Hvorfor fejrer ortodokse epifani?

I Rusland bader man til Epifanifejringen i iskoldt vandt. Ofte i et hul i isen skåret ud som et ortodokst kors. Foto: Dmitry Lovetsky/AP/Polfoto

I dag fejrer den ortodokse kirke epifanifest, hvor de troende blandt andet hopper i vandet i jagten på et kors. Men hvor kommer fejringen fra, og hvorfor fejres den på to forskellige dage?

Når en hel flok mænd i blandt andet Bulgarien hopper i det iskolde vand i jagten på et kors, så gør de det for at fejre Jesu dåb, og fordi det efter sigende skulle bringe den heldige, der fanger korset, en særlig velsignelse.

Fejringen kaldes Epifanifesten og kendes i sin oprindelige udformning helt tilbage fra 300-tallet. Altså længe før kirken delte sig i en øst- og en vestkirke. Festen har sit Bibelske udgangspunkt i Markusevangeliet kapitel 1, vers 9-11, der beskriver, at Johannes Døberen døber Jesus i Jordanfloden.

Ordet epifani stammer oprindelige fra græsk og betyder tilsynekomst eller åbenbaring. Festen er opkaldt efter, at man også fejrer Guds tilsynekomst i Jesus. Ved Jesu dåb, meddelte Gud sig til verden og viste den, at det er Jesus, der er frelseren.

Epifanifesten bliver af ortodokse verden rundt fejret på forskellig vis. I flere lande, eksempelvis i Bulgarien, Australien og Grækenland, dykker de efter kors, som en præst har kastet i vandet. Andre steder går børn fra dør til dør og beder om lækkerier som i Slovenien.

Dagen fejres i realiteten på to forskellige dage. De landes kirker, der følger den gregorianske kalender fejrer jul den 25. december (ifølge den danske kalender) og Epifanifest den 6. januar. De landes kirker, der følger den julianske kalender, fejrer jul den 7. januar (ifølge den danske kalender) og Epifanifest den 19. januar.