Mig og Luther

Biskop: Luther ville spørge os, hvorfor vi er så forsigtige

Troens frihed var for ham forbundet med respekt for de lovlige myndigheder, hvilket i nogle konkrete sager fik ham til at gå længere, end jeg måske personligt er enig i, skriver biskop Lise-Lotte Rebel. Foto: Leif Tuxen

Vi kan lære af Luthers lidenskab og hans utrættelige arbejde med skriften, teologien og forkyndelsen. Han rammer os på det blødeste punkt i vores moderne selvoptagethed og selvkredsen, mener biskop Lise-Lotte Rebel

Hvad ville Luther sige, hvis han besøgte nutidens folkekirke? Og hvad kan vi lære af Luther i dag? I anledning af 500-året for reformationen har kristendom.dk stillet forskellige teologer og kirkefolk fem spørgsmål om Luther. Her er det biskop Lise-Lotte Rebel, der svarer på spørgsmålene.

Hvad betyder det for dig at være luthersk?

Personligt ser jeg i det lutherske en koncentration om det helt centrale i kristendommen: Kristus og den gave, der er givet os i ham. Det betyder, at Gud igennem Kristus gør os fri fra at skulle kredse om os selv. Kirken giver det løfte videre – så det kan høres midt i vores egen døvhed og blindhed - at vi må holde os til det, som er givet os med dåben i Jesu navn. Det, vi ser hos Kristus, er en nåde og en kærlighed, der går til kors og grav for vores skyld.

Kernen i det lutherske:

Ved troen alene (sola fide): troen, som består i at lade løftet om syndernes forladelse være den sidste og største sandhed om mig og mit liv.

Ved nåden alene (sola gratia): Det er ikke min personlige præstationsliste, som gælder, men det jeg er i Guds øjne for Kristi skyld.

Ved skriften alene (sola scripture): De guddommelige løfter er bevidnet i Bibelen.

Ved Kristus alene (solus Christus): Sammenfatter det øvrige og sætter navn på Guds uudtømmelige gave.

Er der nogle af Luthers tanker, du har svært ved at forlige dig med?

Luther var barn af sin tid og drevet af en lidenskab, som kunne slå gnister. Han reagerede prompte og undertiden voldsomt. I dag hverken kan eller skal vi gentage det, han sagde i forbindelse med bondeoprøret (’Slå dem ned som hunde’) eller hans udfald mod jøderne, som sandsynligvis også byggede på et meget mangelfuldt kendskab.

Men det må ikke glemmes, at Luthers voldsomme udtalelser bundede i en lidenskab for evangeliets forkyndelse forbundet med en frygt for, at samfundet ville kunne gå i opløsning. Troens frihed var for ham forbundet med respekt for de lovlige myndigheder, hvilket i nogle konkrete sager fik ham til at gå længere, end jeg måske personligt er enig i.

Hvad kan vi lære af Luther i dag?

Vi kan lære af Luthers lidenskab og hans utrættelige arbejde med skriften, teologien og forkyndelsen. Han rammer os på det blødeste punkt i vores moderne selvoptagethed og selvkredsen. Hans iver efter at finde frem til det, der kan bestå i anfægtelsen, fordi det har sin grund uden for mennesket selv – i Gud.

Hvad ville Luther mene om folkekirken anno 2017?

Luther brød sig ikke om at kalde en kirke luthersk. Hvad er dog Luther, sagde han, en ormesæk. Luther måtte selv prædike reformationen på plads flere gange. Jeg tror, at Luther ville sige, at folkekirken kun skal frygte én – Gud selv – og derfor være fuldstændig uden frygt for mennesker og for det, man kalder tiden.

Jeg tror derfor også, at Luther ville spørge os, hvorfor vi er så forsigtige, hvorfor vi er så bange for, hvad folk måtte mene, hvorfor vi er så tilpasningsvillige. Han ville ganske enkelt efterlyse noget mere saft og kraft i forkyndelsen. Det gælder liv og død.

Har du et yndlingscitat af Luther?

’Vi er alle tiggere, det er sandheden’, sagt på Luthers dødsleje. Det er for mig et realistisk menneskesyn, der lyder gennem disse ord. I disse ord gemmer sig både et troværdigt syn på os selv, hvem vi er, samt en bøn om håb og en trøst rettet mod den eneste, der kan skabe forhåbning og fortrøstning. Hver eneste en af os må have livet og tilgivelsen givet af Gud.

Lise-Lotte Rebel er biskop i Helsingør Stift.