Debat

"Herrens Veje" sætter tro, folkekirke og kristendom på dagsordenen

Nu har jeg kun set første afsnit, og jeg føler mig ikke kvalificeret til at bedømme eller kategorisere hovedkarakterernes tro. Men umiddelbart føler jeg mig ikke repræsenteret som kristen, skriver lærerstuderende og præstesøn Mikkel Haahr Andersen. Foto: Tine Harden/DR

Herrens Veje repræsenterer ikke alle kristne, men serien kan komme til at gøre en forskel for den måde, danskere tænker om kirke og tro, skriver lærerstuderende og præstesøn Mikkel Haahr Andersen om DR's nye søndagsdrama

I går aftes så jeg første afsnit af Danmarks Radiosnye dramaserie, "Herrens Veje." I udgangspunktet glæder jeg mig til at få en ny serie at følge med i, men med lige netop "Herrens Veje" kan jeg mærke, at der er noget mere på spil for mig. Jeg følgernemlig ikke kun med i serien som en glad licensbetaler, der gerne vil have gode oplevelser for pengene. Jeg ser den også som kristen.

Mine parader er helt oppe
Jeg overvejede, om jeg skulle finde et andet ord end kristen. Troende. Kirkegænger. Lutheraner. Det er nemlig svært at finde ét ord, der opsummerer min tro, og giver mig mulighed for at hjælpe dig, som læser denne lille refleksion, med at putte mig i den rette kasse.

Måske tænker du i overordnede linjer: fundamentalist eller kulturkristen? Det kan også være, du tænker specifikt: grundtvigianer, katolik, indremissionsk? Måske er du velbekendt med det danske kirkelandskab og vil høre, om jeg er konservativ eller liberal? Jeg vil så gerne blive forstået på den rigtige måde, men det er svært for mig, fordi jeg ikke ved, hvad du tænker, når du hører et ord som ”kristen”.

Og det må også være grunden til, at "Herrens Veje" kommer til at betyde noget særligt for mig.Jeg er nervøs for, om kristendommen og kirken bliver repræsenteret på en måde, jeg kan genkende mig selv i. Kort sagt er mine parader helt oppe. Og det er jo lige netop derfor, at det er så glimrende, at DR’s nyeste TV-satsning sætter tro, folkekirke og kristendom på dagsordenen! Jeg har brug for, at det bliver mindre farligt for mig at tale om tro.

Glimt fra serien
Johannes Krogh, den energiske og erfarne præst, spillet af Lars Mikkelsen, satte ord på det, jeg var inde på før. Til et valgmøde i kampen om at blive biskop i København siger han (parafraseret efter min hukommelse): "Jeg tror på Gud, og det er mere kontroversielt, end at jeg fortæller om, hvornår jeg sidst havde sex med hvem og på hvilken måde." Deter jeg enig i.

Nu har jeg kun set første afsnit, og jeg føler mig ikke kvalificeret til at bedømme eller kategorisere hovedkarakterernes tro. Umiddelbart føler jeg mig ikke repræsenteret som kristen. Når August Krogh (spillet af Morten Hee Andersen), der er gået i sin fars fodspor, i en barnedåbsprædiken siger, at kristendom for ham er, at vi passer på og lytter til hinanden, synes jeg ikke, det er et særlig berigende indspil. Men det har naturligvis sin berettigelse i serien, for der er sikkert andre kristne, som vil være enige med August Krogh. Og serien har helt sikkert potentiale til at repræsentere et bredt udsnit af mennesker, som gerne vil kalde sig kristne.

Uagtet min oplevelse af ikke at føle mig repræsenteret som kristen, ser jeg et potentiale til at føle mig repræsenteret som menneske. Som en kompleks skabning, der elsker, føler, søger bekræftelse, tvivler, diskuterer, griner, hjælper, støtter, og hvad vi mennesker ellers gør.

Lad os tale frimodigt om tro
På samme måde, som man ikke kan kategorisere mig tilstrækkeligt ved at læse dette indlæg, kommer man heller ikke til at få et fyldestgørende indblik i det danske kirkelandskab blot ved at følge med i en dramaserie deni kommende søndage. Men jeg tror, Herrens Veje kan komme til at gøre en forskel for den måde, danskere tænker om kirke og tro. Mit håb er, at det ikke bliver på baggrund af tv-serien i sig selv, men på baggrund af den samtale serien giver anledning til at skabe. Lad os snakke frimodigt og oprigtigt om tro.

Mikkel Haahr Andersen er lærerstuderende, præstesøn og tidligere studerende på Dansk Bibel-Institut.