Debat

Her er årets 10 mest læste debatartikler

Hvad er kristne værdier, hvad er en kirke, og har det moderne menneskes individualitet opløst alle etiske rammer og normer? Det er noget af det, der er blevet debatteret i løbet af året. Foto: Benjamin Uhreholdt, Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix, Bibelselskabet, Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Liturgi, identitetspolitik og - ikke mindst - corona har været genstand for debat i løbet af det forgangne år. Her er de 10 mest læste debatartikler på kristendom.dk i 2020

10. Større fokus på kristne værdier kan skabe bedre dialog i en identitetspolitisk følsom tid

Det er en brydningstid vi lever i, hvor emner som racisme, kolonialisme, seksualitet og kønsspørgsmål er anledning til konflikt og debat:

"Hvad end man måtte mene om disse svære spørgsmål, så er det værd at overveje, om der er noget i vores egen historiske bagage fra kristendommen, vi kan bruge som vejledning til en mere frugtbar samtale i denne konfliktfulde tid," skrev Johan Fynbo og Carsten Mulnæs, medlemmer i tænketanken Eksistensen, i dette debatindlæg.

Med udgangspunkt i kristendommen opstiller de 10 teser om en bedre samtale i denne identitetspolitiske, følsomme tid.

Læs hele artiklen her.

9. Kirkerummet er vigtigt, men relationerne er vigtigere

Coronakrisen har sat folkekirken på prøve. Det har tvunget landets kirker til at nytænke den traditionelle gudstjeneste og lade virtuelle rum, pilgrimsvandringer og walk-and-talks træde i kirkerummets sted:

"Nu vender vi så tilbage til kirkerummene, de smukke kirkerum, som kirkeklokkerne kalder os til, rummene med højt til loftet, hvor orglet bruser, og vi kan sætte os ned og falde til ro i genkendeligheden. Det bliver godt. Det er værdifuldt, også selvom det er med restriktioner. Det giver dog også anledning til at reflektere over, hvordan vi fremover vil være kirke, og hvad kirkerummet egentlig betyder for troen, for fælleskabet og for praksis," skrev sogne- og korshærspræst Pia Merete Ploug Kirkegaard efter nedlukningen i foråret.

Læs hele artiklen her.

8. Mikael Wandt: Kristne værdier er frugter af troen

Kristne værdier bliver taget til indtægt for mangt og meget. Det bliver ofte brugt ganske håndfast, men hvad betyder det egentlig? Spørgsmålet har kristendom.dk forelagt en række relevante danskere i denne interview-serie.

Heriblandt Mikael Wandt Laursen, generalsekretær i FrikirkeNet. Han byder debatten og opmærksomheden omkring vendingen velkommen, men han frygter, at det bliver reduceret til et slags modeudtryk:

"En samtale om kristne værdier kan meget nemt blive en pseudosamtale om tro, hvor troen ikke rigtigt kommer til orde,” mente han.

Læs hele artiklen her.

7. Grundtvigsk teolog: ”Ændringer i gudstjenesten bør ske langsomt”

Omend forandring fryder eller ej, så lader det til at være en uundgåelig størrelse, selv i folkekirken, hvor landets biskopper har åbnet for en debat om gudstjenestens liturgi. Og forandringen i sig selv afføder spørgsmål, påpeger den grundtvigske valgmenighedspræst Morten Kvist:

"Skal højmessen laves om under indtryk af de mange eksperimenter med gudstjenesten, der i disse år finder sted? Skal der være en nogenlunde ensartet højmesse landet over, altså en autoriseret gudstjenesteform, og hvem skal i givet fald bestemme, hvordan den skal være?"

Læs hele artiklen her.

6. Henrik Højlund: Elsk Gud, og elsk din næste

Som Mikael Wandt Laursen er valgmenighedspræst Henrik Højlund blevet forelagt spørgsmålet: Hvad er kristne værdier? Og han er ganske afklaret:

"Centrale kristne værdier for mig, det er dem, som ikke mindst Kristus har gjort klare for os gennem en hel masse udsagn, lignelser og hændelser. Det er altså dem, jeg læser i Det Nye Testamente. Der er et hav af værdier, men kan man forenkle det til noget, så skal det være det, som Jesus skar det ned til, hvilket er: Elsk Gud, og elsk din næste som dig selv.”

Læs hele artiklen her.

5. Udsættelse af dåb er problematisk

De kirkelige handlinger er ikke alene under pres fra den almindelige kulturelle udvikling, som den brede liturgidebat er udtryk for. Coronakrisen har nemlig også medført en øget nødvendighed af omstillingsparathed. Under pandemien har mange valgt at udsætte barnedåben frem for at gennemføre den under ydmyge forhold med få tilstedeværende:

"Det er forståeligt og glædeligt, at et forældrepar gerne vil have et større antal familiemedlemmer og venner samlet i kirken og til fest bagefter. Men at udsætte dåben i måneder er ikke uproblematisk," skrev Kristian S. Larsen, cand.theol. og formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse i denne debatartikel.

Læs hele artiklen her.

4. Katolsk præst: Seksualitet er i dag blevet et unaturligt egotrip

I dette debatindlæg stiller den katolske præst og eksorcist Lars Messerschmidt spørgsmålstegn ved samtidens normer og etik. Ifølge ham er det nutidige menneske opdraget til egenrådigt at tage stilling til sandt og falskt, rigtigt og forkert:

"Det grundlæggende problem er: Der mangler objektive moralske kriterier for udøvelsen af den menneskelige seksualitet. Tidligere generationer havde på dette punkt en moral, som kunne formuleres ganske enkelt: Sex hører alene hjemme i ægteskabet. At praksis ofte var noget helt andet, er en kendsgerning. Den menneskelige seksualitet handler i dag om at få tilfredsstillet sine egne seksuelle behov. Man har legaliseret det frie seksuelle behov. Men hvordan administrerer man dette behov uden etik?"

