Den katolske kirkes syv sakramenter

Dåben er døråbner for de øvrige sakramenter

Først efter den fysiske dåb iføres dåbsbarnet de hvide klæder. Dåbsklæderne viser, at barnet nu er "iklædt Kristus" og er renset af arvesynden.

Dåben bliver anset for at være en renselsesproces, hvor barnet bliver frigjort fra arvesyndens konsekvenser, bliver forsonet med Gud og bliver Guds barn

Af den katolske kirkes syv sakramenter er dåben det første og døråbner for de resterende. Dåbens sakramente er det eneste sakramente, der kan modtages af ikke-døbte, og de øvrige seks sakramenter kan kun gives til dem, der er døbt. 

Sakramentet bygger på Jesu befaling i Matthæusevangeliet 28, 18-20: ”Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”

Barnedåb er det mest almindelige, men voksendåb er ikke et ukendt fænomen. I begge tilfælde er ritualet det samme, men ved barnedåben svarer forældrene på barnets vegne, og sakramentet bliver tilknyttet en navngivningsceremoni. 

LÆS OGSÅ: Hvad er et sakramente?

Ved dåben lover mindst én af forældrene at opdrage barnet i den kristne tro. Det betyder, at de voksne forpligtiger sig på, at barnet høre om Bibelen og kristendommen hjemme, og at det bliver taget med i kirke og udfører sakramenterne.

Selve dåben bliver anset for at være en renselsesproces, hvor barnet bliver frigjort fra arvesyndens konsekvenser, bliver forsonet med Gud og bliver Guds barn. 

Dåbens fire dele

Selve dåben er inddelt i fire dele: Første del er modtagelsen, hvor præsten modtager barnet og forældrene ved kirkedøren, da barnet endnu ikke er medlem af kirken. Her beder forældrene om lov til at få barnet døbt. Først når barnet har fået korsets tegn, går forældre, faddere og præsten ind i kirken.

I dåbens anden del finder tekstlæsningen sted, og præsten holder sin prædiken, hvorefter menigheden beder for dåbsbarnet, forældrene, familien, fadderne, venner og for menigheden selv. Derefter beder man helgenerne om forbøn for barnet og menigheden. Hvis barnet opkaldes efter en helgen, påkaldes denne helgen. Derefter salver præsten barnet.

LÆS OGSÅ: Hvad indebærer en katolsk dåb?

Dåbsritualets tredje del er den fysiske dåb. Først velsignes vandet, og derefter forsager forældre og faddere det onde og bekender den kristne tro, da det er forældrenes tro barnet døbes på. Herefter dyppes barnet tre gange i vandet eller får hældt tre håndfuld vand over hovedet samtidig med, at dåbsordene siges af præsten: ”Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.” 

Fjerde del er de uddybende riter. Her salves barnets hoved med krisam, der er en blanding af olivenolie og balsam, der er blevet indviet af biskoppen. Symbolikken bag salvingen er, at barnet er kaldet til at være konge, præst og profet ligesom Jesus. Derefter iklædes barnet de hvide dåbsklæder, da det nu er ”iklædt Kristus” og er renset af arvesynden, og forældrene tænder dåbslyset. Dåbslyset er et symbol på Jesus, der er verdens lys og også skal været barnets lys. 

Dåben afsluttes med Fadervor, og præsten velsigner både barnet og forældrene, for at de kan leve et kristent familieliv og støtte hinanden i troen.

Kilder til artiklen: Den katolske kirke i Danmarks hjemmeside: katolsk.dk og kristendom.dk.