Ortodokse i Danmark

Ærkebiskop, præster og menighed foran den ortodokse kirke i Lyngby

Kristenheden i Danmark var ortodoks på vikingernes tid, og efter mange års adskillelse er den ortodokse kirke ved at vinde indpas igen. Men oprindeligt var Danmark ortodokst kristent. På den hellige Ansgars tid var der én fælles kirke fra Norden til Anatolien, og kristendommen i Danmark adskilte sig i flere hundrede år stort set ikke fra østens kirke.

En efterårsdag i 1960 tog et dansk-græsk ægtepar færgen fra Århus til København. Med sig havde de deres spæde førstefødte, som skulle døbes i den russiske kirke i Bredgade.

Få ortodokse kristne i Danmark

Da forældrene ikke kendte andre ortodokse kristne, havde de i forvejen henvendt sig til den græske ambassade for at høre, om man dér kunne formidle kontakt til en mulig gudfader eller -moder. Det ville man meget gerne på ambassaden, som lod anmodningen gå videre til en herboende dansk gift græsk kvinde, der velvilligt påtog sig opgaven. Herefter kunne barnet - undertegnede - blive døbt og myronsalvet.

Der var kun få ortodokse kristne i Danmark i 1960, men der skulle komme mange flere til. Først med flygtninge fra Cypern og Grækenland i 1960'erne, og i 1966 havde vi en prominent konversion til den ortodokse tro, da Prinsesse Anne-Marie fik sin græske prins. Senere kom der flygtninge fra Somalia, Ethiopien, Serbien, Armenien, Irak og mange andre lande - ortodokse kristne som grundlagde nye menigheder rundt omkring i landet.

Danmark var oprindeligt ortodoks kristent

Men oprindeligt var Danmark ortodokst kristent. På den hellige Ansgars tid var der én fælles kirke fra Norden til Anatolien, og kristendommen i Danmark adskilte sig i flere hundrede år stort set ikke fra østens kirke. Efterhånden opstod der sprækker mellem øst og vest, og i 1054 blev Kirken brudt. Den ortodokse kirke i østen har i tiden siden bevaret sin tradition uændret.

I 1741 kom en russisk gesandt til Danmark. Med i følget var en præst og de nødvendige remedier til at holde liturgi. Herefter var der en periode, hvor Horsens husede et lille russisk fyrstehof - i årene 1780-1807 boede således fire prinser og prinsesser i et paloe på Torvet. i 1866 giftede prinsesse Dagmar sig med den russiske zarsøn. Der blev i den forbindelse bygget en kirke til det russiske hof som indviedes i 1884 - Alexander Nevskij kirken i Bredgade i København. Denne kirke har fungeret kontinuerligt lige siden, og menigheden er med tiden vokset til at omfatte blandt andet polske og græske indvandrere, danske konvertiter og andre grupper.

Udfra ønsket om en dansksproget liturgi udgik en mindre gruppe fra Alexander Nevskij Kirken i 2001 og etablerede sin egen menighed under først under Hl. Nikolai Menighet i Oslo, men fra 2005 selvstændig menighed i Det Vesteuropæiske Eksarkat under patriarkatet i Konstantinopel. Menigheden hedder Gudsmoders Beskyttelse og ligger i Kgs. Lyngby.

Fader Poul Sebbelov fortæller

"En konsultation med ærkebiskop Gabriel i Paris førte til, at jeg i 2003 blev ordineret som præst for vores lille menighed. Der kommer 15-20 om søndagen - flere kan vi stort set heller ikke være med de nuværende forhold - men liturgien er på dansk, og det var dét, det handlede om. Det er nemlig vældig vigtigt for os, der er ortodokse kristne, at vi finder en facon at kunne være ortodokse på, som uden alt for megen skurren kan glide ind i vores vestlige kulturelle, sproglige og historiske baggrund. Ellers vil ortodoksien blive ved med at være en sær grim ælling og en fremmed fugl i det kristne landskab i Vesten".

Kirken er ikke synlig udefra, da den er indrettet i en kælder til en villa. Selvom kirken er umiskendeligt ortodoks, er der også et tydeligt skandinavisk præg over den. Væggene er hvide, og der er ikoner med latinske bogstaver. Mange af menighedens medlemmer er konveret til den ortodokse tro fra en anden trosretning. En gang om måneden holder fader Poul liturgi i Jylland - mest i Århus men indimellem også i Ålborg.