Debat

Frikirker om Silkeborgsagen: Ondskab trives i isolation

I FrikirkeNet er det afgørende for os, at alle vores medlemskirker og præster har et eksternt tilsyn i form af rådgivere, som typisk mødes med den enkelte kirkes menighedsråd og præst et par gange om året, skriver generalsekretær Mikael Wandt Laursen Foto: Benjamin Uhrenholdt

Sagen fra Silkeborg ser ud til at være en klassisk fortælling om magtmisbrug, hvor en enkeltperson i stigende grad lykkes med at isolere kirken og dens unge kirkegængere fra omverdenen, mener FrikirkeNets generalsekretær Mikael Wandt Laursen

Den tragiske sag fra Silkeborg minder os om, at ondskabens mulighed altid ligger lige under overfladen. Det skal vi tage højde for som frikirkelig organisation.​

Uanset om det er i en fodboldklub, politisk forening, folke- eller frikirke, så er der magtmennesker, der gerne vil have magt for magtens skyld. De vil gerne styre, kontrollere og undertrykke andre. De får en glæde ud af at misbruge andre, da det viser deres egen overlegenhed. Magtmennesker er altid en realitet, vi er nødt til at have med i beregningen, uanset hvilken sammenhæng vi befinder os i.

Men mindre kan også gøre det. I bund og grund kan vi nok genkende ondskabens mulighed i os selv. Hvis der ikke var nogle konsekvenser af vore handlinger, ingen grænser, så ville en del af os med tiden fremstå skræmmende afstumpede, skånselsløst opslugt af os selv og vore egne ønsker, lyster og behov. Alene står vi svagt. Derfor har vi brug for love og regler, men også relationer, der tør sige os lige imod. Mennesker, der stiller os til regnskab for vores ord, handlinger og motiver.

For ligesom ondskabens mulighed altid ligger lige under overfladen, så findes heldigvis også modet, kærligheden, nåden og sandheden lige under overfladen. I det ligelige møde ansigt til ansigt med et andet menneske kan megen ondskab afværges. Det lille menneske, der stædigt holder fast på sandheden og nåden, kan ofte vinde over selv en kolos, der har hengivet sig til egenrådigheden.

Sagen fra Silkeborg ser ud til at være en klassisk fortælling om magtmisbrug, hvor en enkeltperson i stigende grad lykkes med at isolere kirken og dens unge kirkegængere fra omverdenen og den stigende undren over bizarre rygter, der florerer.

Derfor er det afgørende for os i FrikirkeNet, at alle vores medlemskirker og præster har et eksternt tilsyn i form af rådgivere, som typisk mødes med den enkelte kirkes menighedsråd og præst et par gange om året. Disse rådgivere, som ofte vil være præster fra andre frikirker, kigger den enkelte kirke og præst over skulderen og påtaler det, hvis der opstår tegn, som kunne pege i retning af en usund kultur eller teologi. Desuden ved kirkens medlemmer, hvor de kan henvende sig eksternt, hvis der er noget, de bliver bekymret for.

Samtidig skal den enkelte kirke have en struktur, der sikrer, at enkeltpersoner ikke kan få enerådende magt i kirken. Der skal altid være et menighedsråd eller lignende funktion, der i sidste ende har myndighed til at fyre eller afsætte dem.

I samarbejde med Red Barnet er vi i gang med at udarbejde nye retningslinjer for vort børne- og ungdomsarbejde, så vi ikke kun opfylder lovens krav om børneattester, men har samværdsretningslinjer, handlingsplaner og et årligt tilbagevendende fokus på, hvordan vore medarbejdere kan spotte symptomer på grænseoverskridende adfærd.

Alene står vi svagt, hvad enten det er en kirke, en præst, en pædagog eller en spejderleder. Vi har brug for regler og relationer, der beskytter både os selv og andre imod os selv. Der kan vi blomstre, for godhed har gode kår i forpligtende relationer, mens ondskab trives i isolation.

Mikael Wandt Laursen er generalsekretær i FrikirkeNet