Hvem er det religiøse venstre?

Præsten Jim Wallis er én af frontfigurerne i det religiøse venstre.

Blandt tilhængerne af det religiøse venstre er liberale katolikker og evangelikale protestanter. Men det er enkelte personligheder og organisationer, der tegner det større billede af bevægelsen

Det religiøse venstre har taget form over de sidste par år. Men det er enkelte personligheder og organisationer, der tegner det større billede af bevægelsen. Kristendom.dk præsenterer her nogle af de centrale personer og organisationer, der tegner bevægelsens ansigt udadtil.

Jim Wallis
Under det amerikanske præsidentvalg i 2004 viste medierne, at religion spiller en stor rolle i amerikansk politik. Én af de liberale stemmer, der blandede sig i debatten, var den evangelikale pastor, Jim Wallis, chef-redaktør på Sojourners magazine og grundlægger af den religøse anti-fattigdoms-organisation Call to Renewal (Kald til fornyelse).

Jim Wallis deltager i adskillige TV- og radio-shows for at debattere religion og politik med ledere fra det religiøse højre. Han har for nyligt udgivet bestselleren "God's Politics" (Guds politik), hvor han argumenterer for, at udelukkelse af religion fra den politiske sfære er urealistisk. Det ville ikke afspejle den måde, hvorpå amerikanere fører og fortsat vil føre politik.

Jim Wallis mener, at religion skal implementeres i politik sådan, at det kan øve kritik til både konservative og liberale. Religion vil altid tale de fattiges og de udstødtes sag. Religion skal også sige noget om miljøet som Guds skaberværk, og også emner som krig og fred er grundlæggende teologiske religiøse emner.

Religion skal hjælpe os med at tale om, hvordan vi løser de uundgåelige menneskelige konflikter og hvordan vi håndterer problemer som terrorisme og tyrani uden at ty til krig, som oftets bare skaber nye problemer.

Jim Wallis ser værdidebatten som det allervigtigste, og han mener, at det er dem, der vinder værdidebatten, der får lov at forme fremtiden i amerikansk politik.

Søster Helen Prejean
Den romersk-katolske nonne har siden starten af firserne været aktiv i sociale genhusningsprojekter i New Orleans. Hun udgør en vigtig stemme i værdidebatten og har haft en central stilling i det religiøse venstre, der har mange liberale katolikker blandt tilhængerne. På baggrund af sit engagement i en større dødsdoms-sag i Lousianas statsfængsel (om morderen Patrick Sonnier) skrev hun Pulitzer-prisvinderen: "Dead Man Walking". Bogen var på New York Times bestseller-liste i 31 uger.

Den senere filmatisering af bogen fik fire oscarnomineringer og gav Søster Helen Prejeans kamp mod dødsdom en enorm eksponering. I år 2000 blev den samme fortælling sågar lavet til en opera.

For Søster Helen Prejean handler politik om værdier. Hun finder det højst kritisabelt at høre om politikeres pro-life (for liv) værdier i form af abortmodstand uden at forbinde synspunktet med det tilhørende ansvar for det samfund, som skal rumme disse liv. Værdier kan ikke isoleres til enkeltstående punkter. De kræver et mere omfattende ansvar og indsats.

Søster Helen Prejeans tro er et langt stykke af vejen formet af de etiske kampe, hun har viet sit liv til. Hendes store forbillede er den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu.

Biskop Gene Robinson
Han er mest kendt som den første officielle homoseksuelle biskop i en større kristen kirke (den episkopale kirke). Han blev bevidst om sin homoseksualitet i 70'erne, da han læste til præst. Han nåede både at blive ordineret, gift og at starte familie, inden han gik til offentligheden med sine seksuelle identitet.

I 80'erne blev han derfor skilt og blev langsomt kendt for sin kontroversielle status som homoseksuel præst. Han har dog formået at vinde enorm sympati, hvorfor hans historie også allerede er udgivet i bogform og på film.

I 2003 blev han valgt til biskop og grænsen mellem konservative og liberale blev trukket op i den episkopale kirke. Men Gene Robinson er blevet et ikon på den liberale kristentro, som det religøse venstre repræsenterer. Han har med sit liv skabt nyt rum for debatten om homoseksualitet, dels fordi han er en populær biskop og fordi han har demonstreret i praksis, hvordan kristentro og homoseksualitet kan forenes, selv for en biskop.

Hans rolle i det religiøse venstre er således formet af hans kamp for de mennesker, der udstødes af religiøse fællesskaber. Han er en historisk person, hvis kamp har formået at ryste den episkopale kirke på verdensplan (læs mere).

The Center For Progressive Christianity
En af de større organisationer, der driver det aktive miljø i det religiøse venstre er The Center For Progressive Christianity
(Center for progressiv kristendom). Organisationen blev grundlagt i 1994, og på deres hjemmeside beskriver de deres målgruppe som de unge tvivlere og skeptikere, der forlader de større etablerede kirkesamfund. De er en sammenslutning fra 17 trosretninger, deriblandt uafhængige og økumeniske grupper.

Deres målsætning er at modvirke brugen af ordet "kristen", som noget man forbinder med en reaktionær politisk position. Ligeledes ønsker de, at modvirke forståelsen af betegnelsen "evangelisk", som efterhånden henviser til en konservativ religiøs agenda. De vil forstås som progressive evangeliske dvs. liberale.

Grupperne holder arrangementer og kurser for kristne til oplysning om og udbredelse af organisationens synspunkter. De har netværks-grupper i de fleste amerikanske stater og også andre steder i verden.

The Christian Alliance For Progress
En anden vigtig organisation er The Christian Alliance for Progress (Kristen alliance for fremskridt) - en omfattende national organisation, som startede i Jacksonville, Florida. Visionen er igen at præge det religøse landskab i USA og mest af alt at bryde højrefløjens domonans af den kristne retorik. Dertil har bevægelsen en meget direkte politisk målsætning.

Bevægelsen vil udvikle en ny, progressiv forståelse af evangeliet og hjælpe amerikanerne med at udtrykke deres moralske vision om, hvordan de tænker, arbejder og stemmer. Medlemmerne samles i grupper over hele USA. De kalder sig politisk neutrale, men har en stærk holdning om, hvad Bibelens politiske agenda er.

Organisationen forstår sin stemme som regeringens samvittighed. De mener, at de som en religiøs bevægelse har et stort ansvar i amerikansk politik. De kæmper for økonomisk retfærdighed, for ansvar for naturen og miljøet, som den kristne forståelsen af, at Gud har gjort os til forvaltere over den øvrige skabning. De forsvarer homoseksuelles rettigheder, retten til fri abort. De er imod krig og kæmper for sygesikring til alle amerikanere.