På gaden med kondomer og visitkort

Billedet har titlen "Fresh Meat". Venligst udlånt af Reden-STOP Kvindehandel.

Reden-STOP Kvindehandel er en kristen humanitær organisation, der kæmper en daglig kamp for at forbedre vilkårene for de udenlandske prostituerede i Danmark. Leder Trine Lund-Jensen fortæller her om visionerne for arbejdet

- Vi er på gaden 2-3 gange om ugen. Vi bevæger os i gademiljøet på Vesterbro og på bordellerne, hvoraf der er mellem 100 og 120 i København. Her uddeler vi kondomer, glidecreme og bunkevis af visitkort. Der er ofte kun tale om en kort kontakt med kvinderne på gaden. De har travlt og er hele tiden på udkig: Efter kunder, efter deres bagmænd og efter politiet. Men de får et visitkort med et navn og et telefonnummer på, og så hænder det ofte, at de henvender sig senere, siger Trine Lund-Jensen, som er leder af Reden-STOP Kvindehandel.

Reden-STOP Kvindehandel er en selvstændig enhed under KFUKs Sociale Arbejde. Deres arbejde består i opsøgende arbejde på gaden, på bordeller og massageklinikker, en telefonrådgivning om prostitution og kvindehandel, drift af et krisecenter for ofre for kvindehandel, og socialt arbejde med kvinder hos politiet og i fængslerne.

- I den situation de befinder sig i, kan de ofte kun forholde sig til de helt akutte behov. Derfor er det en god indgangsvinkel, at Reden-STOP Kvindehandel kan møde dem med et konkret sundhedstilbud, der indeholder mulighed for gynækologiske undersøgelser, rådgivning om sikker prostitutionsadfærd inklusiv HIV/AIDS, tandlægehjælp og adgang til en privat, praktiserende læge, siger Trine Lund-Jensen.

Reden-STOP Kvindehandels medarbejdere er af meget forskellige nationale, uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige baggrunde. I alt kan de arbejde på 18 sprog. Kvinderne, som de møder på gaden, er ikke vant til at møde mennesker, der vil hjælpe dem i prostitutionsmiljøet - eller noget andet sted. Så for at der kan skabes tillid, kan det være afgørende at kende deres sprog og den kultur og de livsvilkår, de kommer fra.

- Kvinderne har absolut ingen tillid til systemer af nogen art, de har aldrig oplevet dem som nogen form for garanti om sikkerhed, tværtimod. De etablerer tillid til det enkelte menneske - den enkelte socialarbejder, og ikke til en organisation, siger Trine Lund-Jensen.

- De kvinder, vi møder, er ofte marginaliserede også i deres hjemland. Mange af kvinderne fra de baltiske lande er for eksempel etniske russere, som er udsat minoritet i deres eget hjemland. Der er selvfølgelig ind imellem historien om for eksempel balletdanseren, der bliver fanget og solgt videre, men ofte er der tale om kvinder, som ikke bliver savnet. Af de 90 kvinder, vi har haft boende på krisecentret, er det kun 2, der har været efterlyst. For bagmændene er det langt mindre risikabelt at handle med de kvinder, der i forvejen er marginaliserede. For dem gælder det om at finde de kvinder, som der ikke er nogen, der vil savne - de mest sårbare er de nemmeste at udnytte, siger Trine Lund-Jensen.

- I vores arbejde på gaden, på bordellerne, hos politiet og i fængslerne har vi siden 2003 truffet over 1.000 udenlandske kvinder i prostitution. 90 af dem har boet på vores krisecenter. På krisecenteret har vi forskellige sundhedstilbud, som kan indbefatte veneriske undersøgelser, tandlægehjælp, psykologhjælp og hjælp med adgang til sikker og legal abort.

I den tid, krisecentret har eksisteret, har der været foretaget 32 sikre og lovlige aborter, formidlet og betalt af Reden-STOP Kvindehandel.

- Det er med udgangspunkt i de konkrete tilbud, at kontakten til kvinderne bliver etableret. Hvis det for eksempel er nødvendigt, at vi ledsager dem til lægen, giver det samtidig muligheden for at få en relation til kvinden. Det er sundhedstilbuddet, som bliver indgangen til en relation, der efterfølgende kan føre til en snak om deres situation og et samarbejde om for eksempel anmeldelse af bagmænd, forberedt hjemrejse og en plan for fremtiden, siger hun.

På krisecentret hjælper de med at arrangere forberedte hjemsendelser.

- Vi har udviklet et samarbejde med NGOer i udlandet. Ofte drejer det sig om organisationer, der har helt andre holdninger til prostitution, end vi har. Men for os er det vigtigste, at vi finder frem til, hvor kvinderne kan få hjælp, så de ikke ryger lige i armene på bagmændene, når de vender hjem. Men det tager tid at overbevise kvinderne om, at tilbuddet om den forberedte hjemsendelse er reelt. De fleste tror ikke på, at der er nogen i deres eget land, der vil hjælpe.

- Vi yder også juridisk hjælp. Vi hjælper dem til en advokat eller til at få ombeskikket advokaten, hvis det er nødvendigt. Dette tilbud er blevet vigtigere, efterhånden som samarbejdet med politiet øges og indsatsen sættes op for at finde frem til bagmændene. For kvinderne er det et afgørende spørgsmål, hvad der sker med dem, hvis de vælger at vidne, siger Trine Lund-Jensen.

- Vi er en kristen organisation på den måde, at vores arbejde tager udgangspunkt i et kristent værdigrundlag. Udgangspunktet er, at man skal hjælpe sin næste. Det handler om at se kvinden som et menneske og at holde fast i, at der altid skal være plads til dem, der er udsat eller på en eller anden måde rangerer nederst i samfundet. Men vi er ikke på nogen måde missionerende. Vi tager kvinderne med i kirke, hvis de ytrer ønske om det, og det gør især mange af de afrikanske kvinder, men vi prædiker ikke for dem, siger Trine Lund-Jensen.

- Kvinderne har større tillid til os, fordi vi er en kristen organisation. Det skaber tillid af to grunde: For det første, og det er måske nok det vigtigste, fordi vi dermed signalerer, at vi er en privat organisation. Vi repræsenterer ikke systemet. For det andet skaber det kristne fundament i sig selv også tillid. Særligt de afrikanske kvinder er meget troende. Ofte viser troen sig hos kvinderne som et sidste håb. Når de ikke ser andre udveje, så tænker de: "Jamen så må Gud". Det er en slags resignation, som viser sig i slutfasen, siger hun.

Det er vigtigt for Trine Lund-Jensen at pointere, at på den ene side er kvinderne ofre for kriminelle handlinger, men på den anden side skal man ikke opfatte dem som nogle "stakkels patetiske kroppe".

- Det er vigtigt, at vi i vores arbejde er åbne for, hvordan de bedst muligt kan udnytte deres ressourcer og ikke blot sætter vores egen dagsorden for dem. For det er alt for let at mene, at man ved, hvad der er bedst for dem, når man selv kan gå hjem til et varmt hjem og være tryg med sin familie. Derfor bruger vi meget energi på at holde os selv i ørene, så vi ikke manipulerer med dem. Det afgørende er, hvordan vi kan støtte dem i retning af den fremtid, de selv sætter dagsordenen for, siger Trine Lund-Jensen.