Præst: Det er ikke nadver, men Jesus, der skaber enhed i kirken

Fælles nadver skaber ikke enhed for verdens kirker. Den enhed er etableret af Vor Herre selv og skal således ikke skabes på ny af mennesker, mener sognepræst Jens Kvist

Lad det være sagt med det samme: Jeg er på ingen måde økumenisk anlagt. Kirkens enhed har ikke noget at gøre med en synlig enhed. Vi bekender den faktisk i trosbekendelsen, når vi der siger, at vi tror på en hellig, almindelig kirke, sådan som præst og eksorcist Lars Messerschmidt også er inde på det i en artikel den 15. august på kristendom.dk.

Kirkens enhed er således ikke noget, vi skal arbejde på at etablere. Så skulle trosbekendelsen i hvert fald omformuleres, så den kom til at lyde noget i retning af: Vi tror på muligheden af en hellig, almindelig kirke.

Begrænset adgang til katolsk nadver

For omkring 30 år siden havde jeg en oplevelse med samme Lars Messerschmidt, der dengang var sognepræst i den katolske kirke i Esbjerg. Jeg var sognepræst i Skads sogn lige øst for Esbjerg. Folkeuniversitetet i Esbjerg havde spurgt, om vi ville lave en række studiekredsaftener, der skulle belyse forskellen mellem den katolske og den evangelisk-lutherske kirke, og det ville vi godt. Jeg tror nok, at Lars Messerschmidt havde regnet med, at det ville munde ud i en økumenisk forbrødring, men det skete nu ikke.

For at vi kunne lære hinanden at kende, foreslog Lars Messerschmidt, at vi besøgte hinandens kirker. Det havde jeg meget udbytte af, for han kunne fortælle en masse om Skads Kirke, som jeg ikke vidste. Da vi stod ved altret i den smukke Sct. Nicolai Kirke i Kirkegade, spurgte jeg Messerschmidt:

”Hvis jeg nu kom i kirke her på søndag og gik til alters, hvad ville du så gøre?”

Det var helt tydeligt, at han bestemt ikke brød sig om spørgsmålet, og han svarede da også i første omgang undvigende noget med, at det jo ikke var til at se, om folk var katolikker eller ej.

”Nej, men nu ved du, hvem jeg er?” svarede jeg. Og så måtte han jo sige, at han nok ville springe mig over. Jeg kunne bare konstatere, at her var der i hvert fald en tydelig forskel, for det ville jeg aldrig gøre, om han var gået til alters i Skads kirke! Til gengæld var risikoen herfor nok ikke overvældende.

Ville Lars Messerschmidt svare lige så kategorisk i dag? Det tror jeg faktisk, at han ville. Ganske vist siger han, at der fra katolsk side ikke er tale om absolut udelukkelse af ikke-katolske kristne fra nadveren. Men det er vist mest søsterkirkerne, han tænker på. For han taler også om subjektive og historiske omstændigheder, der begrænser denne adgang. Og mon dog ikke Reformationen er en del af disse historiske omstændigheder?

Enheden er etableret af Vor Herre, ikke af kirken

Er kirkens enhed forudsætningen for fælles nadver? spørger Messerschmidt og giver et bud på "et klassisk svar fra ikke-katolsk side": Nej, det er den fælles nadver, der skaber enheden.

Så må jeg være katolik, for det mener jeg ikke. Nadverbordet er det allerstærkeste udtryk for enheden, jævnfør den allerførste nadver, hvor Jesus rakte sit legeme og blod til dem, der ikke havde andet at give til gengæld end ”svøbe, kors og grav” (Den Danske Salmebog 456). Dermed gjorde han dem alle til ét, trods deres forræderi, fornægtelse og svigt.

Enheden er med andre ord ikke en opgave for den globale kirke, den er etableret af Vor Herre selv. Jamen, vi har jo stadigvæk en masse forskellige kirkesamfund. Javist, og jeg kunne ikke drømme om at frakende nogen af dem kristennavnet. For som Grundtvig siger i sin pragtfulde pinsesalme ”Apostlene sad i Jerusalem” (Den Danske Salmebog 282): ”På alle folks tunger Guds ord genlød / mangfoldig, men ens i grunden.” Anden enhed end det har jeg ikke behov for!

Jens Kvist er sognepræst i Sct. Jørgens Kirke i Aabenraa og panelist ved kristendom.dk.