LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Den katolske kirkes syv sakramenter

Skriftemålet er kanal for Guds nåde og kærlighed

Skriftemålet kan finde sted i en såkaldt skriftestol, som er et lukket møbel, hvor præsten kan sidde i skjul og modtage skriftemål fra det knælende skriftebarn. Skriftestolen blev indført i den katolske kirke i forbindelse med modreformationen i 1500-tallet. Foto af Pietro Longhis (1702- 1785) maleri "Bekendelsen": Wikimedia Commons

Efter katolsk opfattelse skal et menneske tilgive sine medmennesker for selv at kunne modtage Guds barmhjertighed

Skriftemålet kaldes bodens sakramente, fordi det består i, at mennesket angrer og bekender sine synder. Denne bekendelse sker over for en præst, således at den skriftende gennem ham modtager tilgivelsen, den såkaldte absolution, af Kristus.

Efter katolsk kirkeret skal svære synder, de såkaldte dødssynder, skriftes. De andre synder, de såkaldte svaghedssynder, bør dog også skriftes fra tid til anden, og den katolske kirkeret pålægger alle, der er fyldt syv år, at skrifte mindst en gang om året. Præsten har absolut tavshedspligt.

Når mennesket i skriftemålet bekender sine synder, er dette samtidig en lovprisning af Guds barmhjertighed mod det syndige menneske, fordi Gud – ved præstens sakramentale absolution - tilgiver mennesket og tager det i sin favn.

Skriftemålet stammer fra urkirken. I begyndelsen var det kun dødssynder, der skulle skriftes, men efter 500-tallet begyndte man også at skrifte mindre synder. Efter 1500-tallet begyndte den katolske kirke at opfordre til hyppige skriftemål, for eksempel hver måned, men denne praksis er gået stærkt tilbage i 1900-tallet.
 
Hvordan foregår skriftemålet?
Skriftemålet begynder med, at præsten hilser og velsigner det såkaldte skriftebarn. Dernæst læses fra Bibelen, hvorefter præsten formaner til anger.

Efter dette sker den personlig syndsbekendelse, hvorefter præsten, på Kristi vegne, giver absolution og pålægger skriftebarnet en bod. Til slut siger skriftebarnet tak og får præstens velsignelse.

Skriftemålet kan finde sted i en såkaldt skriftestol, som er et lukket møbel, hvor præsten kan sidde i skjul og modtage skriftemål fra det knælende skriftebarn. Skriftestolen blev indført i den katolske kirke i forbindelse med modreformationen i 1500-tallet.

Men efter omkring år 1970 finder skriftemålet ofte sted uden for skriftestolen - for eksempel som en samtale mellem præst og skriftebarn i sakristiet eller et samtaleværelse i tilknytning til kirken.

Skriftespejlet mellem menneske og ideal
Før i tiden forberedte skriftebarnet sig til skriftemålet ved hjælp af det såkaldte skriftespejl. Det vil sige ved at holde De Ti Bud og alle kirkebuddene op foran sig for at spejle sig i dem og dermed kontrollere ligheden mellem sit eget liv og Evangeliets ideal.
 
I dag bruges skriftespejlet sjældent. De fleste forbereder sig ved at foretage en samvittighedsransagelse, hvor de ser på egne synder.

Men efter katolsk opfattelse bør denne samvittighedsransagelse finde sted således, at den skriftende prøver at se sig selv med Guds øjne ud fra den betragtning, at synd er alt det, mennesket har gjort UDEN Gud - uden at tage Gud med på råd og uden at tage hensyn til Guds nærvær og kærlighed.

Skriftemålets konsekvens for de mellemmenneskelige forhold
Efter katolsk opfattelse strømmer Guds barmhjertighed ind i et menneske, når det får absolutionen. Men denne barmhjertigheds strøm kan ikke trænge ind i hjertet, hvis den skriftende ikke tilgiver dem, der har forsyndet sig mod ham eller hende.

Om dette skriver den svenske karmeliterbroder Wilfrid Stinissen: ”Når vi nægter at tilgive vore brødre og søstre, lukker vort hjerte sig, og dets hårdhed gør det uigennemtrængeligt for Guds barmhjertighed. I bekendelsen af vor synd åbner vort hjerte sig for Hans nåde.”

Synd er et anliggende mellem Gud og mennesket
Baggrunden for skriftemålet er den katolske kirkes bekendelse af, at det onde findes og påvirker mennesket, men at mennesket har en fri vilje til enten at sige ja eller nej til de onde indskydelser.

Men efter katolsk opfattelse er synd ikke et mellemmenneskeligt anliggende, men først og fremmest et anliggende mellem Gud og mennesket.

For mennesket kan ikke på egen hånd gøre det onde godt igen. Redningen kan kun komme udefra, fra Gud. Dette er en katolsk grundtanke, og derfor kan tilgivelse aldrig kun blive et mellemmenneskeligt anliggende.
 
Skriftemålet kan, efter katolsk opfattelse, betragtes som en domstol: Mennesket har syndet og skal dømmes af Gud. Men hvad består dommen i? Pastor François Potez har på den katolske franske Tv-kanal sagt, at dommen er kærlighed.

Kilder:
Helge Clausen: Katolsk mini leksikon. Katolsk Forlag. 1994. Wilfrid Stinissen: Skriftemålet. Katolsk forlag. 2005. Den katolske kirkes katekismus. Katolsk forlag. 1997. www.denstoredanske.dk www.ktotv.com/La Foi Prise Au Mot/Le sacrament de réconciliation