Storbyens skyggesider findes også i Brønderslev

Baghuset i Brønderslev, som danner rammen om Kirkens Korshærs varmestue. Foto: Poul Struve Nielsen.

Brønderslev i Nordjylland er en lille by med sine kun 12.000 indbyggere. Alligevel viser virkeligheden i Kirkens Korshærs varmestue, at storbyens bagside med ensomhed og misbrug også trives her

Et baghus i Brønderslev har i ti år dannet ramme om en varmestue, hvor leder Anitha Larsen har sørget for mad, fællesskab og ind i mellem også overnatning for ensomme, misbrugere, psykisk syge og vagabonder.

Brønderslev, som ligger i Nordjyllands midte, har under 12.000 indbyggere og er ifølge Anitha Larsen den mindste by i Danmark, hvor Kirkens Korshær har en varmestue.

- Men selvom det er en lille by, er arbejdet i varmestuen det samme som i storbyen, siger hun.

Byen har været kendt for at have et stort narkotikamisbrug. Men i dag mener Anitha Larsen, at der er sket en reduktion i misbruget.

- Man plejer at sige, at en tredjedel af misbrugerne er døde, en tredjedel er flyttet herfra, og en tredjedel bor her endnu. Ja, og så er der selvfølgelig nok kommet nogle nye til, men det er nu alligevel ikke narkomisbrugere, vi har flest af her hos os, siger hun.

Man finder varmestuen i Brønderslev ved at gå ind ad en lille smøge mellem to værtshuse. I baggården ligger et ældre hus i to etager, og på muren står der "Kirkens Korshær" med malede bogstaver. Varmestuen består af en lille stue med fire-fem borde og et keyboard i hjørnet, et køkken, hvor Anitha Larsen eller en af de frivillige hver dag laver mad, og et baderum, hvor brugerne kan få et bad og vaske deres tøj.

- Vi har mellem 40 og 50 brugere. Det er både misbrugere, psykisk syge og så en stor gruppe ensomme, som ikke har kunnet tilpasse sig andre steder, fortæller Anitha Larsen.

- Mange af dem er langt oppe i årene, men de føler sig ikke hjemme på et aktivitetscenter. Vi er stolte over, at de føler sig hjemme her. Men jeg ville ønske for dem, at de benyttede stedet her til at danne sig et netværk, som de også kunne have glæde af uden for varmestuen. Men det er de sjældent særlig gode til.

- På stille dage, hvor der kun sidder en seks stykker herinde, så føler man sig nærmest som en toastmaster. Man må hele tiden ind og hjælpe med at holde snakken i gang. Så siger man: "I trænger da vist til nogle rene askebægre" eller "Sætter du ikke lige en kop kaffe over?". Så går snakken lidt igen, siger hun.

I overetagen er et rum med to senge og et skab med noget tøj i.

- Tøjet er kun til akut behov. Vi har ikke meget tøj på lager, for vi har alligevel ikke plads til at have tøj i alle størrelser. Når der kommer nogen, som mangler tøj, går vi med dem ned i genbrugsbutikken og finder noget der passer, siger Anitha Larsen.

De to senge bliver brugt sammenlagt ca. 14 dage om året.

- Ind imellem kommer der en hjemløs eller en vagabond og sover her. Vagabonderne får gerne positiv særbehandling, for de sætter lidt liv i det hele.

Oftest bliver sengene dog brugt som en slags neddroslingsstation for brugere, som skal i behandling for deres misbrug.

- Når en af vores brugere har besluttet at tage imod et tilbud om at komme i behandling, kommer de ofte og spørger, om de ikke må sove her nogle dage først. De er bange for, hvordan det vil gå, når de skal i behandling. De tror, de skal tage en kold tyrker, og det giver dem tryghed at komme her og trappe lidt ned først.

Men selvom de vælger at tage imod et tilbud om behandling, betyder det dog ikke, at de kommer ud af misbruget. Faktisk kan de tælles på én hånd, de som det er lykkedes for.

Anitha, der tidligere har arbejdet med narkoprostituerede, er aldrig utryg ved at arbejde i varmestuen. En enkelt gang har hun dog været udsat for vold.

- Vi har perioder, hvor folk er oppe at toppes. Når de kommer i konflikt med deres lave selvværd, så har de ofte en ret kort lunte. Man kan blive nødt til at sætte sig i respekt, men jo bedre man kender dem, jo bedre bliver man også til at fornemme situationen, siger hun.