Find vej i Danmarks diakoni

Find vej i diakonien herhjemme med denne guide.

Kristendom.dk giver en håndsrækning, så du lettere kan orientere dig i de mange kirkelige organisationer i Danmark

Måske du kender det? Man står der og er lige ved at smide en pose gammelt tøj i en genbrugscontainer, hvorpå der måske står Frelsens Hær, og pludselig tænker man: Hvem søren er egentlig Frelsens Hær? Eller man vil give penge, eller en hjælpende hånd. Men det myldrer med forskellige organisationer, og man ved ikke rigtig, hvad de står for, og slet ikke om man selv kan stå inde for det.

Kristendom.dk præsenterer her en guide til et udvalg af de kristne organisationer, man kan møde i Danmark. Der kan læses mere om dem på deres hjemmesider, der står under hvert afsnit.

Er tilknyttet Den Danske Folkekirke og laver internationalt hjælpearbejde. Hjælpearbejdet er både katastrofehjælp, dvs. hungersnød, krig, naturkatastrofer, men også udviklingsarbejde, med en slags hjælp til selv-hjælp. Folkekirkens Nødhjælp forholder sig ikke altid politisk neutral, fordi de også ser det som deres opgave at stille mennesker og systemer til ansvar for nøden. www.noedhjaelp.dk

Er tilknyttet Den Danske Folkekirke og laver hjælpearbejde i Danmark. Målgruppen er det danske samfunds allersvageste: Narkomaner, prostituerede og hjemløse. Kirkens Korshær driver varmestuer, herberger, arresthusstjeneste og en telefonlinie. Organisationen vil ikke ændre brugernes livssituation, men yde konkret hjælp i situationen. www.kirkenskorshaer.dk

Er en international "kirke" i sig selv (engelsk: Salvation Army), som har sine egne særpræg. For eksempel har de ingen sakramenter (altså dåb og nadver), og nye medlemmer skal underskrive en erklæring med 11 læresætninger. Selvom de har deres egne særpræg, er Frelsens Hær i Danmark ikke kritisk over for Den Danske Folkekirke. Deres socialarbejde i Danmark spænder vidt, lige fra krisecentre og varmestuer til børnelejre og ældrecentre. Især er de nok kendt for deres julehjælp. www.frelsens-haer.dk

En kristen organisation med rødder i afholdsbevægelsen. I dag arbejder Blå Kors for at hjælpe folk med alkoholmisbrug og deres pårørende, og de opfordrer i det hele taget til et liv uden alkohol. www.blaakors.dk

Er tilknyttet Den Danske Folkekirke og laver hjælpearbejde i Danmark. Målgruppen er først og fremmest folk med misbrug af enhver art (lige fra ludomani til narkotika). KFUM Socialarbejde sigter på at hjælpe misbrugeren ud af misbruget, det sker gennem rådgivning, behandlingscentre, beskæftigelsesprojekter, sociale caféer, og meget andet. www.kfumsoc.dk

Er helt uafhængig af KFUM socialarbejde, men har samme værdigrundlag. Arbejder primært for det danske samfunds allersvageste og driver f.eks. "Reden" i København, Århus og Odense, et frirum for prostituerede, hvor der ydes rådgivning og er mulighed for overnatning. KFUK Socialarbejde forsøger også at skabe netværk og støtte for enlige forældre. www.kfukssocialearbejde.dk

En kristen missions- og udviklingsorganisation. Udviklingsarbejdet drejer sig for eksempel om undervisning i hygiejne og sygdomsforebyggelse, landbrugsrådgivning og projekt "fremtidsbørn", som er en sponsorordning, hvor man kan støtte et konkret barn i den tredje verden. I Danmark har Danmission også integrationsprojekter. Genbrugsbutikker med navnet "Kirkens Genbrug" er fælleseje for Danmission og Samvirkende menighedsplejer. www.danmission.dk

Er et netværk for det lokale diakonale sognearbejde. Meget af det frivillige arbejde, der laves rundt omkring i landets kirker, er tilknyttet Samvirkende Menighedsplejer. De fungerer som rådgivere for de lokale sogne, og kan vejlede i, hvordan man starter nye projekter op i kirkerne. Især er det besøgstjeneste for ældre, der er deres arbejdsområde. www.menighedsplejer.dk

Er den danske katolske kirkes nødhjælpsorganisation. Organisationen laver internationalt nødhjælpsarbejde, som minder meget om Folkekirkens Nødhjælps, men altså bare med udgangspunkt i den katolske kirke. www.caritas.dk