Debat

Fordømmer folkekirkens bekendelsesskrifter virkelig muslimerne?

Måske er provst Johannes Krogh, spillet af Lars Mikkelsen, selv på kant med Den Augsburgske Bekendelses forståelse af muslimer som kættere, når han omtaler muslimer som vantro, en betegnelse, der især tidligere blev brugt, om mennesker med en anden religion, skriver interreligiøs konsulent Mogens S. Mogensen. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

"I folkekirkens 500 år gamle bekendelsesskrifter står der, at vi fordømmer muhamedanerne", udtaler præsten Johannes Krog i det første afsnit af serien Herrens Veje. Hvad er det for nogle bekendelsesskrifter, der er tale om? Og hvad står der helt præcis? Interreligiøs konsulent Mogens S. Mogensen tager os 500 år tilbage i tiden

I DR's nye søndagsdrama”Herrens veje” udtaler provst Johannes Krogh, spillet af Lars Mikkelsen, i bispevalgkampen, at ”I Folkekirkens 500 år gamle bekendelsesskrifter står der, at vi fordømmer muhamedanerne”. Johannes Krog henviser til Den Augsburgske Bekendelse fra 1530, som er en af folkekirkens bekendelsesskrifter.

I den står der i artikel 1, der handler om Gud, at man ”fordømmer alle kætterier, som er opkomne mod denne artikel, såsom manikæerne, der antog to grundvæsener, et godt og et ondt, ligeledes valentinianerne, arianerne, eunomianerne, muhamedanerne og alle deres lige.”

Her 500 år senere må det virke overraskende, at muhamedanerne, som vi i dag kalder muslimerne, fordømmes som kættere. Islam opfattes altså her som et kristent kætteri på linje med alle de andre kætterier, som nævnes i denne artikel. Kættere hører altså til i den kristne tradition, men de fører en falsk lære. Og det understreges, at de fører en falsk lære om Gud. Muhamedanerne står her nævnt i en meget relevant sammenhæng, nemlig efter anianerne og eunomianerne, der begge benægtede, at Jesus var guddommelig.

I Luthers egne skrifter udfolder han flere steder, hvori muslimernes kætteri mod den efter hans opfattelse sande kristendom består. I skriftet ”Krigen mod tyrkerne” fra 1528 skriver Luther således om Muhammed ud fra Koranen: ”Han roser ganske vist Kristus og Maria en del til at begynde med som dem, der alene er syndfrie. Alligevel anser han ikke Kristus for mere end en hellig profet som Jeremias eller Jonas, men nægter, at han er Guds Søn og sand Gud. Desuden mener han heller ikke, at Kristus er verdens frelser, som er død for vore synder, men blot at han i sin tid har prædiket og fuldendt sin gerning før sin død ligesom en anden profet.” Og ”Her er ingen genløser, frelser, konge, her er ingen syndsforladelse, ingen nåde, ingen Helligånd.”

Skal vi tage Den Augsburgske Bekendelse på ordet, sådan som provst Johannes Krog gør det, så må vi i folkekirken betragte muslimer som kættere, der lærer falsk om den kristne tro.

Spørgsmålet er så, hvilken forskel det gør, om man forholder sig til islam som et kætteri eller som en helt anden religion? Et kætteri vil altid blive vurderet som en afvigelse fra den rette ortodokse kristne tro og kritiseret som sådan, mens man i mødet med en helt anden religion, som udgangspunkt bliver nødt til at søge at forstå denne religion på dens egne præmisser, og først derefter eventuelt fremsætte sin kritik ud fra ens kristne udgangspunkt.

Men et langt mere grundlæggende spørgsmål er, i hvor høj grad vi som luthersk kirke i dag skal føle os forpligtet på ordlyden i vore bekendelsesskrifter? På trods af islams historisk nære forbindelse til kristendommen, så vil religionshistorikere i dag ikke betegne islam som et kristent kætteri, men som en selvstændig religion, og derfor vil også de fleste kristne teologer i dag behandle islam som en selvstændig religion.

Når det kommer til stykket, så er provst Johannes Krogh måske selv på kant med Den Augsburgske Bekendelses forståelse af muslimer som kættere, når han lidt senere i samtalen med sin mere dialogorienterede modkandidat omtaler muslimer som vantro, en betegnelse der typisk bruges, eller rettere især tidligere blev brugt,om mennesker med en anden religion.

Mogens S. Mogensen er interreligiøs konsulent