Her er 10 salmehits til dåben

Når et barn bliver døbt, bliver det samtidig medlem af kirken og en del af det kristne fællesskab. Højmessen med dåb indledes og afsluttes som oftest med særlige dåbssalmer - her er 10 særligt velegnede

Dåbsgudstjenester lørdag formiddag er blevet mere og mere udbredte. Hvor barnedåben tidligere lå i søndagens højmesse, bliver den i dag oftere flyttet over i en mere privat sfære.

Men uanset ugedag er dåben menighedens velkomstgave, og samtidig er den adgangsbilletten til folkekirken.

Salmerne favner dåb, liv og sakramenter

Når dåben finder sted i gudstjenesten indledes eller efterfølges den som regel af en dåbssalme eller måske to, som omkranser selve dåbsceremonien. Forskellige skikke og traditioner skifter fra kirke til kirke og fra sted til sted. Også salmevalget kan variere. Nogle steder synges bare altid den samme kendte dåbssalme, andre steder knyttes dåbssalmen sammen med dagens andre tekster og læsninger.

I Den danske salmebog (forkortet DDS) findes der 14 salmer under overskriften ”dåb” (DDS 441-454). Salmerne dækker mange århundrede og spænder bredt lige fra den lutherske ortodoksi til det moderne menneskes kontekst. De er repræsenteret af digtere som Thomas Kingo, Hans Adolph Brorson, N.F.S. Grundtvig, Johannes Johansen og Svein Ellingsen. Men derudover findes der rigtig mange andre salmer, der favner dåben, livet, sakramenterne og velsignelsen - og som sagtens kan synges i anledning af dåben.

Foruden salmerne i Den danske salmebog er der i den sidste tid udkommet fine bidrag til sange og salmer, heriblandt Kirkesangbogen. Deri findes både gamle kendte, men også en del nye sange og salmer, som forfriskende supplerer med nye musikalske udtryk og moderne poetisk sprog.

Slår stemningen an

Selve dåbsgudstjenesten er en mini-gudstjeneste for familie og venner til dåbsbarnet. Foruden selve dåbshandlingen er her også læsning, tale eller prædiken og så selvfølgelig sang.

Mange forældre har ofte helt særlige personlige eller historiske præferencer til salmevalget. Det kan være oldemors yndlingssalme eller en smuk salme, der i tidernes morgen blev sunget ved en bestemt og afgørende begivenhed eller kirkelig handling. Det kan være den kendte salme, som man har sunget tusindevis af gange til morgensang, da man gik i skole.

Selvom salmen ikke direkte handler om dåben, kan den alligevel godt være eksistentielt vedkommende og fortælle om vores liv og om det at være menneske. Handle om skabelsen eller Guds omsorg og kærlighed. Eller den kan slå an ved en årstid eller en højtid. Derfor er der i princippet næsten lige så mange salmer at vælge imellem, som der er salmer i Salmebogen.

Så hvilke salmer skal man vælge? Hvad hitter på listen?

Her er 10 eksempler på gode salmer til dåbsgudstjenesten:

1. Nu titte til hinanden (DDS 750)

Ingemanns populære morgensalme er oprindelig skrevet til skolebørn og udgivet i "Morgensange for børn" i 1837 og er meget konkret i de sproglige billeder. Salmen beskriver Gud som børnenes ven, som tager de små i favn, samtidig med at salmen rummer et evighedsperspektiv. Det er en salme, de fleste kan synge med på.

2. Guds ord det er vort arvegods (DDS 401)

En kort, fyndig salme skrevet af Grundtvig om at lede efter Guds ord og give det videre. Salmen synges på samme melodi som den protestantiske kampsalme "Vor Gud han er så fast en borg". Er der udenlandske gæster ved dåben, er den velegnet, da de udenlandske kirkegængere med en vis sandsynlighed vil kende melodien.

3. I østen stiger solen op (DDS 749)

Denne salme er B. S. Ingemanns mest berømte morgensangsslager, kendt og elsket af rigtig mange. Heri bydes morgenen og dagen velkommen.

Det er en lyssalme, hvor Guds lys både er solen og Betlehemsstjernen, som østens vise mænd fandt. Og Guds sol er endvidere billedet på Jesus, som er Guds lys.

Salmen indgår i hans ”Morgensange for Børn” fra 1837, som består af syv morgensange, én til hver dag i ugen. Med sit lyriske nærmest eventyrlige sprog rammer han både børn og voksne, og han formår at forene den kosmiske verden med den bibelske og fylde alt levende med livets lyst.

