Analyse

Forsker: En kirkebygning er mere end mursten

For Luther var de bibelske skrifter og troen på Guds nåde det altafgørende i et kristent liv, hvilket sted, man udførte de religiøse ritualer, var mindre vigtigt, forklarer religionssociolog Jes Heise Rasmussen. Foto: Michella Ermark

Når en kirke lukkes, bliver det tydeligt, at kirken ikke bare er en bygning af samme karakter som et busskur eller et supermarked. Bygningen har en særlig betydning, fordi de religiøse aktiviteter har smittet af på murstenene, vurderer ph.d. Jes Heise Rasmussen

I DR’s tv-serie ”Herrens Veje” fik seerne for nyligt mulighed for at opleve en dramatiseret kirkelukning, men hvordan markerer folkekirken det, når en sognekirke lukkes i den virkelige verden?

Til forskel for ritualer såsom dåb, konfirmation, nadver, vielse og begravelse så findes der ikke et officielt lukningsritual. Præster og menighedsråd er derfor, med biskoppens tilladelse, frie til selv at skabe nye lokale ritualer i den forbindelse. Jeg vil her give et eksempel på et lukningsritual, der ikke gik som tiltænkt, og nogle af de overvejelser deltagerne gjorde sig i den forbindelse.

Kirkelukninger er sjældne

Årsagen til det manglende ritual er todelt. For det første er kirkelukninger i folkekirken sjældne begivenheder. Siden indførelsen af folkekirken med Grundloven i 1849 er færre end 20 sognekirker lukket i Danmark. Der har altså ikke været en stor efterspørgsel for ritualet.

Bygningen var ikke vigtig for Luther

For det andet så danner kirkebygningen den fysiske ramme om religionsudøvelse, men den er i teologisk forstand ikke hellig i sig selv. Årsagen til denne tolkning skal findes i Martin Luthers opgør med den katolske kirke i 1500-tallet. For Luther var de bibelske skrifter og troen på Guds nåde det altafgørende i et kristent liv, og det sted, man udførte de religiøse ritualer, var mindre vigtigt.

For de menigheder, som mister deres sognekirke i dag, er det dog tydeligt, at kirken ikke bare er en bygning af samme karakter som et busskur eller et supermarked. Bygningen har en særlig betydning, fordi de religiøse aktiviteter så at sige har smittet af på murstenene.

Hvordan lukkes en kirke?

Hvis et menighedsråd beslutter at lukke deres kirke i dag, så indstiller biskoppen beslutningen til kirkeministeren. I ministeriet laves det juridiske dokument, som fastslår, at kirken tages ud af brug, og beslutningen træder i kraft, når Dronning Margrethe har skrevet under på dokumentet. Det er dog ikke altid, det forløber så let.

Ved den planlagte lukning af Samuels Kirke i København havde sognet planlagt en stor farvelfest. Dagen skulle starte i kirken, hvor menighedsrådet havde arrangeret en storslået afslutningsgudstjeneste med deltagelse af både ungdomskor og band, samt taler fra menighedsrådets medlemmer gennem tiden. Arrangementet i kirken skulle afsluttes med, at de hellige genstande, som dåbskanden, dåbsfadet, lysestager og kalken til altervinen, blev båret ud af kirken i en stor procession.

Kort før dagen for gudstjenesten fik menighedsrådet at vide, at ministeriet ikke havde det juridiske arbejde på plads, og at den kongelige underskrift stadig manglede. Deres lukningsritual kunne derfor ikke gennemføres. Situationen skabte uro i menigheden, fordi det nu blev uklart, hvad det egentlig var, man skulle lave på selve dagen, men invitationerne var sendt ud. Man valgte at holde arrangementet, men uden at bære de hellige genstande ud af kirken.

I praksis har bygningerne religiøs betydning

Et par måneder senere fik menigheden at vide, at papirerne i ministeriet var på plads. Samme aften valgte biskoppen, tre lokale præster, samt syv medlemmer af menigheden at lukke kirken ved at gennemføre en kort gudstjeneste, som sluttede med den udsatte procession. Behovet for at gennemføre dette ritual blev beskrevet af en præst på følgende måde:

”En kirke stopper ikke med at være en kirke, bare fordi den ikke er i brug. Der sker noget med din teologi, hvis det der sker med vores bygninger og genstande ikke har nogen betydning. Hvornår holder det op med at være religiøst? Derfor skal man lave et ritual. For at markere og fastholde, at det havde betydning.”

Citatet viser, at nok er folkekirken teologisk set evangelisk luthersk, men i praksis har bygningerne religiøs betydning. I en forståelse af folkekirkens virke er det derfor ikke nok kun at se på den lutheranske teologi, man skal også se på den egentlige udfoldelse af det religiøse liv for at forstå, hvordan det skaber betydning for de mennesker, som er folkekirken i meget konkret forstand.

Jes Heise Rasmussen er religionssociolog og ph.d. Han skriver religionsanalysen ved religion.dk.