Med troen i kufferten

Thomas Baldur: Jeg rejser ingen steder uden min bibel

Min kristentro – eller rettere sagt min relation til Kristus – minder på en måde om mit ægteskab. Den er en definerende del af, hvem jeg er, og den tiltager eller aftager ikke afhængig af, om jeg er ude eller hjemme, fortæller frikirkepræst Thomas Baldur om sin tro som medpassager på ferien. Foto: Privatfoto.

Hvor end du er, er Gud. Og du kan med sindsro gå ud fra, at Gud dagligt søger at møde dig og meddele sig til dig - også når du er på ferie, mener frikirkepræst Thomas Baldur. Kristendom.dk har spurgt ham, hvordan troen kan komme med på ferie

Hvem er du?
Jeg er far til to og på vej mod sølvbryllup (i 2020), hundeejer, bibliofil, trommeslager, filmnørd, gør-det-selv-mand, spirende haveentusiast og garvet Facebook-aficionado.

Jeg udgav i 2015 min debutbog, Jorden kalder Gud. Jeg har stor rejselyst, men holder også af camping i Danmark. Danser cubansk salsa, men dyrker derudover gennemgående for lidt motion. Jeg arbejder som frikirkepræst i Det Danske Missionsforbunds menighed i Vadum lige uden for Aalborg.

Hvad skal du lave i din sommerferie?
Tjah, i begyndelsen af juni fandt jeg ud af, at jeg ikke skal så forfærdeligt meget andet end at sidde i en stol og prøve at tage det mest muligt med ro – hvilket bliver en udfordring. Jeg har nemlig fået konstateret en forskudt diskus i de øvre nakkehvirvler med deraf følgende føleforstyrrelser i armen. Så alle sommerferieplaner er sat på standby. Det bliver noget med at læse en masse bøger og se en del TV.

Hvor meget fylder din kristne tro i kufferten, når du rejser på sommerferie?
Som absolut minimum 14 x 20 x 5 cm, som er størrelsen på min bibel. Jeg rejser aldrig nogen steder uden min bibel. Som regel heller ikke uden derudover at have et lille udvalg af teologisk litteratur med.

Jeg får typisk ikke læst mere end én af bøgerne på en rejse, men better safe than sorry. Min kristentro – eller rettere sagt min relation til Kristus – minder på en måde om mit ægteskab. Den er en definerende del af, hvem jeg er, og den tiltager eller aftager ikke afhængig af, om jeg er ude eller hjemme.

Hvad er dine tre bedste ideer til, hvordan andre kan tage Gud med på deres ferie?
Jamen det kan man ikke! Man kan tage sin hund, sin familie, sin kuffert og sit badetøj med på ferie, men man kan ikke ”tage Gud med”.

Gud er ikke nogen eller noget, man ”tager med”. Der er ikke noget sted i denne verden, vi kan begive os hen, hvor Gud ikke er. Så øvelsen består ikke i at ”tage Gud med”. Den består i når som helst og hvor som helst at sanse Guds nærvær, og at Gud vil os det godt – altid. Og det vil jeg gerne give et bud på.

Hvor end du er, er Gud. Og du kan med sindsro gå ud fra, at Gud dagligt søger at møde dig og meddele sig til dig. Måske gennem den natur, han har skabt; en duft, en lyd, skønheden i landskabet eller smagen af et friskt bøgeblad eller jordbær. Måske gennem et medmenneske; den hjemløse, du byder på en kop kaffe; din GoMore-chauffør eller passager.

Det Nye Testamente er rigt på antydninger af, at vi igennem vores medmennesker skal forvente at møde Jesus eller som minimum en engel (det bibelske ord ”engel” betyder dybest set bare ”budbringer”). Så skærp alle sanser, og forvent at blive mødt!

Gud vil os det godt. Det er min klare overbevisning. Også selv om min sommer begynder (og måske går helt) med en mild udgave af en diskusprolaps. Min sommer bliver noget helt andet, end jeg havde håbet og forventet. Men Gud er her og vil meddele sig til mig, og Gud vil mig det godt også i en uventet træls situation. Det er en anden udgave af ”godt”, end jeg havde regnet med, men så må jeg jo prøve at greje, hvad ”godt” er under de givne omstændigheder.

Lev frygtløst! Der går ikke en dag, uden at en dommedagsprofet et sted i det offentlige rum formaner til frygt og bæven. Frygt for klima, frygt for fremmede, frygt for terror eller noget helt fjerde.

Disse dommedagsprofeter minder mig om, hvad Johannes minder os om i sit første brev i det Nye Testamente (hen imod slutningen af kapitel 4); at kristentro er uforenelig med frygt.

Gud vil os det godt, og den tryghed lever jeg i, både på ferie og til hverdag. Men det er ikke en naiv ansvarsløs tryghed. Gud vil os det godt igennem hinanden, og derfor tager jeg frygtløst ansvar for, hvordan jeg færdes på den kvadratmeter, jeg befinder mig på. Både i forhold til hvordan jeg behandler mig selv, mit medmenneske og den natur, Gud lader os leve i. Det er da det mindste, jeg kan gøre som tak.

Derfor: God sommer! Hvor end du er, er Gud, og Gud vil dig det godt. Så lev frygtløst, ansvarsfuldt og taknemmeligt. Og pas på ryggen.