Læs hele artiklen her.

3. Præsten er gudstjenestens leder

Det forgangne år har været præget af intern kiv i det kirkelige Danmark. Hvor går grænsen for præsteembedets, menighedsrådets og den menig kirketjeners indflydelse? Når det kommer til gudstjenesten er Carsten Mulnæs, der er sognepræst, cand.theol. og formand for Tænketanken Eksistensen, ikke i tvivl:

"Sognepræsten er gudstjenestens leder. Bestemmelsen er ikke et hierarkisk levn fra enevælden, men et ordenssynspunkt i oldkirken," skrev han i dette debatindlæg.

Læs hele artiklen her.

2. Frikirkepræst: Kirke er fællesskab

Kirken. Den står hvidkalket på små bakkedrag omkranset af gravpladser og marker, den troner op over tagene i byerne med tårn og spir, og den integrerer sig som moderne arkitektur i landskabet af parcelhuse i forstæderne i alle egne af Danmark. Det er omtrent det, de fleste af os ser for vores øjne, når man hører ordet kirke. Men hvad er en kirke egentlig? Ifølge frikirkepræst Ruben Andersen-Hoel er kirken mere og andet end bare bygning og gudstjeneste:

"Mit svar er, at en kirke først og fremmest er et nærværende fællesskab af mennesker, der bekender, at Jesus er Herre – og som ønsker at dele den nyhed med alle andre," skrev han i dette debatindlæg.

Læs hele artiklen her.

1. Coronakrisen vækker reflektioner om afmagt og almagt

En krise er mere end bare modgang og personlige genvordigheder, den er også en næsten selvfølgelig anledning til reflektion og besindelse. Det mente cand.theol og formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse Kristian S. Larsen i årets mest læste debatindlæg på kristendom.dk:

"For godt 100 år siden var der også krise. Under Første Verdenskrig døde millioner af mennesker i selve krigen, og mange flere led på krop og sind som pårørende eller berørte på anden måde. Samtidig døde noget af tilliden til menneskets gode vilje og ædle sind. Når noget sådant kunne ske, når mennesker kunne gøre sådan og bekrige hinanden på denne måde, hvor meget var de tekniske og videnskabelige fremskridt og menneskers store viden og gode vilje så værd? Var det så ikke sandgrund alt sammen?"

Læs hele artiklen her.

”Vi lever i en tid, hvor man gerne vil plukke troens frugter, men ikke vande troens træ,” forklarer Mikael Wandt Laursen, generalsekretær i FrikirkeNet Foto: Benjamin Uhreholdt
Der skal være en autoritet til at trække linjer og sætte grænser for gudstjenestens rammer. "Denne autoritet ligger i øjeblikket hos biskopperne. Det er svært at se den ligge andre steder, men biskoppernes forvaltning af deres autoritet, står til enhver tid til debat," mener grundtvigsk teolog Morten Kvist. Foto: Agata Lenczewska-Madsen/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix
Under coronanedlukningen har rigtig mange kirker og præster fundet andre rum at være kirke i, og det har betydet, at kirken nåede længere ud end før. Det har skabt nye muligheder, som må gribes, mener sognepræst og korshærspræst Pia Kirkegaard. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
For Henrik Højlund er kristne værdier dem man kan læse om i det nye testamente: "Der er et hav af værdier, men kan man forenkle det til noget, så skal det være det, som Jesus skar det ned til, hvilket er: Elsk Gud, og elsk din næste som dig selv.” Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
I disse måneder er gudstjeneste og liturgi, herunder sakramenterne og deres betydning, til debat. Udsættelse af dåben i månedsvis bliver på en indirekte måde et indlæg i denne debat ved at sætte fokus på forståelsen af dåben og dens betydning, mener cand.theol Kristian S. Larsen Foto: Julie Meldhede Kristensen
Katolsk præst Lars Messerschmidt argumenterer for, at der i dag mangler objektive moralske retningslinjer for seksualitetens udfoldelse. "Tidligere generationer havde på dette punkt en moral, som kunne formuleres ganske enkelt: Sex hører alene hjemme i ægteskabet. Den menneskelige seksualitet handler i dag om at få tilfredsstillet sine egne seksuelle behov," skriver han. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Carsten Mulnæs, der er sognepræst, cand.theol. og formand for Tænketanken Eksistensen, mener, at en tydeligere rollefordeling i folkekirken kunne skabe bedre arbejdsmiljø og mindske forståelsesvanskeligheder. Foto: Paw Gissel
For frikirkepræst Ruben Andersen-Hoel er kirke andet og mere end søndagens gudstjeneste - blandt andet at mødes i grupper for at læse i Bibelen. "Kirke er ikke kun noget som foregår søndag formiddag," skriver han i dette debatindlæg. Foto: Bibelselskabet
På grund af frygten for spredning af coronavirus, er alle kirker i Danmark lukket. "Kirkebygningen er lukket for ikke at bidrage til smittespredning. Dog vil kirken på sin egen måde være smittebærer – af tro, håb og kærlighed," skriver cand.theol og formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse Kristian S. Larsen i dette debatindlæg. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Den amerikanske baptistpræst og borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King Jr. er et eksempel på, hvordan man har hentet inspiration i kristendommen i tidligere kulturkampe. Foto: Handout/Reuters/Ritzau Scanpix