LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Hvem er hvem i den katolske kirke?

Den daværende pave Benedikt XVI holder møde med kardinaler og biskopper i Vatikanet, 19. februar, 2010. Foto: OSSERVATORE ROMANO Denmark

Paven, kardinalerne, kurien, ærkebiskopperne, biskopperne, præsterne, diakonerne, munkene og nonnerne. Der er mange embeder at holde styr på i den katolske kirke, og hvad er forskellen på dem? Få et overblik over hvem og hvad her

De kan være svært at finde rundt i, hvad forskellen er på en kardinal, en biskop og en pater i den katolske kirke. Her er en kort introduktion til den katolske kirkes opbygning.

Paven

Paven er den katolske kirkes overhoved og biskop af Rom, ifølge katolsk tradition er han Skt. Peters efterfølger. Han er tillige statsoverhoved for Vatikanstaten. Paven er som regel en ældre herre, for at være pave er for det meste en livstidsstilling. En undtagelse er pave Benedikt XVI (billedet), som blev pave i 2005 og abdicerede i februar 2012.

Pavens klædedragt er (primært) hvid.

Kardinalerne

Kardinalerne er alle bispeviet. Nogen af dem er ærkebiskopper og andre er ansat i den romerske kurie, som er den katolske kirkes centralforvaltning. Kardinalernes fornemste opgave er at vælge paven.

Der er 182 kardinaler i den katolske kirke.

Farven på kardinalernes klædedragt er karmosinrød.

Biskopper og ærkebiskopper

Ordet biskop kommer af det græske episkopos, som betyder tilsynsmand, og biskoppernes vigtigste opgave er da også at føre tilsyn med kirkens præster. Som biskop kan man avancere til ærkebiskop og dermed bestemme over et større geografisk område bestående af flere bispedømmer.

Biskopperne betragtes som apostlenes efterfølgere, hvis kreds ledes af biskoppen af Rom, det vil sige paven. Bispevielsen er derfor den højeste ordination, man kan få; selv paven er kun bispeviet.

Biskoppernes klædedragt er violet.

Præster

Præstens vigtigste opgave er at forkynde evangeliet, forvalte sakramenterne, lede liturgien og sognets liv og arbejde, som han har den pastorale omsorg for. En katolsk præst er af hankøn og skal de fleste steder i verden leve i cølibat. Han kan være pater (ansat inden for en kirkelig orden) eller pastor (ansat i verdenskirken).

I den katolske kirke er der cirka 400.000 præster.

Præsternes klædedragt er sort.

Diakoner

En diakon udfører meget af det samme arbejde som en præst, han prædiker og underviser, døber og begraver folk. Men han kan ikke læse messe eller give syndsforladelse, som præster gør det i forbindelse med skriftemålet. Kun mænd kan være diakoner, men de må i modsætning til præster gerne være gift.

En diakons klædedragt har ingen særlig farve, men han bærer en stola (et bredt bånd) på skrå over venstre skulder.

Munke- og nonneordener

Det katolske klostervæsen er organiseret i selvstændige ordener, på linie med bispedømmerne, og de er derfor ikke egentlig en del af det kirkelige hierarki.

Medlemmerne forpligter sig normalt til at forsage verdslighed og aflægger som regel løfter om at følge de evangeliske råd (fattigdom, lydighed og ugift stand). De forskellige ordener er oftest opkaldt efter deres stiftere, som for eksempel franciskanerne, der er opkaldt efter Frans af Assisi, som grundlagde ordenen i 1209.

Der er stor forskel på ordensdragterne, der som oftest er sorte, grå eller hvide. Franciskanermunkene blev kaldt gråbrødre efter farven på deres dragt, Moder Teresas søstre i Indien bærer hvide dragter med blå striber, og nutidens cistercienserinder der bor i Maria Hjerte Kloster ved Sostrup slot på Djursland, har en hvid dragt med et sort skapular (et klæde, der hænger ned foran og bagtil) samt sort slør.

Du kan læse et interview om livet som moderne nonne i artiklen "Viet til Gud" fra 13. juli 2001, eller du kan læse mere om klosterliv i Danmark i artiklen "klosterliv" fra 19. februar 2001.

Du kan også læse om munke- og nonneordnerne i artiklen "5 katolske ordener" fra 31. oktober 2011. Her kan du læse mere om benediktinerne, franciskanerne, dominikanerne, karmelitterne og jesuitterne.

Kilder: http://www.jmarcussen.dk/historie/Religion/orden/romerkirken.html og
http://www.catholic-web.dk/ og http://www.katolsk.dk/paven_og_kurien/ og http://www.katolsk.dk og http://www.katolsk.dk/fileadmin/user_upload/mini_lex

Artiklen er første gang udgivet 7. juni 2010. Senest opdateret 1. februar 2018.