Pilgrim

Der sker noget med os, når vi begiver os ud på Herrens mark

"Gud virker på mange måder og hele tiden. Udfordringen er, at få øje på Ham. Spørgsmålet er derfor ikke, om Gud er opmærksom på os, men om vi er opmærksomme på Gud,” skriver pilgrimspræst Anette Foged Schultz. Foto: 2391 /Colourbox

Pinsen er for mange danskere højsæson for pilgrimsvandringer. Op mod pinse bringer Kristendom.dk derfor en portrætserie med pilgrimsvandrere

Anette Foged Schultz har gået mange pilgrimsvandringer og arrangeret mange retræter. I dag er hun ansat i Horsens Provsti i en stilling, hvor hun er 20 procent pilgrimspræst, der tager sig af såvel fysiske pilgrimsvandringer som af retræter, som hun beskriver som en tilbagetrækning fra den verden/det liv, man normalt er en del af.

Retræter er indre pilgrimsvandringer
”Når man trækker sig tilbage fra den verden, som vi alle sammen er midt i med arbejde, gøremål og sociale aftaler, kan man bedre se sit liv og de store linjer. Det sørger afstanden simpelthen for,” siger hun og forklarer, at tilgangen på hendes retræter er den Ignatianske med en insisteren på, at Gud er nærværende i dit liv.

Det er derfor også menneskets relation til Gud, som er i fokus – både under pilgrimsvandringen og under retræten. ”Det er Guds nærvær jeg, som vejleder under retræten, støtter deltagerne i at finde ind i. For udfordringen er at forholde sig til den levende Guds nærvær i dit liv,” slår hun fast.

Retrætens udgangspunkt er altså den enkeltes møde med Gud. Men Anette Foged Schultz fortæller også, at selvom retræterne foregår i stilhed, så sker det samtidig også i det fællesskab, som opstår mellem de deltagende, selvom de altså ikke taler sammen.

”Stilheden i sig selv skaber og støtter det forhold, at ens vandring på en og samme tid er helt ens egen, men samtidig at man også er en del af et fællesskab. Denne samtidighed af det individuelle aspekt og fællesskabets betydning oplever man også under en fysisk pilgrimsvandring,” siger Anette Foged Schultz og fortæller, at det bliver tydeligt under vandringen eller retræten, hvor i vandringen og i livet den enkelte er blevet mødt og hjulpet af Gud undervejs. Hvor vi fik nye kræfter af Ham, eller hvor Gud sendte et menneske til hjælp.

Pilgrimsvandringen er et billede på livsvandringen
”For når vi mødes med andre mennesker i den kærlighed, der sætter fri til at være, så sker det i Jesu navn, selvom vi måske ikke siger, tænker eller genkender det. For Gud er konstant nærværende i dit liv. Og selvfølgelig også undervejs på en pilgrimsrejse eller en retræte, også når vi ikke er opmærksomme på Hans nærvær. Gud virker på mange måder og hele tiden. Udfordringen er, at få øje på Ham. Spørgsmålet er derfor ikke, om Gud er opmærksom på os, men om vi er opmærksomme på Gud,” pointerer Anette Foged Schultz.

”Pilgrimsvandringen er et billede på din livsvandring, og jeg får altid - under en vandring - kontakt med grundvilkårene i min tilværelse. Med min styrke og min begrænsning og den virkelighed, der er min, så det er altid livgivende at komme i kontakt med virkeligheden,” siger Anette Foged Schultz og fortsætter:

”Virkeligheden kan være smertelig, og jeg kan forsøge at undgå netop smerten og afmagten i mit liv. Men det er, når jeg tager min afmagt på mig og mærker den smerte, der er forbundet med dét at være mig, at jeg kan komme i kontakt med Jesus. Med udgangspunkt i det sted, hvor jeg er i virkeligheden – dér møder Han mig, og jeg forvandles og transformeres i mødet med Ham.”

Vi udfordres af at tage Jesus ind i vores liv
Anette Foged Schultz erfaring viser så, at det er en stor udfordring for mange af os at finde ud af at åbne os for Jesu nærvær i vores liv. At tage Jesus ind i ens liv som en levende virkelighed. Han kan ifølge pilgrimspræsten forekomme én så fjern og – i forestillingen - mest minde om Thorvaldsens Kristusfigur hugget ud i marmor. Kold og død. Men det er dér, at vi ifølge Anette Foged Schultz kan hente hjælp hos en åndelig vejleder, som insisterende henviser os til Guds nærvær.

”Mennesket har en dyb længsel efter Gud, en længsel efter Hans frisættende kærlighed, men vi har så svært ved rigtigt at tro, at Han er virkelig og levende og nærværende i vores liv. Men bevæger vi os ud på ”Herrens mark”, forlader alt det trygge og kendte derhjemme, som man gør det på en pilgrimsvandring, så er det mere nærliggende at række ud efter Gud i bøn. Under vandringen hvor vi mærker vores egen grænse for, hvor langt vi kan gå og hvor meget, vi kan bære, åbner vi os lettere op for Guds nærvær,” siger hun.

”Ja, det sker uomgængeligt, når vi er på en fysisk pilgrimsvandring, hvor vi mærker kroppens begrænsning, men det kan også ske under en retræte, hvis vi bliver vejledt ind i nærværet af en dygtig åndelig vejleder,” slutter Anette Foged Schultz.