Julekalender

Dy Plambecks yndlingsjulesalme udtrykker glæden over at være født

"Modsat mange andre salmer, også julesalmer, der kan have noget melankolsk over sig, så er 'Julen har bragt velsignet bud' næsten jubelglad. Det er en salme om glæde, om at vi skal synge og danse, at dagen er dejlig og vejen til paradiset er fundet." Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

24. december: B.S. Ingemanns salme "Julen har bragt velsignet bud" er Dy Plambecks yndlingsjulesalme. Hun elsker den livsglæde og jubel, den udtrykker over både Jesusbarnets fødsel og over at man selv er til, skriver hun i dagens julekalenderlåge

”Julen har bragt velsignet bud” var min oldefars yndlingssalme. Fra ham har jeg mit efternavn, Plambeck. Min oldefar hed Robert Charles Valdemar Plambeck og jeg har altid syntes, der var storhed over det navn. Min oldefar var også en stor mand, ikke rund med en dunk, men høj og rank.

Juleaften sad han ned, mens vi andre dansede rundt om juletræet, og jeg var fascineret af alt det ved ham, der var stort; hans lange arme, hans lange ranglede ben, hans store næse, hans store ører og hænder. Han var som en person i et eventyr. Der var en særlig ro om ham, som der er om mennesker, der har levet et langt liv.

Jeg forstår godt, at salmen var hans yndlingssalme, for det er en af de smukkeste julesalmer, der findes. Det er en julesalme, som dens forfatter B.S. Ingemann selv kaldte ”børnenes julesang”. Det er så fint, synes jeg, at den er skrevet til og om børn. Barnet fylder en del i Ingemanns menneskesyn og livssyn, og det kommer til udtryk i denne salme, hvor både det jordiske barn, der glæder sig til julen, og gudsbarnet optræder side om side.

Som forfatter lægger jeg selvfølgelig også mærke til salmens flotte billeder som i første vers:

”Grenen fra livets træ står skønt med lys som fugle på kviste. Det barn, der glæder sig fromt og kønt, skal aldrig den glæde miste.”

Det er virkelig en rørende og fin sætning. Og modsat mange andre salmer, også julesalmer, der kan have noget melankolsk over sig, så er denne salme næsten jubelglad. Det er en salme om glæde, om at vi skal synge og danse, at dagen er dejlig og vejen til paradiset er fundet. Alt er simpelthen godt i denne salme, fordi Jesus-barnet er blevet født.

Man mærker også Ingemanns interesse for børn i salmens form. Den er på en måde skrevet ud fra et barns perspektiv, sådan som man kunne forestille sig et barn reagere på den nyhed, at en frelser er født. Børn har hurtigere, mere umiddelbar adgang til deres følelser, også glæden, og det stråler ud af denne salme. Glæden ved Jesu fødsel.

I kristendommen fylder Jesu lidelseshistorie en del. I mange kirker hænger den korsfæstede Jesus som en helt naturlig ting. Det er egentlig et meget voldsomt billede at vokse op med. Døden er i fokus i det billede, men døden havde jo ikke været der, hvis fødslen ikke var der først.

Mange mennesker er optaget af deres død. Bekymrer sig om den. Åh, jeg skal dø! Tænk, hvis man var lige så optaget af sin fødsel. Åh, jeg blev født. Hurra! Derfor er jeg også så glad for denne salme. Fordi den er en hyldest til livet og glæden i det. Og det store håb, der kommer med Jesu fødsel.