Analyse

Digitaliseringens dyder og laster: Tre bud på, hvordan digitaliseringen påvirker kirken

Under coronakrisen har man tænkt ud af boksen mange steder i folkekirken. Blandt andet med hjælp af moderne digital teknologi. Billedet er fra en 'drive-in-gudstjeneste' ved Aalborg Lufthavn i påsken 2020. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kirkelivet i Danmark er blevet digitaliseret som aldrig før i år 2020, men hvilke konsekvenser har digitaliseringen af kirkelivet? Tre teoretikere giver hver deres bud på, hvad digitaliseringen gør ved samfundet og de religiøse budskaber

Digitalisering som epidemi
Den italienske antropolog Paolo Apolito har med en tidlig udgivelse fra 2005, ”The Internet and the Madonna”, sat fokus på, hvordan den religiøse tilstedeværelse forandrer sig, når den digitaliseres. Han har studeret Maria-åbenbaringer i lokale bysamfund og hvordan åbenbaringerne flytter sig fra at være geografisk forankrede til at blive massefænomener ved teknologiens mellemkomst.

Apolito mener, at digitaliseringen spreder religiøse fænomener, så de minder om epidemier. Virale fotos og videoer af åbenbaringer gør også, at Jomfru Maria ikke mere selv kan bestemme, hvor og for hvem hun vil vise sig. I stedet bliver den religiøse tilstedeværelse så at sige fanget og delt i nye digitale netværk, hvor de lokale og fysiske hierarkier forsvinder. Det religiøse budskab bevæger sig med epidemiens hast og ændrer sig på vejen.

I Apolitos bud på digitaliseringen betyder det digitale kirkeliv en forandring af det religiøse indhold, for både kirkernes autoritetsstrukturer og den religiøse tilstedeværelse.

Digitalisering som sekulær medielogik
Den danske medieforsker Stig Hjarvard har igennem en årrække argumenteret for, at medieinstitutionerne har en egen logik, der forandrer alle andre institutioners kommunikation. Det gælder også kirkerne, hvis de vil kommunikere med samfundet som helhed.

Hjarvard kalder medielogikken for medialisering, og ideen er her, at religiøs kommunikation transformeres på grund af markedets og de sekulære mediers magt. Teorien kan forklare, hvorfor mange religiøse budskaber bliver misforstået i mediedynamikkerne. Der er simpelthen helt andre logikker på spil i de digitale medier, og derfor har religiøs mediekommunikation ikke stor udbredelse – i hvert fald ikke i en nordisk kontekst.

I Hjarvards bud på digitaliseringens konsekvenser bliver modtagerne vigtige. Den sekulariserende medielogik træder først i kraft, når kirkerne vil kommunikere til flere forskellige slags modtagere. Kommunikerer kirkerne internt inden for den kirkelige institution, så sker der ikke nødvendigvis en medialisering af det kirkelige budskab.

Hvis folkekirken eksempelvis udelukkende digitaliserer sine gudstjenester til egne menigheder, så har medieinstitutionerne ikke magt til at forandre indholdet.

Digitalisering som samfundets infrastruktur
Den tyske sociolog Andreas Reckwitz har i sin bog ”Singulariteternes samfund fra 2017 argumenteret for, at vi skal forstå samtiden ud fra helt andre og nye begreber, fordi vores samfund siden 1980’erne bygger mere på æstetik og kultur end på de rationelle standarder, som prægede velfærdssamfundets opkomst fra 1950’erne og frem.

Pointen for Reckwitz er, at det nuværende samfund hylder det særlige, det unikke og det smukke. Vi er også blevet mere vant til at vurdere ting og mennesker ud fra deres unikhed. Digitaliseringen fungerer her som de nye værdiers drivkraft. Hele vores tænkning og den måde, vi forstår fællesskaber på, er allerede underlagt digitale logikker, hvor følelser, skønhedsidealer og kultur bliver fremmet via internettets algoritmer.

I dette tredje bud på digitaliseringens konsekvenser, vil det digitaliserede kirkeliv derfor ikke ændre noget, forandringen har allerede fundet sted. Snarere vil det digitale kirkeliv forstærke de tendenser hen imod dyrkelsen af det særlige og det smukke, der i forvejen finder sted på alle niveauer af samfundet.

Hvilken af disse tre bud, der mest præcist rammer den kommende digitale vinterperiode, må tiden vise.

Astrid Krabbe Trolle er ph.d. i religionssociologi og ekstern lektor ved Københavns Universitet. Hun skriver analysen ved kristendom.dk.