I sin grundstemning og tematik er salmen på mange måder beslægtet med både ”Nu titte til hinanden” (DDS 750) og ”Gud ske tak og lov” (DDS 751). Særligt i salme nummer 750 vrimler det med naturskønne og nærmest fabelagtige børnevenlige billeder som sneglen med hus på ryg, muntre fugle og den mindste orm.

4. Alle mine kilder skal være hos dig (DDS 441)

Salmen er skrevet af N. F. S. Grundtvig i 1856-60 og sammenfatter hele bibelhistorien. Den begynder i Det Gamle Testamente og slutter ved den kristne dåb. Gennem Jesu lidelse er dåben en nyskabelse, og det er her, at Gud overdrager sin generøse kærlighed til mennesket. Salmen bygger på henved 25-30 forskellige bibelsteder; For eksempel Johannesevangeliet, der taler om en kilde, der vælder med vand til evigt liv.

5. Herren strækker ud sin arm (DDS 447)

Grundtvig har i 1837 digtet denne salme på baggrund af et engelsk forlæg fra 1834. Det bygger oprindeligt på et gammeltestamentligt skriftsted fra Esajas' Bog 40,11 med ordene om, at ”han løfter lammene op i sin favn…”. Grundtvig associerer fra Det Gamle Testamente til Det Nye Testamente og direkte ind i gudstjenesten ved at sætte skriftordet i forbindelse med dåbsritualet med Markusevangeliets (10,16) ord: ”Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem…”

6. Fyldt af glæde over livets under (DDS 448)

Salmen er skrevet af Svein Ellingsen i 1971. Heri beskrives de mange forskellige følelser, som nybagte forældre kan have. Dels forundringen og overrumplingen over det nyfødte barn og dermed livets underfuldhed og livskraft. Og dels frygten for at miste, når de samtidig erkender livets skrøbelighed. Dåben bliver det sted, hvor forældrene kan søge hen i taknemmelighed, og hvor de kan bede om beskyttelse for det nye liv. Teologisk spejles vores liv i lyset af Kristi historie, mellem død og opstandelse.

7. Du kommer, Jesus, i vor dåb (DDS 450)

I tredje vers sammenfatter Johannes Johansen - med sin salme fra 1992 - dåben og dens betydning. Dåben er Guds kærlighedsgave til mennesket. Ved hjælp af mange forskellige skriftsteder hentet fra både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente digter han billedet frem om Gud som gartneren. Billedet er hentet fra Johannesevangeliet om det sande vintræ (15,1-8), og kædes her sammen med gartnerbilledet fra faddertiltalen i dåbsritualet, hvor det fremgår, at mennesket ved dåben bliver podet ind i et nyt livsfællesskab på en ny livgivende stamme og dermed bliver de nye grene.

8. Sov sødt, barnlille! (DDS 674)

Den er oprindelig skrevet af N. F. S. Grundtvig som en ”Vuggevise for Guds-Barnet”. Samtidig med at den er almen og derfor kan bruges af enhver, der føler sig anfægtet og fortvivlet, så rummer den også det essentielle og hele sandheden om dåben. I andet vers refereres direkte til dåbsritualet med den indledende korstegning for barnets ansigt og bryst og med en henvisning i tredje vers til Fadervor, bønnen som bedes ved hver dåb. Det fortælles, at Grundtvig selv brugte den som aftensang til at nynne sig selv til ro i en periode, hvor han først havde haft fåresyge og var på vej ind i en depression.

9. Du, som har tændt millioner af stjerner (DDS 787)

Denne salme er egentlig en aftensalme skrevet af Johannes Johansen i 1981 og 1982, men overordnet er det en stor takkesalme. Den rummer nemlig en taknemmelighed til Gud over livet, lyset og glæden. Over tilgivelsen og over det liv vi har med hinanden, hvor Gud, som skaberen, er far, beskytter og vidende vogter.

10. Guds-husets dør er i vor dåb (DDS 444)

Skrevet af N. F. S. Grundtvig, henter denne salme sit billedsprog fra Det Nye Testamente. Samtidig afspejler den en luthersk teologisk pointe, hvor det betones, at det er Jesus Kristus selv, der er til stede som den handlende kraft i dåbens sakramente, ja, ”Her er jeg”. Og at adgangen til Gudsriget derfor sker gennem ham.

Kilde: Folkekirken.dk og provst Peter Balslev Clausen, der var sekretær for salmebogskommissionen, som står bag folkekirkens salmebog fra 2002.