Interview

Katolsk præst: Derfor vil jeg gerne være jesuit

"Det var først der, det slog mig, at det kunne være for kirkens bedste, at jeg blev jesuit, og at det ikke bare var for min egen skyld," fortæller Daniel Nørgaard til Kristendom.dk Foto: Anna Bohn Smitshuysen

Katolsk præst Daniel Nørgaard skal snart være novice i en af de største ordner i den katolske kirke. Et valg, der udspringer af et ønske om at gøre Guds vilje

Hvad er en jesuit? Hvis man har set film som The Mission eller Silence, har man måske et billede af asketiske missionærer i brune klæder, der i Gud og imperialismens navn rejser til uciviliserede områder i verden for at udbrede Guds ord. Men fiktion og historie viser ikke hele billedet, mener den katolske præst Daniel Nørgaard, der snart indtræder i ordenen.

Plads til fordybelsen
Jesuitterne, der er en af de største ordener i den katolske kirke i dag, er primært for præster. De rejser ud og møder mennesker overalt i verden for at hjælpe dem med at søge Gud.

”Det moderne menneske har en længsel efter at trække sig tilbage og møde Gud, og det er nødvendigt, at vi tilbyder det i den katolske kirke,” mener Daniel Nørgaard. I sit embede som præst i den katolske kirke har han fundet mening og glæde, men også savnet tid til at hellige sig de ting, han finder mest meningsfyldt.

”Det, som jesuiterordenen står for, og som jeg også selv finder mest meningsfyldt og synes er ekstra glædeligt, er sådan noget som åndelig vejledning og det at holde retræter. At hjælpe folk til at finde Gud,” fortæller Daniel Nørgaard.

Fra præst til elev
Daniel Nørgaard arbejder som præst i Skt. Ansgars Kirke i København. Kirken holder en afskedsreception for ham den første september, dermed vil hans tid som sognepræst være forbi. Hans præstegerning vil dog ikke slutte, når han indtræder i ordenen.

”De fleste, der indtræder i jesuiterordenen, går igennem et langt uddannelsesforløb, der varer 10-12 år, for at blive præster. Min vej ind i ordenen er lidt anderledes. Jeg er først blevet præst uden at tilhøre nogen orden,” fortæller Daniel Nørgaard.

For at blive jesuit skal Daniel Nørgaard igennem et forløb, hvor han lærer om ordenens spiritualitet, regler, og om hvad ordenen står for. Forløbet varer to år, hvilket han for sjov kalder for ”discountudgaven” af jesuituddannelsen. Han skal deltage i forløbet, selvom han har en otteårige uddannelse som katolsk præst i bagagen.

Forløbet kommer meget af tiden til at foregå i den italienske by Genova i et noviciat, som er et sted, der oplærer novicer. Novice bliver også den titel, Daniel Nørgaard kommer til at have i de næste to år af sit liv.

En svær beslutning
Daniel Nørgaard har i meget af sin tid som præst overvejet, om han skulle blive jesuit. Alligevel var beslutningen ikke så ligetil:

”De første indskydelser, jeg fik om at blive jesuit, var tilskyndet af, at jeg var overbebyrdet af de opgaver, jeg havde som præst; at der var for meget at se til,” fortæller han.

For Daniel Nørgaard var det dog ikke rigtigt at starte på noget nyt udelukkende for at slippe væk fra noget gammelt.

Først da to jævnaldrende jesuitter hjalp ham til at se tingene i et bredere perspektiv, begyndte han at overveje det mere alvorligt.

”Vi snakkede om, hvad der var brug for i kirken i Danmark. Jeg sagde til dem, at de skulle udbyde flere retræter. De spurgte mig så, hvorfor det ikke bare var mig, der skulle gøre det. Det var først der, det slog mig, at det kunne være for kirkens bedste, at jeg blev jesuit, og at det ikke bare var for min egen skyld, at jeg skulle blive det,” forklarer Daniel Nørgaard.

Sikkerhed i usikkerheden
Efterfølgende er Daniel Nørgaard blevet gradvist mere sikker på, at det både er i overensstemmelse med sin egen og Guds vilje at starte som jesuit. Det gør ham dog bestemt ikke skråsikker i sit valg, og han vil ikke udelukke, at han stopper inden de to års træning er gået:

”Jeg er bevidst om, at jeg sagtens kan tage fejl, men jeg ved også, at mine overvejelser har været et ærligt forsøg på at finde Guds vilje. Jeg ønsker at gøre hans vilje, og så kan det jo ikke rigtigt gå galt,” fortæller han.

Indstillingen hos den katolske præst er noget lig med: Hvor intet vover, intet vinder, og han ser det at træde ind i jesuiterordenen som et nødvendigt skridt og som en del af sin egen udvikling som præst, lige meget hvad tiden vil bringe.

”Det bliver nok sværere at være i Genova i januar, når det er koldere og mørkere, så vil jeg kun kunne huske Danmark i sommertiden, og hvor dejligt det var, da jeg forlod det. Men også når det er hårdt og svært, vil det være lærerigt, og noget jeg vil have godt af at gennemgå,” fortæller han og fremhæver derefter det positive ved overgangen:

”Jeg glæder mig til at fralægge mig ansvar. Som novice er der ikke rigtig forventning til, at jeg skal præstere noget. Jeg vil kunne fordybe mig i bøn og det åndelige liv,” forklarer han.

Daniel Nørgaard ser også frem til de sociale aspekter ved jesuiterordenen. Den er først og fremmest en gruppe af mennesker, der vandrer sammen:

”Jesuiterordenens officielle navn er ’Jesu selskab’, altså ment som en gruppe troende, der fælles er på vandring for at tjene Jesus. Det glæder jeg mig til at blive en del af.”

Den største udfordring
Overgangen fra præst til novice er dog ikke en lille omvæltning for Daniel Nørgaard, der indrømmer at hverdagen med mindre ansvar kan indeholde nye udfordringer:

”Min største udfordring bliver at være en novice ligesom alle andre. Jeg har været præst i 12 år, hvor jeg har taget beslutninger og været leder for mange mennesker. Chancen for at jeg kan komme til at slå mig på mit eget hovmod og min egen bedrevidenhed er derfor stor.”

Fremtidens nye udfordringer nærmer sig hastigt, da Daniel Nørgaard skal starte i noviciatet i Genova allerede den 29. september. Men inden da skal et stort skridt tages, da hunden Aldo skal afleveres hos en familie allerede her i august.

”Jeg har heldigvis fundet et ret ideelt sted til ham på landet med 20 hektar land og tre børn, der vil være sammen med ham meget af tiden. Han får det godt. Aldo er noget af det, jeg kommer til at savne i Genova, men at ville følge Jesus kræver til tider også afkald,” slutter Daniel Nørgaard.