De syges salvelse videregiver Kristi død og opstandelse
Når præsten salver den syge eller døende på pande og hænder med indviet olie, hvorved den syge får syndsforladelse, trøst, mod og helbredelse, kaldes det "de syges salvelse"
Tidligere hed den katolske kirkes sakramente for syge og døende den sidste olie, men efter 1965 har den korrekte betegnelse for dette sakramente været de syges salvelse.
At salve de syge og døende med indviet olie er en praksis, der stammer fra urkirken, og katolikkerne begrunder denne praksis ud fra Det Nye Testamente, hvor der i Jakobs brevet står:
”Er nogen blandt jer syg, skal han tilkalde menighedens ældste, og de skal salve ham med olie i Herrens navn og bede over ham. ”
Baggrunden for de syges salvelse
”Jeg var syg, og I tog jer af mig, ” siger Jesus i Matthæusevangeliet, og det er baggrunden for, at den katolske kirke altid har prøvet at lindre de syges lidelser. Endvidere står der i Markusevangeliet, at Jesus og apostlene:
”Salvede mange syge med olie og helbredte dem ”, og det er netop denne opgave, som den katolske kirke mener at have modtaget af Jesus, og kirken forsøger at udføre den ved at pleje de syge, ved forbøn for de syge og ved at meddele sakramenterne, hvor Jesu nærvær, efter katolsk opfattelse, er stærkest.
Hvordan meddeles de syges salvelse?
Dette sakramente kan meddeles i familien, på hospitalet eller i kirken, og det kan ske for en enkelt syg eller for gruppe af syge. Ofte begynder man dette sakramente med, at den syge skrifter, hvorefter salvelsen finder sted, og til slut får den syge eukaristien, hvilket vil sige nadveren. For en døende kaldes eukaristien vandringsbrødet, fordi det betragtes som en hjælp på vandringen fra døden til det evige liv.
De syges salvelse meddeles ved at præsten lægger hånden på den syge og beder for denne. Dernæst salves den syge på pande og hænder med den indviede olie, idet præsten beder følgende bøn: ”Ved denne hellige salvelse og sin store barmhjertighed stå Herren dig bi med Helligåndens nåde. Herren give dig således dine synders forladelse – at du ved hans godhed frelses og oprejses. Amen. ”
Hvilke virkninger er der af de syges salvelse?
Efter katolsk opfattelse giver dette sakramente den syge og døende del i Kristi død og opstandelse, ligesom det giver trøst, fred og mod til at bære sygdommen.
Sakramentet kan bevirke, at den syge bliver rask, hvis det er til gavn for den åndelige frelse, og det kan være forberedelse til døden og det evige liv.
Efter katolsk opfattelse er det centrale i de syges salvelse ikke den legemlige helbredelse, men at den syge får Guds nåde til at leve meningsfuldt med sygdommen.
For efter katolsk opfattelse er den, der lider, tæt forenet med Kristus. Derfor er meddelelsen af dette sakramente, efter katolsk opfattelse, ikke et middel til at blive rask, selvom det sommetider sker, men en hjælp for den syge til at bære sygdommen i tillid til, at Gud er med i lidelsen og forener sig med mennesket, når det lider.
Den katolske kirke opfatter den syge som kirkens perle.
”Jeg var syg, og I tog jer af mig, ” siger Jesus i Matthæusevangeliet, og derfor opfatter den katolske kirke den syge som kirkens perle. På den baggrund har pastor François Potez på den katolske franske Tv-kanal sagt, at det er den syge og døende, som er ressourcen, når præsten kommer på sygebesøg – ikke præsten.
Pastor François Potez betoner også, at den syge ikke må reduceres til sin sygdom, men til et menneske, der er i en fase af sit liv, hvor han eller hun i særlig grad har mulighed for at vokse i kærlighed til Gud og mennesker.
Kilder:
Helge Clausen: Katolsk mini leksikon. Katolsk Forlag. 1994. Den katolske kirkes katekismus. Ansgarstiftelsens Forlag. 1997. Richard McBrien: Katolsk tro gennem to årtusinder. Niels Steensens Forlag. 1981. www.denstoredanske.dk www.ktotv.fr/Les sacrements des malades