Debat

Tænd lys og hold Lucia derhjemme i din sociale boble

Selvom det ikke er muligt at gå de traditionelle Lucia-optog i år, kan man stadig markere dagen på en ganske særlig - og sundhedsmæssigt forsvarlig - måde. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix

På trods af coronarestriktioner er der intet til hinder for, at man holder Lucia, mener Dorte J. Thorsen, der netop har forfattet en ny bog om julens traditioner og deres baggrund, og hvordan man kan sætte julen ind i en corona-tilpasset ramme

Julen 2020 bliver den mærkeligste jul, som nogen af os formentlig har oplevet. En jul med afsavn og måske julesorg, men også en mulighed for at være jule-nysgerrig og måske tilføje nye traditioner i stedet for dem, som vi må undvære i år.

En af de skikke handler om Lucia, som har helgendag på søndag den 13. december. Noget som normalt fejres med Lucia-optog, men det kan vi jo ikke i år. Eller hvad?

For jo. Vi kan sagtens holde Lucia. Det handler bare om at holde svensk Lucia, som man gør det i de private hjem i Sverige. Dét vil kunne sprede både lys, hygge og varme boller i et corona-ramt Danmark.

Det hænger sådan sammen: Da vi under Anden Verdenskrig inspireret af Sverige begyndte at gå de offentlige Lucia-optog, var det kun halvdelen af den svenske Lucia-fejring, som vi fik med. Den anden halvdel glemte vi. Men den private Lucia-fejring kan vi så få glæde af at importere nu, hvor det igen er alvor, og hvor mørket igen har sænket sig over landet.

For vi har brug for lys, og den svenske private Lucia-fejring er endda som designet til livet i hjemmets sociale boble, da den netop kun sker i hjemmet og kun har deltagelse af familiens medlemmer.

Kort fortalt går en svensk Lucia-morgenvækning ud på, at én i huset meget tidligt om morgenen står op, og dækker en bakke med morgenmad, hvorpå vedkommende tager en krone med lys på hovedet, og går syngende ind, og vækker de andre i huset – mens alt andet lys stadig er slukket.

Tidligere var det en af husets kvinder, men i dag kan alle være Lucia-brud. Når man så har været rundt, og vækket alle med Lucia-sang, mødes man ved bordet og spiser – eller man bliver siddende inde i det værelse, hvor Lucia-vækningen endte. Det er ofte forældrenes soveværelse.

Skal det være rigtigt svensk, skal der dækkes op på bakken med kaffe, gløgg, peberkager og de specielle Lucia-boller, som er hvedeboller lavet med safran. Men mindre kan gøre det. Man kan også sagtens nøjes med et lys i en stage, da det nok er de færreste danskere, som har en krone med lys liggende.

Man kan også vælge at synge min nyoversatte og nyfortolkede version af Lucia-sangen, som blev til i arbejdet med min nyudkomne e-bog ”Glade jul – også i en corona-tid”. Det er en version af Lucia-sangen, som giver mere mening end den almindelige danske version, som handler lige så meget om fester og gæster som om Lucia.

Men Lucia er budskabet om, at lyset kommer ind i mørket og vinder over det. Lucia er et løfte om og et første skær af det lys, som kommer fra Gud. Det lys, som fødes julenat i Betlehem, og som siden har skinnet gennem alle tider og over hele kloden. Og dét lys er man med til at tænde, hvis man tidlig om morgenen den 13. december vækker sin familie med sang, lys og noget godt til ganen.

Dorte J. Thorsen er fagredaktør på kristendom.dk og religion.dk og har lige udgivet e-julebogen ”Glade jul – også i en corona-tid”, hvor hun dels fortæller om den danske jul, julens traditioner og deres baggrund, og dels sætter julen ind i en Corona-tilpasset ramme. Den kan købes på Saxo.com