Hvordan fødes en ny julesalme?

Iben Krogsdal er ikke selv i tvivl om, hvad der gør en salme god. Den skal bringe trøst, og den skal både beskrive den dybeste glæde og den dybeste sorg. Men melodien spiller også en væsentlig, ja, faktisk en afgørende rolle. Foto: arkivfoto

De nye salmedigtere både i Danmark og i udlandet skriver også julesalmer. En af de nye, danske salmedigtere er Iben Krogsdal, som i 2009 skrev en julesalme, der lige så stille har bredt sig til mange af landets kirker og menigheder. Men hvor får salmedigteren sin inspiration fra?

En ny julesalme lander
Det var netop en smuk juleaften i Hjortshøj Kirke, at Iben Krogsdal i 2009 fandt inspiration til at skrive ”Decembernat. Engle slår vingerne ind”- en salme der handler om de engle, der slår vingerne ind og lander hos menneskeheden juleaften.

”Jeg sad til en julegudstjeneste i den smukke middelalderkirke, men det var ikke alle, der kunne være med til julefesten. Der var nogle af dem, jeg holdt af, der ikke kunne være der. En var fysisk syg, og en var psykisk syg. Så skrev jeg salmen om håbsenglene, der julenat besøger kirkerne, men også stuerne, sygehusene og tankerne,” siger Iben Krogsdal og fastslår, at det er salmens fjerde vers, der er det vigtigste.

Det lyder:

I stuer, i kirker, i tanker, i år
ved sygehussenge hvor håbsengle går
skal Guds hånd i nat trække angststikket ud
og røre os stille for julen er Gud.

Jul er Gud, der trækker angststikket ud
Det er også i dette vigtige vers i salmen, at salmedigteren formulerer, at Gud julenat trækker angststikket ud.

”Angst forbinder jeg med elektricitet, en knitren, en sitren, en strøm af anspændthed. Det er rart at tænke på, at forbindelsen til alt det angstfyldte afbrydes julenat. Julen er, at angststikket trækkes ud,” reflekterer Iben Krogsdal.

Iben Krogsdal har også skrevet andre julesalmer som ”Den nat du blev født” med melodi af Erik Sommer, og hun har arbejdet med gendigtninger af Martin Luthers julesalmer, herunder blandt andet ”Det kimer nu til julefest”. Men det er denne julesalme ”Decembernat. Engle slår vingerne ind”, der har bredt sig og er blevet populær at synge i kirker og i landets børnekor, hvor det er nemt at lave fagter til salmen. Især salmens fjerde vers.

”Børnene trækker bogstavelig talt med fagter angsttikket ud. Der er mange børn, der godt kan lide netop det sted i salmen,” siger Iben Krogsdal.

Hvad er en god julesalme?
Iben Krogsdal er ikke selv i tvivl om, hvad der gør en salme god. Den skal bringe trøst, og den skal både beskrive den dybeste glæde og den dybeste sorg. Men melodien spiller også en væsentlig, ja, faktisk en afgørende rolle.

Iben Krogsdal uddyber:

”Der er slet ingen tvivl om, at en god salme ikke kun er tekst, den skal også have en god melodi. Man skal føle sig varm og tryg i både tekst og melodi. Og så skal en god julesalme selvfølgelig henvise til Jesu fødsel.”

En af de salmer, som Iben Krogsdal selv holder særligt meget af, er Paul Gerhards salme fra 1653 ”Hjerte, løft din glædes vinger”. Iben Krogsdals første møde med netop denne julesalme har sat sig i hende som et glædeligt minde:

”Mens jeg studerede, havde jeg et rengøringsjob på et psykiatrisk plejehjem. En dag, mens jeg gik og gjorde rent, hørte jeg ’Hjerte løft din glædes vinger’ i radioen. Jeg syntes, at den var så smuk, og jeg gik hjem og læste teksten, for jeg kendte den ikke”.

Iben Krogsdal oplevede, hvordan både ordene og melodien i netop den salme i samklang løfter den, der læser og synger teksten. Derved blev den gamle salme til en ny salme for Iben Krogsdal, da hun lærte den at kende som ung voksen.

Iben Krogsdal har svært ved at forudse hvilke af de nye julesalmer, vi stadig synger i Danmark om 50 eller 100 år, men ét er hun overbevist om:

”Det er svært at spå om fremtiden, men jeg er helt sikker på, at salmerne og salmesangen vokser nedefra, i salmebogstillæg eller i Højskolesangbogen, og at det er op til menighederne, hvad vi synger - også i fremtiden.”

Hør "Decembernat. Engle slår vingerne ind" her: