Gud og til medmennesket.

Og set i det lys synes jeg, at vi skal fejre julen sammen. Som mennesker, der er afhængige af hinanden på helt ”utrolig” vis. At vi kan fastholde hinanden på det - midt i en verden, hvor krig, had og mistro også hersker - er da værd at fejre. Så lad os dog feste sammen for det - hellige og hyklere, som vi er.