Hvad kan vi lære af Morten Bisp?

Gud vælger ofte de små, svage og modvillige. Dem, som siger nej tak og som med sig selv ved, at de ikke er de bedste. Sådan var det for Morten Bisp, fortæller tidligere biskop Steen Skovsgaard. Og hvad kan vi lære af det?

Vidste du, at vi spiser and eller gås mortensaften, fordi Morten Bisp – Martin af Tours – ville hævne sig på gæssene? De havde skræppet så højt, at hans gemmested blev afsløret, og han blev tvunget til at blive biskop?

Det bliver ofte fremhævet ikke bare som bemærkelsesværdigt, men forbilledligt, at Morten Bisp nægtede at blive biskop. Her møder vi et menneske, som nægter at påtage sig en indflydelsesrig stilling, og som ikke stræber efter magt og anseelse. I stedet vælger han at skjule sig blandt gæssene. Jamen er det da ikke smukt at høre i en tid, hvor der som oftest er kamp om de høje og betydningsfulde stillinger?

Jo, det kan være godt nok at høre om et menneske, som siger nej tak, og som går den modsatte vej af alle andre. Men hvad nu hvis Morten i virkeligheden bare er bange og fej? Hvad nu hvis det er fordi, han inderst inde ved, hvad det vil medføre af personlige ofre at blive biskop?

Den gamle sjælesørger og hofprædikant Christian Scriver (1629-1693) understregede i sin bog ”Sjæleskat” det byrdefulde, som ligger i præsteembedet – og altså også bispeembedet og andre høje stillinger:

"Man kunne sige om præsternes kjole og kappe, hvad hin konge fordum sagde om sin kongelige hovedprydelse og krone: Dersom mangen en vidste, hvad for møje, sorg og ansvar derunder ligger skjult, han skulle ikke have stor lyst til at løfte den fra jorden."

Måske vidste Morten Bisp, at der til bispestillingen var forbundet megen møje, sorg og ansvar – og derfor havde han ikke lyst til dette embede.

Er han så stadig et forbillede? Nej, det er han vel ikke. Men til gengæld er han kommet i kategori med de mange bibelske personer, som Gud vælger og bruger – ofte imod deres vilje og på trods af deres evner og kundskab.

Tænk bare på Moses, der endte med at føre det jødiske folk ud af slaveriet i Egypten og gennem Det Røde Hav, men som i første omgang havde en hel række af undskyldninger for at påtage sig opgaven. Eller Jonas, der som bekendt blev slugt af et stort havdyr, fordi han forsøgte at flygte fra Gud og den opgave, Gud havde givet ham.

Selvom de ikke er gode forbilleder, så fortæller de noget vigtigt om Gud. Han vælger ofte de små, svage og modvillige. Dem, som siger nej tak, og som med sig selv ved, at de ikke er de bedste. Det er dem, Gud kan bruge, og som Han udruster.

Det er til dem, der siger: Jeg vil ikke! – at Gud siger: Du skal!

Steen Skovsgaard er tidligere biskop over Lolland-Falsters Stift.