Glem ikke den danske kriger, som gav Reformationen en hjælpende hånd

Sognepræst Torben Bramming mener, at feltherre Johan Rantzaus rolle i indførelsen af Reformationen i Danmark er alt for undervurderet. Så det har han skrevet en bog om. Foto: Arkivfoto

Den berygtede feltherre fra hertugdømmerne, Johan Rantzau, kender du måske fra sangen om "Grevens Fejde". Her fortæller sognepræst Torben Bramming om manden, som var central i spillet om at indføre Reformationen i Danmark

I sangen om Grevens Fejde synger man ”frygt ikke Rantzaus sorte hær.” Men udover at være berygtet for sin rolle i borgerkrigen, havde den holstenske feltherre Johan Rantzau en vigtig finger med i spillet i kampen om at gøre danskerne protestanter.

Man kan kalde Rantzau for Reformationens maskinmester. Han havde det initiativ, den kløgt og modet til at handle, som fik tingene sat i bevægelse i de år, hvor Reformationen blev indført i Danmark.

Ganske vist blev Reformationen indført officielt af Christian den 3., men i kulissen stod Johan Rantzau, der var blevet omvendt efter at have hørt Luther tale i Tyskland.

Historien starter dog med våben til hest, for Johan Rantzaus liv var eventyrligt. Fra sit 13. år var han i landsknægtelære og håndterede både sværd, daggert, økse og kamp til hest bedre end de fleste. Hans rejser gjorde ham til en vidtskuende feltherre. I 1515 besøgte han England, som Danmark og hertugen af Slesvig-Holsten lagde planer om at invadere, i 1516 Compostela, hvor han fik lavet et afladsbrev. Og samme år kom han til Det hellige land - nutidens Israel/Palæstina - hvor han blev slået til ridder af den hellige grav. Han blev gylden ridder, som det hed, og lovede med sit liv at forsvare den hellige grav mod de vantro. Årene derefter bragte ham også vidt omkring i Europas finere kredse, blandt andet til audiens hos paven.

Blev omvendt ved rigsdagen i Worms
Hjemkommet fra denne længere rejse måtte han allerede i 1521 til Worms, hvor han sammen med sin protege hertug Christian (senere Christian den 3.) repræsenterede Holsten ved rigdagen – det berømte møde, hvor Tysklands mægtigste mænd dømte Reformationens fader, Martin Luther, fredsløs for hans tanker. Johan Rantzau hørte her Luther tale, og han blev fra da af omvendt til lutherdommen, der i hans ører forkyndte den gamle, sande kristendom, som kirkens misbrug havde forkvaklet.

Der gik dog nogle år, før hans omvendelse fik konsekvenser i Danmark. Han blev indviklet som feltherre både i afsættelsen af- og kampen mod Christian den 2. Han blev berømt som frygtet og berygtet feltherre i Danmarks sidste borgerkrig ”Grevens fejde”, hvor han i 1534 stormede Aalborg og året efter vandt det afgørende slag over grev Christoffers styrker. Herefter var han lensmand i Ribe og statholder over Jylland – og rådsmand for den nye konge, Christian den 3.

Smed biskopper i fængsel og lukkede København
Da kong Christian den 3. var samlet på sit slot med Johan Rantzau og sine tyske rådsmænd den 11. - 12. august 1536, efter at biskopperne havde nægtet at betale de penge, som man havde brug for til at betale hærens ”sold” (løn til lejesoldater, red.), besluttede man at fængsle bisperne.

Ved en natlig aktion fik man alle biskopperne hentet i København, og byen blev i tre dage hermetisk lukket. Ingen kom ud eller ind af byen uden feltherre Johan Rantzaus tilladelse. Det danske rigsråd blev blot orienteret om det, der var sket – de kunne slutte sig til kongen eller vandre i fængsel sammen med bisperne.

På den måde blev Johan Rantzau en vigtig strategisk nøgle, men nu glemt, til den lutherske Reformation i Danmark. Uden hans indsats ville Reformationen ikke have bragt Christian den 3. på tronen.

Hans eftermæle i Europa som en af tidens største feltherrer blev sammenfattet i den lærde Lipsius navn til ham: Den cimbriske Achilleus. Da Achilleus var grækernes største krigshelt og populær i reformationstidens Europa, kunne man højest sandsynligt ikke få større ros.