Alle følelser er i spil i påsken

Fortvivlelsen over Kristi død gennemsyrer den ortodokse kirke i dagene op til påske. Ortodoks påskefejring gør et stort indtryk på protestanter, fortæller fader Poul Sebbelov

Kristus er opstanden! Han er sandelig opstanden! De glade råb lyder overalt. Lettelsen spreder sig ud til de mange kirkegængere, og stemningen er intens. Kristus har overvundet døden, og det ortodokse kirkeårs højdepunkt er indtruffet.

Dunkle kirkerum og eksotisk sprog
Mange protestantiske danskere har et begrænset kendskab til den ortodokse kristendom. Man forbinder ofte den ortodokse kirke med langskæggede mænd i sort tøj, et eksotisk sprog og dunkle kirkerum.

Men et besøg i en ortodoks kirke under påskefejringen viser et billede af en kirke, der i høj grad lever og ånder i den nutidige verden. Glem alt om de protestantiske nøgne kirker, hvor kun korset og ordet er i centrum.

Den ortodokse kirke leverer et sanseligt festmåltid i form af røgelse, messesang, ikoner, lys og meget mere. I en ortodoks kirke møder man det hellige, hvor man end kigger hen, og særligt under påskefejringen kan man opleve, hvordan kirkens hellige budskab kommer til live.

Rutsjebanetur for følelserne
Fader Poul Sebbelov, som er præst i den danske, ortodokse menighed Gudsmoders Beskyttelse beskriver påskefejringen som en oplevelse, hvor mange følelser kommer til udtryk, først ærefrygten ved Herrens grav og senere en intens begejstring over opstandelsen.

Kristi lidelseshistorie og genopstandelse bliver nærværende i liturgien. Påskefejringen tiltrækker mange kirkegængere - også protestanter.

- Vores påskefejring gør et stort indtryk på protestanter. Den er i en vis forstand meget påtrængende realistisk. En form for sakramental realisme. Vi lægger jo et stof-ikon af Kristi gravlegeme midt i kirkerummet, og på den måde bliver Kristi grav altså fysisk og konkret til stede i kirken. Det gør et stærkt indtryk på ikke-ortodokse. Muligheden for skriftemål ved graven bidrager til følelsen. Desuden har vi opstandelsesfejringen med procession. Det er en stærk og voldsom fest både for os og vore gæster, siger Poul Sebbelov.

Fokus på opstandelse frem for offer
For ortodokse kristne er påsken den vigtigste højtid i kirkeåret. Den er omdrejningspunktet for den kristne tro og det største under, der er sket. Ifølge Poul Sebbelov kan man dog ikke sige, at påsken betyder noget andet for ortodokse kristne end for andre kristne.

- Påsken betyder vel det samme for alle kristne. Kristi offer, sejren over døden og opstandelsen fra de døde er i centrum, siger han.

Lidt presset vil Poul Sebbelov dog fremhæve, at en væsentlig forskel mellem den ortodokse kirke og den protestantiske er, hvilket element af påsken, der bliver centralt.

- Man kan nok godt sige, at ortodokse kristne lægger særlig vægt på opstandelsen frem for offeret, korsfæstelsen og lidelsen. Det skal dog ikke forstås sådan, at vi slet ikke lægger betydning i offeret, men i modsætning til den protestantiske kirke har vi groft sagt mere fokus på Påskemorgen end på Langfredag, siger han.

En anden kalenderberegning
Den ortodokse kirke fejre som oftest påsken på et andet tidspunkt, end vi er vant til i Danmark. Det skyldes, at ortodokse kirker fastlægger påskens tidspunkt ved at følge den julianske kalenderberegning.

Således falder påsken i den ortodokse kirke i 2008 på den 27. april. Påsken falder altid på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Du kan se en kalenderoversigt over forskellige datoer her.

Frihed i faste rammer
I dagene op til påske gennemgås Kristi lidelse i de ortodokse gudstjenester. Lidelsen bliver nærværende for menigheden, der genlever de pinefulde dage.

I modsætning til den protestantiske kirke er det ortodokse kirkeår meget fastlagt. Der er således ifølge Poul Sebbelov ikke nævneværdig forskel på en ortodoks påskefejring i Danmark og i Grækenland.

- Den ortodokse kirke er en kirke, hvor det liturgiske kirkeårets afvikling er nøje fastlagt, fra højtid til højtid og fra søndag til søndag. I modsætning til de protestantiske kirker skal præst og menighedsråd altså ikke klø sig i nakken over spændende tiltag som for eksempel spaghetti-gudstjenester, der skal peppe gudstjenesten op. Vi har en frihed i en fastlagt struktur, siger Poul Sebbelov.